Ekspertgruppe: Derfor foreslår vi ikke konkrete modeller for nyt vidundermiddel i jobindsatsen

Løntimer er blevet det nye sort i beskæftigelsesindsatsen. Nærmest et vidundermiddel, der kan få selv de mest sårbare ledige væk fra overførselsindkomster og ud på arbejdsmarkedet.

Det er da også et tiltag, som kommunerne fremover skal måles endnu mere på, hvis det står til regeringens ekspertgruppe, der for nylig kom med anbefalinger til en gennemgribende reform af jobindsatsen.

Men dykker man ned i ekspertgruppens rapport, er der ingen forslag til konkrete modeller for, hvordan kommunerne kan arbejde systematisk med lønnede timer til de ledige.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysterium

Trods manglende modeller for et tættere samarbejde mellem kommuner og virksomheder, har ekspertgruppens rapport faktisk stort fokus på netop løntimer.

Det mener i hvert fald Michael Rosholm, der er økonomiprofessor og medlem af ekspertgruppen. Han er også medforfatter til en ny rapport fra Væksthuset og Aarhus Universitet om gevinsterne ved brugen af ordinær beskæftigelse til alle ledige.

”Løntimer er faktisk en meget stor del af vores anbefalinger, fordi det er en del af det, vi foreslår, kommunerne bliver målt på. Vi mener, at kommunerne fremover skal måles på, hvor mange borgere de får i beskæftigelse og ordinære løntimer.”

”Så er det er rigtigt, at vi ikke går ind og peger på, at man skal bruge et redskab som ordinære løntimer mere aktivt i dag. Det gør vi ikke, fordi det vil vi hellere lade være op til sagsbehandlerne i kommunerne at vælge. De får frihed til at vælge, hvilket redskab der er mest anvendelig med henblik på at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet,” sagde Michael Rosholm til A4 Beskæftigelse, da ekspertgruppen præsenterede sine anbefalinger i sidste måned.

Nyt resultatmål om løntimer

Står det til ekspertgruppen, skal kommunerne fremover blandt andet måles på, hvor stor en andel borgere de får i ordinære løntimer på arbejdsmarkedet. Det skal udgøre et konkret resultatmål på lige fod med, hvor mange borgere det lykkes at få i reel beskæftigelse og uddannelse, andel af borgere på offentlig forsørgelse samt nye borger- og virksomhedstilfredshedsmålinger.

De nye resultatmål skal ifølge eksperterne afløse de nuværende og fra kommunernes side udskældte procesmål, hvor kommunerne måles på, om de afholder de lovfæstede krav om samtaler og aktiveringstilbud til borgerne.

Artiklen fortsætter under grafikken

Grafikken viser, hvordan ekspertgruppen forestiller sig, at kommunerne fremover skal måles på resultater, heriblandt andel af borgere i ordinære løntimer. Foto: Screendump/Ekspertgruppen for Fremtidens Beskæftigelsesindsats

Charlotte Liebak Hansen, der er forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, og som forsker i brugen af ordinære løntimer, mener, at det er en fornuftig vej, ekspertgruppen vælger at gå. Hun vurderer ikke, at statslige krav til konkrete samarbejdsmodeller om løntimer nødvendigvis er fordelagtige.

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at kommunerne ville arbejde mere med det, hvis de fik dikteret konkrete modeller for det. Vi har ikke ret mange eksempler på, at statslige direktiver om at gøre tingene på en bestemt måde flytter ret meget. Kommunerne samarbejder med forskellige virksomheder, og hver kommune bør finde de løsninger, der fungerer bedst for dem lokalt. Det lægger ekspertgruppen op til, ” forklarer Charlotte Liebak Hansen.

”Vi forsker lige nu i, hvordan samarbejdet mellem kommuner og virksomheder fungerer i forhold til at få borgere ud i ordinære løntimer. Selv om man har arbejdet med det i nogle år, er det stadig et nyt land i nogle kommuner. Nogle har meget godt fat i det, mens andre stadig øver sig på det. Særligt i forhold til, hvordan man fortæller virksomhederne, at løntimer kan være en god idé, også for dem selv,” siger hun.

Ekspertgruppe: Fortsat incitament til løntimer

Den nye forskningsrapport fra Væksthuset viser, at der er særdeles gode resultater ved at sende aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ud på virksomhederne, hvor de får løn for ordinært arbejde – også selvom det kun er få timer om ugen. Faktisk er halvdelen af dem i fuld beskæftigelse eller er selvforsørgende to år senere.

LÆS OGSÅ: Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimer

Rapporten har skabt så stor opmærksomhed, at Væksthuset får mange henvendelser fra kommunerne, fortæller Charlotte Liebak Hansen.

”De er interesserede i at vide, hvilke argumenter de skal bruge over for virksomhederne, når de skal overbevise dem om, at løntimer kan være en god idé, også for dem selv,” fortæller hun.

Ekspertgruppen opfordrer også politikerne på Christiansborg til at fjerne udsatte lediges ret til aktivering. I stedet skal de blot have en indledende samtale i den kommunale beskæftigelsesindsats og først en opfølgende samtale et år efter. Derudover skal de heller ikke sanktioneres så hårdt, som de bliver det i dag. Anbefalingerne har fået flere til at frygte, at de udsatte ledige - heriblandt mange sårbare kontanthjælpsmodtagere - fremover ikke længere bliver holdt til ilden, og at kommunerne vil spare på deres aktivering.

Michael Rosholm tror dog ikke, at det vil gå ud over det kommunale samarbejde med virksomhederne om løntimer.

”Kommunerne indgår allerede samarbejde med virksomhederne om det i dag, netop fordi de kan spare penge. Når folk kan få ordinære løntimer, skal de ikke have meget i forsørgelse, og det incitament rører vi ikke ved. Men vi gør det til en del af succeskriteriet, at det lykkes at få borgere i ordinære løntimer,” sagde han i forbindelse med præsentationen af anbefalingerne.