Det historiske fald i ledigheden, der begyndte med arbejdsmarkedsreformerne i 1990’erne, har ikke givet en tilsvarende stor stigning i beskæftigelsen.
Sådan lyder konklusionen i en analyse fra regeringens ekspertgruppe, der til sommer skal levere anbefalinger til en ny indretning af fremtidens jobindsats.
Derfor skal indsatsen fremover i højere grad måles på, om det lykkes at få folk i job frem for lave ledighedstal, mener Claus Thustrup Kreiner, formand for ekspertgruppen.
Og analysens konklusioner baner vej for, at ekspertgruppen har mulighed for at komme med omfattende reformforslag i de kommende anbefalinger, mener han.
”Vi vurderer ikke, at det nuværende beskæftigelsessystem har givet den effekt i forhold til beskæftigelse, man kunne ønske sig,” siger Claus Thustrup Kreiner til A4 Beskæftigelse.
At faldet i ledigheden hen over årene ikke er blevet modsvaret af en tilsvarende stigning i beskæftigelsen, skyldes ifølge analysen, at flere ledige borgere nu defineres som aktivitetsparate og ikke jobparate, som de blev tidligere. Som aktivitetsparat bliver man nemlig ikke talt med i arbejdsstyrken, som bekendt omfatter både beskæftigede og ledige, der er parate til arbejdsmarkedet.
Vil væk fra nidkært system
Netop på grund af den aktive indsats’ begrænsede effekt på beskæftigelsen, vil faren for en eksplosion i ledigheden være lille, hvis man går ind og piller ved det nuværende system, vurderer ekspertgruppens formand.
”Vi overvejer at foreslå noget langt mere radikalt. Noget af det, vi kigger på, er, om vi skal have langt færre målgrupper i beskæftigelsessystemet og måske gå tilbage til en målgruppeinddeling, vi havde for lang tid siden. Ekspertgruppen er klar til at tænke stort, men jeg siger ikke, at det er der, vi ender, når vi er klar med anbefalingerne,” siger Claus Thustrup Kreiner, der foruden at være formand for ekspertgruppen er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
Med tankerne om at foreslå langt færre målgrupper i beskæftigelsessystemet er ekspertgruppen på linje med Reformkommissionen, der også foreslår at luge ud.
I dag er der 13 forskellige grupper i beskæftigelsessystemet, som modtager alt lige fra kontanthjælp og ressourceforløbsydelse til sygedagpenge og uddannelseshjælp. Disse 13 målgrupper er inddelt i 39 undermålgrupper med forskellige regler.
LÆS OGSÅ: Portræt: Tidligere vismand og politikersøn udpeget som Ane Halsboes problemknuser
Claus Thustrup Kreiner ønsker ikke at sætte et konkret tal på, hvor mange målgrupper der skal være i fremtidens beskæftigelsessystem, men han er klar til at være mere ambitiøs end Reformkommissionen, der har peget på, at man fjerner revalideringsordningen, jobafklaringsforløb og seniorjobordningen. Sidstnævnte lægger regeringen også op til at sløjfe.
”Vi tror på, at vi kan bevæge os væk fra et meget detailstyret og nidkært system,” konstaterer Claus Thustrup Kreiner, der præsenterede ekspertgruppens analyse fredag i sidste uge.
Fond: Reformer får ikke ledigheden til at eksplodere
Ved præsentationen var Anders Bruun Jonassen, analysechef fra Rockwool Fonden, også til stede.
Analysechefen præsenterede ved samme lejlighed Rockwool Fondens seneste analyse, der peger på, at 1990’ernes arbejdsmarkedsreformer, der medførte en aktiv beskæftigelsesindsats, har haft langt mindre betydning for både ledigheden og beskæftigelsen end hidtil antaget.
Anders Bruun Jonassen vurderer – på linje med Claus Thustrup Kreiner – at man godt kan fjerne regler og krav til de ledige, uden at det vil få ledigheden til at stige markant.
”Hvis man er bange for, at man ved at pille ved systemet vil få en ledighed, som vi så i midten af 1990’erne, så peger vores analyse på, at det ikke vil være tilfældet. Det betyder ikke, at man kan fjerne alt muligt, uden at der kommer en stigning i ledigheden. Men det betyder bare, at størrelsesordenen af det, man må forvente, vil ske, er langt mindre, end man troede før,” lyder det fra Anders Bruun Jonassen.
Markante forslag kan være på vej
Regeringen ønsker at spare tre milliarder kroner årligt på den kommunale beskæftigelsesindsats. Det svarer til knap en fjerdedel af jobcentrenes udgifter i dag. Pengene skal findes ved at fjerne regler og statslige proceskrav, og det er Claus Thustrup Kreiner og hans ekspertkolleger, der skal anvise en vej dertil.
LÆS OGSÅ: Fire mænd og to kvinder skal støbe kuglerne til fremtidens beskæftigelsesindsats
Med deres nye analyse i hånden, kan eksperterne komme op med forslag til markante ændringer, uden at det vil få kolossale konsekvenser for beskæftigelsen, gentager Claus Thustrup Kreiner.
”Det system, vi har sat op, er rimelig bureaukratisk. Ifølge Reformkomissionen bruger en sagsbehandler omkring 15 procent af deres tid med en kontanthjælpsmodtager på at forklare, hvad ret og pligt er. Det må kunne gøres bedre,” siger han.
