Danske A-kasser: I kommunerne lyder det nærmest som om, vi er i krig med hinanden om jobformidlingen

20200702-174926-A-1600x1067we
Jobcentrene skal årligt spare 1,1 milliarder for at finansiere Arne-pensionen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kommunerne mener, det er en dårlig idé, at a-kasserne overtager kontaktforløbet for de ledige. A-kasserne er dybt uenige og forstår ikke modstanden.

Det er ikke alle, der synes, det er en god idé at lade a-kasserne overtage ansvaret fra jobcentrene for de forsikrede ledige. 

Det kan ellers blive en realitet, når forligskredsen bag Arnepensionen i disse dage ventes at finde besparelser på jobcentrene. 

LÆS OGSÅ: A4 erfarer: A-kasser står til at overtage forsikrede ledige fra jobcentrene

En af dem, der ikke bakker op om idéen, er rådmanden for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V): 

“Det er en dårlig idé at tage dagpengemodtagerne væk fra jobcentrene. Det er os, der har erfaringer. Jeg mangler at se evidens for, at det er den rigtige løsning; og gerne i tider, hvor der ikke er højkonjunktur.”

Siden januar 2020 har ni a-kasser haft ansvaret for deres ledige i de første tre måneders ledighed. En midtvejsevaluering af forsøget fra maj i år viste, at fagforbundet 3F's a-kasse havde fået lidt flere i job end jobcentret. Der var ikke signifikante effekter for de andre a-kasser. 

Jeg har svært ved at se, hvordan de kan gøre det uden økonomi. Vil de hæve kontingentet?
Christoffer Lilleholt (V) , rådmand  for Beskæftigelsesforvaltningen i Odense Kommune 

Forsøget er planlagt til at slutte med udgangen af 2023. 

Chrisoffer Lilleholt er også bekymret for, om alle a-kasser har størrelsen og kapaciteten til at få dagpengemodtagerne i job, og særligt økonomien er han skeptisk over for.

“Jeg har svært ved at se, hvordan de kan gøre det uden økonomi. Vil de hæve kontingentet? Jeg har også svært ved at se, hvad a-kassernes incitament for at få deres medlemmer i beskæftigelse skulle være. Der er vel en fordel i at få dem til at blive i butikken, og ikke eksempelvis få dem i job i en anden branche.”

"Ingen krigserklæring"

Kritikken rejses fra flere sider. Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune, har også udtrykt bekymring for den nye ansvarsfordeling af de ledige. 

“A-kasserne er blevet voldsomt centraliseret. Hvem skal have kontakt med virksomhederne i Viborg og Lemvig, når a-kasser ligger i Aarhus og i Aalborg?” spurgte hun under en debat til Folkemødet på Bornholm i sidste uge. 

Fra samme scene lød det fra Bjarne Laustsen (S), der er formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg: 

"A-kasserne siger, 'vi vil gerne tage opgaven, og vi vil gerne gøre det gratis.' Hvorfor skal en smed klientliggøres i et jobcenter, når han kan komme i sin a-akasse?"

Vi har samme mål

Der er glæde hos Danske A-kasser, som længe har haft et ønske om at få ansvaret for dagpengemodtagerne. Verner Sand Kirk, der er direktør i brancheorganisationen, har svært ved at forstå kommunernes modstand:

“I kommunerne lyder det nærmest som om, vi er i krig med hinanden om jobformidlingen. Men det her handler ikke om jobformidling. Det handler om, hvem der skal have den første del af kontaktforløbet, vejledningen og de lovpligtige samtaler. Både jobcentre og a-kasser har samme mål: At få ledige hurtigt i job. Som i dag kan både jobcentre og a-kasser også fremover formidle ledige ved konkrete jobordrer fra virksomhederne fra første ledighedsdag,” siger han til A4 Beskæftigelse.

Vi har sagt, at vi i samme øvelse gerne vil revurdere, hvor mange samtaler, den ledige skal have
Verner Sand Kirk, direktør Danske A-kasser 

Verner Sand Kirk fremhæver, at det giver mening for den ledige ikke at skulle forholde sig til to aktører. Som det er i dag, skal ledige til ni samtaler i det første halve års ledighed, hvoraf de fire er i jobcentret og tre er i a-kasserne. Derudover er der to fællessamtaler.

"Vi har sagt, at vi i samme øvelse gerne vil revurdere, hvor mange samtaler den ledige skal have. I dag er der mange samtaler i de første seks måneders ledighed, og når man så er blevet langtidsledig, så går man for lud og koldt vand. Det er tosset, at jobcentrene bruger så meget tid på de nyledige, når der er så mange langtidsledige og svagere grupper af ledige, der har brug for jobcentrenes hjælp.” 

A-kasserne betaler selv 

Fagbevægelsen har selv tilbudt at finansiere ansvaret. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kom selv med forslaget i et udspil til besparelserne sidste sommer. Her lød det, at staten vil kunne spare 253 millioner kroner.   

“Min formand og jeg har i foråret været rundt og besøge samtlige a-kasser, og alle er indstillet på at give den en skalle,” siger Verner Sand Kirk og afviser, at kontingentet for a-kasserne vil stige. 

Kan a-kasser sanktionere på samme måde, som jobcentrene kan i dag?

“Det er allerede i dag a-kasserne, der træffer afgørelse om sanktioner, hvis dagpengemodtagere ikke overholder deres forpligtelser. Det kan ske efter indberetninger fra jobcentrene.”

Jobcentrene skal årligt spare 1,1 milliarder for at finansiere Arne-pensionen. Det besluttede forligskredsen, som består af regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2020. 

LÆS OGSÅ: Kommissionsformand: Afskaf pseudo-job til de ledige

Den første delaftale om besparelserne på 344 millioner i 2022 blev besluttet i juni 2021. Det blev blandt andet aftalt at lempe på proceskravene for modtagere af uddannelseshjælpen.

I 2023 skal der findes besparelser for 750 millioner. Det er disse besparelser, som ventes at blive præsenteret en af de kommende dage. 

GDPR