Hver gang en ledig borger skifter ydelse, starter vedkommende forfra i jobcentrene. Det betyder, at kontaktforløbet indledes på ny med krav om fire samtaler i de første seks måneder.
Det er uhensigtsmæssigt, mener fagforeningen Djøf, der har mange jobcenterchefer og arbejdsmarkedskonsulenter som medlemmer.
LÆS OGSÅ: Nina Smith løfter lidt af sløret for kommende rapport: Flere udsatte borgere skal i småjob
Fagforeningen foreslår derfor, at man afskaffer de statslige krav om, hvor ofte de ledige skal til samtale i jobcentret i det første seks måneder. Samtidig bør kravet om, at kontaktforløb starter forfra ved ydelsesskift, droppes.
”Folk skal i dag starte forfra med kontaktforløbet, fordi de skifter ydelse. Kommunerne skal selvfølgelig være superopmærksomme, hvis en borger for eksempel sygemeldes og skifter ydelse af den grund. For så kan der meget vel være brug for at skrue op for indsatsen."
"Men at sige, at fire nye samtaler ved ydelsesskift i alle tilfælde er rette medicin, er altså at tilsidesætte de faglige vurderinger, som vi gerne vil have flere af. Det er også derfor vi generelt foreslår at fjerne de her krav til samtalekadencer i det hele taget," siger Sara Vergo, formand i Djøf, til A4 Beskæftigelse.
Fokusmål skaber skævvridning
Forslaget er en del af et nyt udspil fra Djøf, hvor fagforeningen præsenterer pejlemærker for fremtidens beskæftigelsesindsats samt 14 konkrete forslag til justeringer, som kan ændres her og nu.
Udspillet kommer i en tid, hvor regeringen vil lave en større reform af beskæftigelsessystemet med nedlæggelse af jobcentrene, som vi kender dem i dag, og besparelser på tre milliarder kroner.
Djøf kræver også et opgør med den måde, kommunerne bliver målt på. De skal i højere grad måles på resultater med at få de ledige i job, og knap så meget på, om de holder de antal samtaler, loven siger, de skal.
14 anbefalinger fra Djøf
14 konkrete anbefalinger fra Djøf til en bedre beskæftigelsesindsats, der kan implementeres med det samme:
1. Sæt kontaktforløbet frit i både kadence og form
2. Ny ydelse skal ikke betyde, at man starter forfra
3. Sløjf fokusmålene
4. Mål på det, der betyder noget
5. Skru ned for de øvrige ranglister
6. Skab ro om de langvarige ydelsesmodtagere, og sørg for en hurtigere vej gennem systemet
7. Udvid a-kassernes ansvarsperiode
8. Større plads til vurdering af individuelle behov på sygedagpengeområdet
9. Lav forsøg med total fritagelse fra sygedagpengesystemet
10. Giv mulighed for at undlade første møde i rehabiliterende team ved overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb
11. Større fleksibilitet omkring lægeattester
12. Fjern reglen om, at fleksjob til personer under 40 år er midlertidige
13. Fritagelse for revurdering af fleksjobbevilling til borgere på ledighedsydelse
14. Større frisættelse af opfølgninger på ydelser
Frem mod 2030: Anbefalinger til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan udvikles inden 2030:
1. Brug velfærdsaftaler som udviklingsværksted
2. Partnerskab skal sikre, at gode resultater implementeres i lovgivning
3. Giv tid til implementering
4. Ingen besparelser uden at der er fjernet tilsvarende lovgivning
I 2030: Pejlemærker for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal se ud:
1. Skab plads til borgeren
2. Balanceret afbureaukratisering - stå politisk på mål for, at løsningerne vil være forskellige men værn om sikkerhedsnettet og borgerens retssikkerhed
3. Brug digitale løsninger klogt
4. Skab bedre muligheder for helhedsorienterede løsninger
5. En fremtid med færre ydelser
Kilde: Djøf
Djøf foreslår, at man fjerner de såkaldte fokusmål, som er et statsligt værktøj til at overvåge, om kommunerne lever op til reglerne i beskæftigelseslovgivningen. Gør kommunerne ikke det, kan de komme under skærpet tilsyn af staten og i værste fald sat under administration.
”I praksis resulterer den udsigt ofte i, at fokusmålene bliver til procesmål, som skal opfyldes uden hensyn til, om det i øvrigt er klogt. Djøfs medlemmer i jobcentrene beretter om, hvordan fokusmålene skaber en markant skævvridning af indsatsen,” skriver Djøf i forslaget.
Lug ud i ranglister over kommuner
Endelig opfordrer fagforeningen til, at man holder igen med mange af de benchmarkmålinger og ranglister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) laver over kommunernes indsats.
Ifølge Djøf er risikoen ved at have mange benchmarkmålinger, at kommunerne retter projektøren mod bestemte hjørner af beskæftigelsesindsatsen, og det kan tage ressourcer fra andre hjørner af indsatsen, som den enkelte kommune også finder vigtigt at prioritere.
Men kan det ikke også være en motivationsfaktor for en kommune, hvis de kan se i en benchmarkmåling, at nabokommunen præsterer bedre i forhold til at få eksempelvis kontanthjælpsmodtagere i job?
”Jo da, og sådan noget følger man også i høj grad med i derude. Vi anbefaler netop også, at man først og fremmest måler kommunerne på, om de lykkes med at få folk i job og uddannelse. Men man kan godt skrue ned for målingerne på proces, " siger Sara Vergo til A4 Beskæftigelse og uddyber:
"Man bør have mere tiltro til, at kommunerne har interesse i og fokus på at få ledige i job. Det er ret dyrt for den enkelte kommune at have borgere på forsørgelse. Langt de fleste kommuner taler sammen og lærer af hinanden, men borgerne er forskellige. Det med at tro, at kommune A og kommune B kan gøre tingene fuldstændig ens, er en illusion."
Forsøg med sygedagpengemodtagere
Andre interessante forslag fra Djøf er, at fagforeningen i et forsøg vil fritage borgere på sygedagpenge fra samtaler og indsatser i jobcentret i de første 22 uger. Derudover skal a-kassernes ansvar udvides, så de får kontaktforløbet med de forsikrede ledige i mere end de første tre måneders ledighed.
Djøfs udspil er langt fra det første udspil om en ny indretning for fremtidens beskæftigelsesindsats. I sidste uge kom seks af landets største kommuner med en række principper for, hvor der kan luges ud i regler og proceskrav.
Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) hilser da også alle forslag velkommen.
”Djøf peger på nogle centrale problemstillinger, som vi helt sikkert kommer til at diskutere i det kommende arbejde med at reformere beskæftigelsesindsatsen,” lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.
Selvom fagforeningen nu har anvist en vej for et nyt beskæftigelsessystem med mindre bureaukrati, så er man ikke begejstret for regeringens planlagte besparelser på tre milliarder kroner. Faktisk mener Djøf, at regeringen "gambler" med beskæftigelsesindsatsen, når den vil fjerne midler i det omfang.
"Vi er meget bekymrede for den spareøvelse, regeringen har sat gang i. Vi er spændt på, hvordan man skal lykkes med det, samtidig med at man fortsat vil hjælpe de borgere, der har brug for hjælp," siger Sara Vergo.
