
Erik Simonsen er stoppet som vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
"Jeg er stoppet hos DA, men seniorer har godt af fortsat at arbejde. Det har jeg gennem de seneste 30 år været fortaler for, så det gælder selvfølgelig også mig," skriver han på LinkedIn.
A4 har været i kontakt med DA, der bekræfter, at Erik Simonsen er fratrådt, men ikke har yderligere kommentarer.
Erik Simonsen har arbejdet i DA siden 1996 og har været forbi en række forskellige roller i organisationen, inden han blev vicedirektør i 2020. Hans fokus har været på forhold vedrørende beskæftigelse og arbejdskraft.

















