EU-lande støtter ukrainske flygtninges adgang til arbejde

20220303-192000-L-1920x1280we
- Vi forventer, at der kan komme millioner af flygtninge, og det er klart, at det vil give udfordringer for vores samfund. Men vi er meget bedre rustet til at håndtere dem end i 2015, siger EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson. (Arkivfoto) Foto: Francois Walschaerts/AFP/Ritzau Scanpix
4. mar. 2022 06.30
Alle EU-lande støtter EU-Kommissionens plan om at give ukrainske flygtninge ophold med adgang til arbejde.

Ønsket om at hjælpe flygtninge fra Ukraine er stort i Europa. Det blev understreget på et møde for EU-landenes ministre med ansvar for udlændingepolitikken.

Her er der ifølge EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, opbakning fra alle EU-lande til EU-Kommissionens forslag om at give ukrainerne midlertidig opholdstilladelse med ret til at arbejde og uddanne sig.

- Der er et stort ønske om at hjælpe Ukraine og de øvrige medlemslande i EU, der tager i mod flygtninge.

- Vi forventer, at der kan komme millioner af flygtninge, og det er klart, at det vil give udfordringer for vores samfund. Men vi er meget bedre rustet til at håndtere dem end i 2015, siger Ylva Johansson.

Hun henviser til, at EU-landene allerede en unge efter Ruslands invasion af Ukraine har samlet sig bag en løsningen med midlertidige opholdstilladelser.

Torsdag havde mere end én million ukrainere forladt landet for at søge tilflugt i EU. Det tal ventes ifølge Ylva Johansson at stige til flere millioner, hvis Ruslands angreb på Ukraine fortsætter.

EU-Kommissionen har konkret lagt op til, at ukrainske flygtninge skal have adgang til midlertidigt ophold i op til tre år i EU-landene. I den periode skal de have adgang til arbejde og uddannelse i EU.

På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke automatisk med i den EU-ordning. I stedet vil regeringen fredag diskutere en dansk særlov med Folketingets partier.

- Vi kommer til at fremsætte en ukrainerlov, som kun gælder for ukrainerne. Den gælder ikke for hele verden, siger Mattias Tesfaye.

Loven vil tage udgangspunkt i det, EU-landene ventes at vedtage, siger Mattias Tesfaye.

- Jeg håber, at vi i Folketinget kan blive enige om, at EU-direktivet er bunden. Og at vi så skal overveje at bygge på hist og pist alt efter.

- Vi kommer i hvert fald ikke til at gå ned på dårligere standarder end dem, man aftaler i EU, siger Mattias Tesfaye.

Han håber desuden, at trefjerdedele af Folketinget vil sige ja til at hastebehandle særloven for ukrainerne, så den hurtigt kan træde i kraft.

Ifølge Tesfaye har Danmark og de øvrige EU-lande en særlig forpligtelse til at hjælpe ukrainerne. Det skyldes, at de flygter fra et land i Danmarks nærområde.

Han afviser al snak om, at man er racist, hvis man hellere vil hjælpe ukrainere end folk, der flygter fra Mellemøsten.

Forskellen er ifølge Tesfaye, at Danmark er nærområde til Ukraine - ikke til lande i Mellemøsten eller Afrika. Flygtninge herfra bør i stedet hjælpes i deres nærområde med økonomisk støtte fra Danmark og andre EU-lande, mener Tesfaye.

/ritzau/