REGERINGEN OG FORLIGSPARTIERNE præsenterede den 9. april en aftale for retningen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Her er det ganske tydeligt, at lønnede timer til borgere, der ikke kan blive fuldt selvforsørgende, kommer til at stå centralt i den kommende beskæftigelsesindsats. Folketinget stiller op med en økonomisk bonus, som nok skal være interessant for besparelsesramte kommunalpolitikere og ledere.
Jeg kan sagtens tilslutte mig, at lønnede timer får en vigtig rolle også fremadrettet. Fokus på lønnede timer er jo ikke nogen ny opfindelse. I mange kommuner har man længe vidst, at det giver god mening at introducere ledige på kanten af arbejdsmarkedet til en større tilknytning til arbejdsmarkedet på denne måde.
Jeg sidder selv midt i arbejdet med de udsatte unge og kender til arbejdet med lønnede timer fra egen kommune, men jeg er som talsperson for HK Kommunal på beskæftigelsesområdet også opsøgende på at indhente viden og erfaringer fra forskellige sider; det være sig forskning, møder med medlemmer og dialog med ledere på jobcentrene rundt om i landet.
Når jeg med selvfølgelighed kan støtte op om, at det giver mening, at udsatte ledige ansættes i det timetal, de nu kan håndtere, og så modtage en supplerende offentlig forsørgelse ved siden af, så er det blandt andet fordi forskningen viser, at forældre med arbejde er den absolut mest effektive metode til at bryde negativ social arv. Der er børn og unge, der vokser op uden at have set far eller mor gå på arbejde, og deres risiko for selv at ende på kanten eller uden for arbejdsmarkedet er alt for høj. Selv få lønnede timer kan her gøre en forskel, som ikke alverdens nyttejobs eller andre kommunale aktiveringstilbud kan hamle op med.
NOGET AF DET, SOM JOBCENTRENE med både rette og urette er blevet kritiseret for gennem årene, er mængden af ulønnede virksomhedspraktikker. Kan man undgå, at ledige i en ulønnet praktik fortrænger ordinært ansatte? Ved netop at sikre, at ledige i praktik får løn for de arbejdsfunktioner, som de udfører til gevinst for virksomheden, så kan lønnede timer være med til at modvirke denne bekymring. Det sikrer virksomhederne arbejdskraft også til opgaver, der tidsmæssigt ikke kan bære en fuldtidsansættelse. På et af mine jobcenterbesøg som talsperson kom en historie frem med ingeniører i en virksomhed, der brugte arbejdstid på at handle ind til virksomhedens fælles frokostordning. Det var en opgave, virksomheden kunne få løst billigere, og som samtidig kunne frigøre arbejdstid hos de højt specialiserede ansatte.
LÆS OGSÅ: Væksthuset har fire gode råd til at få flere borgere i løntimer
Vi har et samfund, hvor vi i høj grad identificerer os som mennesker via vores tilknytning til arbejdsmarkedet. Det giver derfor værdi på mange måder for en kontanthjælpsmodtager at blive ansat på selv få lønnede timer. For det første giver det et økonomisk tilskud til en ellers meget presset økonomi, at man får en løn frem for kun at modtage kontanthjælp. For det andet giver det et socialt og menneskeligt tilhørsforhold, og så giver det svaret på danskernes foretrukne spørgsmål til alle former for sociale sammenkomster: Nå hvad laver du så? Hvor meget federe er det ikke at sige, at man er altmuligmand i et ingeniørfirma frem for at sige, at man er på kontanthjælp?
NÅR LØNNEDE TIMER ER SVARET, hvad er så problemet? Hvorfor gør jobcentrene det ikke bare hele tiden? For det første skal der jo være en arbejdsgiver, der kan se meningen. Mange - men ikke alle virksomheder - har et stort socialt hjerte og vil gerne være ansvarlige. Alle virksomheder bør også vide, at det er en fremragende mulighed for at få en meget loyal medarbejder. Især statslige virksomheder halter i statistikkerne meget efter i forhold til at tage denne læring til sig.
LÆS OGSÅ: Rapport om løntimer har måske løst stort jobmysterium
Der er en meget fast tradition for ansættelser på 37 timer, og tanken om substitution er heller ikke lige udbredt alle steder. Men hvis der nu ikke er faglærte nok til at få ekspederet alt i ordrebogen, så kan det give mening at se på, om man har delelementer af en opgave, der kan klares af andre end faglærte. For at få overblikket er det nyttigt med et godt samarbejde med job- eller virksomhedskonsulenterne i jobcenteret. Politikere skal huske, at småjobbene ikke kommer af sig selv. Det er vigtigt, at jobkonsulenten både har kendskab til og tro på borgerne og et kendskab til virksomhederne og deres måde at arbejde på. Virksomheder uden erfaring med at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet har også behov for den tryghed, der ligger i at have en, man kan ringe til, hvis der sker noget uventet.
Der er fortsat meget uafklaret i forhold til fremtidens beskæftigelsesindsats, men ét er helt sikkert. Samarbejdet mellem virksomheder og kommunen bliver rygraden i det, og der venter en stor opgave for kommunale politikere og ledere med at sikre, at denne opgave fortsat løses med høj kvalitet.
