Landets kommuner har mere end svært ved at overholde lovgivningen, når det drejer sig om den såkaldte 225-timersregel.
Det fremgår af en fokusrevision, revionsvirksomheden BDO har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet.
Fokusrevisionen viser, at der er fundet 11 væsentlige typer af fejl i kommunernes arbejde med at administrere reglerne, hvoraf fem af dem har ført til, at folk på et ulovligt grundlag er blevet trukket i kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Borgernes retssikkerhed er truet, fremgår det.
LÆS OGSÅ: Ane Halsboe til A4: Behov for reform af kontanthjælpssystemet efter regel-koks i kommuner
Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen er enig i fokusrevisionens konklusioner.
”Når der er så mange fejl i sagerne, så er der tale om et retssikkerhedsproblem,” konstaterer professoren over for A4 Beskæftigelse.
Kommunernes problemer med at overholde lovgivningen på området er efterhånden en lang føljeton. I slutningen af 2020 kunne Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) konstatere, at op mod 5.700 ugifte borgere med nedsat arbejdsevne havde fået nedsat deres ydelser, selvom de var undtaget fra 225-timersreglen.
På grund af fejl i kommunernes IT-system, blev ydelserne automatisk sat ned, uden at der først var truffet en afgørelse af en sagsbehandler.
Det viser fokusrevisionen
- Fokusrevisionen bygger på en gennemgang af i alt 300 sager i 20 kommuner. De 300 sager består af 141 sager med aktivitetsparate og 159 sager med job- og uddannelsesparate personer i kontanthjælpssystemet
- I revisionen er der fundet 11 væsentlige fejltyper i kommunernes arbejde med administrationen af 225-timersreglen, hvoraf fem fejltyper har stor betydning for ydelsesudbetalinger og de omfattede personers retssikkerhed
De fem fejltyper er:
- Kommunerne lever generelt ikke op til den særlige vejledningsforpligtigelse, der ligger omkring varslingssituationen af reglerne
- Personer, der nedsættes i hjælp, får i for mange tilfælde nedsat hjælpen uden en afgørelse eller en afgørelse, der kommer for sent
- Omfattede personer varsles ikke eller varsles ikke rettidigt
- Manglende registrering af undtagelser og manglende stillingtagen til undtagelser er hyppige årsager til fejl med ydelsesmæssige konsekvenser
- Manglende registrering af forlængelsesgrunde medfører også fejl
Kilde: Fokusrevision om 225-timersreglen, 2023
Professor: Regler er for komplekse
Med 225-timersreglen skal borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp leve op til et krav på 225 timers arbejde i løbet af et år, hvis ikke de skal trækkes i ydelse. Vurderer kommunen, at arbejdsevnen er så svækket, at det er urealistisk, at man kan leve op til timekravet, kan man blive fritaget fra reglen.
I kølvandet på den ulovlige praksis, som Star afdækkede i 2020, iværksatte den daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), i maj 2022 en ekstern fokusrevision af kommunernes håndtering af reglerne. Det er den, som nu er færdig.
I fokusrevisionen er der gennemgået 300 sager fra 20 kommuner, hvoraf halvdelen af kommunerne har sager, hvor borgernes ydelser er blevet sat ned i strid med loven.
”Når der er gået så lang tid, uden at problemerne er blevet løst, tyder det på, at kommunerne af forskellige årsager – herunder nogle IT-problemer – ikke er i stand til at håndtere så komplekse regler, som 225-timersreglen er,” vurderer John Klausen.
Røffel fra minister
Konkret peger fokusrevisionen på en række fejl, der går igen i kommunernes administration af reglerne. Foruden en ulovlig praksis med at sætte borgernes ydelser ned, peger fokusrevisionen på, at kommunerne er dårlige til at varsle borgerne om 225-timersreglen. Endelig sker der manglende registreringer af borgere, der på grund af nedsat arbejdsevne, er fritaget fra reglen.
I breve til KL og Folketingets beskæftigelsesudvalg kalder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kommunernes praksis for direkte ulovlig. Hun har derfor bedt KL om at lave en handleplan for, hvordan kommunerne vil rette op på fejlene.
”Jeg behøver vel næsten ikke sige, at jeg er utilfreds med, at der kan ske så graverende fejl. Der er borgere, som uberettiget bliver trukket i ydelse og sagsbehandlingen er i mange tilfælde aldeles mangelfuld og i strid med reglerne. Det er naturligvis ikke i orden,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et skriftligt svar til A4 Beskæftigelse.
Samarbejder med IT-leverandør
A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra KL til, hvorfor man trods flere advarsler fra Star siden 2020, endnu ikke har rettet op på den ulovlige administration af 225-timersreglen.
I et skrifligt svar skriver Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL’s kontor for beskæftigelse og integration, at kommunerne ikke bevidst har handlet i strid med lovgivningen.
"Først og fremmest er det meget vigtigt at slå fast, at kommunerne naturligvis ikke bevidst handler ulovligt. Som det tidligere har været fremme i pressen, så skyldes fejlene blandt andet fejl i IT-systemet. Derfor har Kombit (kommunernes IT-leverandør, red.) og KL også iværksat et større arbejde for at rette op på fejlene, så det sikres, at ingen borgere sættes ned i ydelse, uden at der er truffet en afgørelse om det," oplyser Claus Ørum Mogensen til A4 Beskæftigelse.
42 kommuner mangler at gennemgå sager
Sideløbende med fokusrevisionen har Star netop udgivet en dataanalyse af kommunernes håndtering af 225-timersreglen for gifte personer.
Analysen viser, at 234 personer fordelt på 73 kommuner har fået deres ydelse sat ned på trods af fritagelse fra reglerne. Det svarer til, at borgerne er blevet snydt for i alt 1,8 millioner kroner, fremgår det af et notat af dataanalysen. 76 procent af de implicerede borgere har dog efterfølgende fået pengene efterbetalt, viser notatet.
42 kommuner mangler imidlertid fortsat at gennemgå sager, hvor op imod 55 borgere fortsat kan have krav på efterbetaling. KL er dog på sagen, oplyser Claus Ørum Mogensen.
"Vi er i løbende dialog med ministeriet og Star om sagen, og det er aftalt, at KL sammen med Kombit følger op på alle kommunerne, sådan at de får gennemgået alle de sager, hvor en borger skulle have efterbetalt ydelsen. Det skal ske inden udgangen af maj," fortæller han.
At ikke alle kommuner endnu har betalt pengene tilbage, er "dybt rystende", mener John Klausen.
"Et er, at man begår fejl, når man administrerer reglerne. Det er slemt nok i sig selv. Noget andet er, at man så ikke tager initiativ til at rette op på fejlen, og det gør det bare endnu værre," siger professoren.
Den nye dataanalyse kommer i kølvandet på sagen med de 5.700 ugifte personer, der ligeledes uretmæssigt fik nedsat deres ydelser.
