SKAL MAN TRO DIREKTØR i Dansk Erhverv Brian Mikkelsens LinkedIn-opslag fra 14. august, er førtidspensionen og fleksjobordningen to af Danmarks fem såkaldte tilbagetrækningsordninger, der tilsyneladende er statens snedige måde at frarøve erhvervslivet arbejdskraft.
Direktøren, der åbenbart ikke forestiller sig, at virksomhederne selv kan øve indflydelse, hylder den neoliberale lære; at mennesker er dovne og skal tvinges i arbejde. Velkommen til arbejdsmarkedet anno 1850.
I vores lille virksomhed har vi tre fleksjobbere, en fjerde i fleksjobafklaring og en femte i jobpraktik. Fem meget virkelige mennesker, der ønsker noget at rive i, men som af forskellige årsager ikke er stand til at varetage et fuldtidsjob. Det er mennesker, som har kæmpet i årevis med psykiske og fysiske problemer, og alligevel har formået at finde viljen og lysten til hver dag at møde på arbejde.
Dem synes jeg Brian Mikkelsen skulle kigge forbi og møde en dag. Så kan han passende se dem i øjnene, mens han på arrogant vis affejer dem som værende på en tilbagetrækningsordning.
De behøver aldrig arbejde igen", er en sætning vi ofte hører om folk, der har haft succes. Alligevel finder de fleste, der ikke behøver at arbejde, på noget at lave i erhvervslivet
Thomas Wittenburg, medstifter og direktør i Merch City
LAD OS LIGE SLÅ EN ting fast: Mennesker er ikke forpligtede til at indgå i 'produktionsapparatet', udover hvad de selv har behov for. "De behøver aldrig arbejde igen", er en sætning vi ofte hører om folk, der har haft succes. Alligevel finder de fleste, der ikke behøver at arbejde, på noget at lave i erhvervslivet.
Der er mennesker, der elsker deres arbejde i en sådan grad, at ferier og familie må vente. Andre bruger jobbet som et middel til at få det bedste ud af fritiden med familie og venner. Og der findes alle mulige konstellationer derimellem. Prioriteter skifter gennem livet.
Der er opstået noget, der bedst kan beskrives som en form for bagvendt socialisme, hvor det er helt i orden at staten hjælper virksomheder, men ikke borgere
Thomas Wittenburg, medstifter og direktør i Merch City
Ingen ønsker at være tilovers. Jo, måske i en periode, og den kan man passende selv betale for, hvis det er selvvalgt. Men de fleste ønsker et job. Et formål. Måske altruistisk for at bidrage til samfundet, men nok mest for at have noget fornuftigt at stå op til, og ikke mindst tjene nogle penge til at leve godt for.
DER ER OPSTÅET noget, der bedst kan beskrives som en form for bagvendt socialisme, hvor det er helt i orden at staten hjælper virksomheder, men ikke borgere. Borgere er enten stærke individer eller ugidelige dovendidrikker. Virksomhederne derimod er skrøbelige blomster, der skal næres ved statens moderlige barm.
Men det er simpelthen på tide, at virksomhederne finder modermælkserstatningen frem. Det er ikke regeringens og folketingets opgave at detailstyre alt. Tværtimod har vi brug for, at folkestyret koncentrerer sig om at lave de overordnede rammer, der sikrer at borgere kan leve gode liv, og at de, der ønsker det, kan drive sunde forretninger.
LÆS OGSÅ: Konservative udskammer HK'ere for at gå på Arne-pension: Birgit Agger med diskusprolaps er en af dem
Lad os kigge på, hvad folk egentlig har brug for, og hvordan vi som virksomhedsledere kan give dem noget af det i bytte for deres arbejdskraft.
DANSKE VIRKSOMHEDER mangler adgang til kvalificeret arbejdskraft og kigger ofte længselsfuldt mod udlandet. Her kan staten, udover den nødvendige rammelovgivning om arbejdsophold, støtte op med internationale samarbejder, sprogskoler og lignende. Men det kan erhvervslivet for så vidt også levere selv, hvis det ellers er værdifuldt nok for dem.
Staten kan uden tvivl hjælpe med at øge antallet af borgere, der er klar til at tage et arbejde, ved at skabe fleksible rammer for eksempelvis pension, så folk kan gå ned i tid over en årrække mod slutningen af deres arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er opgaverne, der ligger på beskæftigelsesministerens bord i efteråret
For erhvervslivet gælder dog, at det skal være dem selv, der gør det attraktivt for medarbejderne at blive.
Løn, friheder, kolleger, ledelse – gode rammer – er et sted at starte, hvis man vil have folk til at løse sine opgaver i stedet for at spille Canasta og sippe mai tai ved poolen.
