LIGE NU VURDERER de økonomiske vismænd, at ledigheden vil stige frem mod 2024, så rigtig mange mennesker vil ryge på dagpenge i den nærmeste fremtid.
Vi er på vej ind i en krise, og det vil for mange arbejdsløse for alvor vise sig, at dagpengene ikke dækker deres omkostninger. Enhver kan prøve at forestille sig, hvad det vil sige, at få sin løn halveret fra den ene dag til den anden.
LÆS OGSÅ: Opfordring til folketingsmedlemmer: Husk at melde jer ind i a-kasse og skrive ansøgninger
Skrækscenariet bliver yderligere forstærket af den øgede inflation, vi oplever lige nu. De store ekstraregninger får mange til at tvivle på, om de har råd til at blive boende i deres nuværende bolig året ud.
For den enkelte ledige gør det ikke nogen forskel om årsagen til ledighed er en global pandemi, en lokal fyringsrunde eller noget helt tredje. Den økonomiske bundlinje er den samme
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten
Dagpengene er blevet udhulet konstant siden 1990’erne og dækker efterhånden kun et sted mellem 40-50 procent af lønnen for de fleste almindelige lønmodtagere. Socialdemokratiet og de borgerlige har besluttet en systematisk udhuling af dagpengene op gennem 2010’erne. Dagpengeperioden er blevet kortere og kortere og genoptjeningskravet større og større. Alt for mange mister derfor retten til dagpenge!
UNDER CORONA-KRISEN besluttede regeringen og støttepartierne med de borgerliges tilslutning at hæve dagpengeniveauet til 23.000 kr. i forbindelse med aftale om arbejdsfordeling. Det opfatter vi som en ren tilståelsessag; det nuværende dagpengeniveau er for lavt og har været det længe. For den enkelte ledige gør det ikke nogen forskel om årsagen til ledighed er en global pandemi, en lokal fyringsrunde eller noget helt tredje. Den økonomiske bundlinje er den samme, nemlig en markant og ofte uoverskuelig indtægtsnedgang.
Aftalen "Danmark kan mere", som blev vedtaget 7. juni 2022, giver dagpengemodtagerne et ekstra tillæg, så de kommer op på 23.000 kr. om måneden i de første 3 måneder af deres ledighedsperiode. Med "Danmark kan mere" forsøger regeringen at tage hul på dagpengeproblemet, men aftalen er medvirkende til at skabe øget ulighed mellem forskellige grupper af arbejdstagere.
Sæt dagpengene op til 23.000 allerede fra 1. januar 2023! Og lad os få dagpengediskussionen øverst på dagsordenen nu!
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten
Vi oplever en stigende polarisering af arbejdsmarkedet mellem funktionæransatte og timelønsansatte. Mens de funktionæransatte har faste og forudsigelige opsigelsesvarsler, har de timelønsansatte tit kun ganske få dage til at omstille sig til en ny økonomisk virkelighed på dagpenge efter en fyring.
Og for de timelønsansatte med korte ansættelser bliver det meget svært at opnå retten til dagpengetillægget igen, da deres arbejdsvilkår sjældent vil kunne opfylde betingelserne for at få tillægget; sammenlagt 2 års beskæftigelse indenfor en 3-årig periode. Aftalen favoriserer derfor de fastansatte med lange opsigelsesvarsler, og lader cirka en tredjedel af de danske lønmodtagere i stikken - de timelønsansatte med korte opsigelsesvarsler.
ENHEDSLISTEN VIL vende denne udvikling. Udhulingen af dagpengene skal stoppes her og nu, og alle skal have den højeste sats på 23.000 kr. under hele ledighedsforløbet. Og det uanset om man er funktionær eller timelønsansat.
Det er lige op over! Hvis vi ikke har et solidt sikkerhedsnet i form af et velfungerende dagpengesystem med realistiske satser, der giver økonomisk tryghed, kommer vores arbejdsmarked og samfund til at ændre sig radikalt i den nærmeste fremtid. Utrygge arbejdsforhold og økonomisk usikkerhed som medfører en øget angst for at måtte gå fra hus og hjem.
Derfor skal vi handle nu!
Enhedslistens forslag er: sæt dagpengene op til 23.000 allerede fra 1. januar 2023!
Og lad os få dagpengediskussionen øverst på dagsordenen nu!
