Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har kaldt en ny vismandsrapport for en ”bombe” under ekspertgruppes anbefalinger til en ny jobreform, og hos Fagforbundet 3F opfordrer man regeringen til helt at se bort fra anbefalingerne, når regeringen om få måneder præsenterer sit reformudspil.
Den voldsomme opstandelse i fagbevægelsen skyldes, at de økonomiske vismænd i rapporten advarer politikerne om at følge ekspertgruppens forslag om at skære på uddannelsesaktivering til de ledige. De foreslåede nedskæringer kan potentielt få beskæftigelsen til at falde, lyder det fra vismændene.
LÆS OGSÅ: Økonomer rygende uenige om centralt forslag til ny jobreform. Nu tilbageviser vismand ekspertgruppes beregninger
Men helt så dommedagsagtig er man ikke i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Fagbevægelsen overreagerer, mener vicedirektør Erik Simonsen.
”Jeg synes, blodet løber lidt for hurtigt rundt i kroppen på folk i fagbevægelsen, når de reagerer sådan. Men de må selvfølgelig vælge den retorik, de synes er bedst. Jeg ser ingen grund til at regne på ekspertgruppens anbefalinger igen på nuværende tidspunkt,” siger Erik Simonsen.
Dumper vismænds pointe
Ekspertgruppens anbefalinger om at fjerne og skære i de lediges uddannelsesrettigheder, baserer sig på Finansministeriets regnemodeller, der slår fast, at uddannelse stort set ingen positiv effekt har på beskæftigelsen. Men det er noget sludder, mener de økonomiske vismænd og henviser til nye studier, der peger på det stik modsatte, nemlig at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse, hvis de har fået nye kvalifikationer i deres ledighedsperiode. En anden anke, vismændene har imod ekspertgruppens forslag, er, at regnemodellerne bygger på ældre studier helt tilbage fra 00’erne.
Erik Simonsen er mere på linje med ekspertgruppen og de studier, der ligger til grund for anbefalingerne.
”Rigtig mange analyser har vist, at for mange ledige bidrager uddannelse ikke til, at de kommer hurtigt tilbage i beskæftigelse. De peger snarere på, at uddannelse kan være en stopklods. I diskussionen har man også en tendens til at glemme, at uddannelse er dyrt, og det bør have en vis betydning,” siger vicedirektøren i DA.
Vismændene refererer til nyere studier, der viser, at uddannelsesaktivering har en positiv beskæftigelseseffekt. Det går vel stik imod ekspertgruppen, der baserer sig på ældre studier. Har vismændene ikke en pointe?
”Nej, det har de ikke. Det ene af studierne, som jeg er blevet gjort bekendt med, handler alene om de situationer, hvor man mister sit job på grund af kollektive afskedigelser. Det dækker omkring 25 procent af alle ledige, som er målgruppen for det studie. Derfor kan man ikke konkludere, at hvis bare man kommer i uddannelse, så kommer man hurtigere i beskæftigelse, og at det i øvrigt er en god forretning for de danske samfund,” siger Erik Simonsen.
Investér i indsatser, der virker
De nye studier viser, at gevinsten ved at sende folk i uddannelse, mens de er ledige, overstiger udgifter forbundet med aktiveringen med næsten en faktor tre. Det betyder, at en investering på 10.000 kroner i uddannelsesaktivering giver et afkast på 27.000 kroner tilbage på grund af højere indkomst, når den ledige er kommet i job igen, viser en cost-benefit-analyse i studierne.
LÆS OGSÅ: Ny vismandsrapport er en bombe under anbefalinger til jobreform, mener fagbevægelsen
Ifølge Erik Simonsen er det altid værd at nærlæse analyser, der påviser, at uddannelsesaktivering kan være en god samfundsforretning. Men det ændrer ikke på, at han har størst tiltro til ekspertgruppen.
DA er kun interesseret i at indrette beskæftigelsessystemet klogest muligt, påpeger han.
”Vores udgangspunkt er, at vi skal investere i de indsatser, hvor der er et positivt afkast, men samtidig holde os fra indsatser, der ikke giver et afkast. Der er ingen modstand fra vores side, hvis man giver de ledige en eller anden form for opkvalificeringstilbud, hvis de kommer hurtigere i job af det,” siger Erik Simonsen.
Der er intet til hinder for, at de ledige kan få uddannelse og opkvalificeringskurser tilbudt, selv om man fjerner nogle rettigheder, understreger han. Men det skal give mening, og det skal bidrage til, at man kommer hurtigt i job igen, pointerer arbejdsgiverdirektøren.
