DET ER BESKÆMMENDE, som nedskæringer på jobcentrene er blevet en politisk folkesport under valgkampen.
Partierne står i kø med forslag om at skære ind til benet på landets jobcentre. Socialdemokratiet pakker det ind i flotte ord om frisætning, nytænkning, mere tillid til medarbejderne, mindre bureaukrati og reformer. Andre partier, blandt andet Venstre og Nye Borgerlige, kalder en spade for en spade: Luk jobcentrene, fyr medarbejderne og indfør mere frit valg.
LÆS OGSÅ: Jobcenteransatte advarer mod S-udspil: "De går til valg på syge menneskers bekostning"
Men skærer man tre milliarder kroner væk eller drejer nøglen om på jobcentrene, risikerer man at save benene væk under titusindvis af udsatte og sårbare borgere, der faktisk kun står på benene i dag på grund af en dedikeret socialrådgiver eller jobkonsulent i jobcentret.
Socialpolitik er i dag blevet til beskæftigelsespolitik. Arbejdsudbud er konge. Og mange politikere har tilsyneladende glemt, at socialpolitik ikke er et billigt quickfix
Gitte Redder, faglig kommentator
Den unge med psykiske problemer, der ikke har et job men en jobkonsulent, der tager vedkommende i hånden og arbejder aktivt for at hjælpe med at finde fodfæste i livet og arbejdslivet. Den voksne med alkoholproblemer, der skal motiveres til afvænning og får hul igennem til en arbejdsgiver på grund af jobcentret.
SOCIALPOLITIK ER I DAG blevet til beskæftigelsespolitik. Arbejdsudbud er konge. Og mange politikere har tilsyneladende glemt, at socialpolitik ikke er et billigt quickfix. Når man så kæder social- og beskæftigelsespolitik sammen, bliver det for alvor komplekst, vanvittig svært og derfor også vanvittig dyrt. Og at det er en af forklaringerne på, at jobcentrene er dyre i drift, det burde alle politikere vide.
Danmarks 98 jobcentre underviser jo ikke bare borgerne i at skrive et CV, og vupti er den ledige tilbage i job. Et jobcenter er også et socialcenter, hvor kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomster træder ind ad døren for at få hjælp.
LÆS OGSÅ: Venstres vil nedlægge jobcentre - men vil ikke give bud på, hvor mange der risikerer fyreseddel
Hvad er perspektivet, hvis der ikke er nogle fagpersoner, der hjælper folk og stiller krav? Konsekvensen kan blive, at de ledige søger færre job, og at arbejdsudbuddet dermed falder. Mange af de borgere, der hænger fast på jobcentret, får i dag vejledning og bliver afklaret og understøttet i nogle forløb. Får en hånd til at tage et kørekort eller AMU-kursus, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Sat på spidsen kan milliardbesparelser på jobcentrene og beskæftigelsesindsatsen betyde, at flere hænger fast i arbejdsløshed og bliver langtidsledige. Kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. At B-holdet bliver større. Og dermed tynger overførselsindkomsterne endnu mere på statsbudgettet.
SOCIALDEMOKRATIET, VENSTRE OG DE KONSERVATIVE BEJLER alle til statsministerposten – så må de altså også kunne komme med mere overbevisende svar på, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud, og hvordan den skal hænge sammen med socialpolitikken. Og for den sags skyld også sundhedspolitikken.
For spareforslagene på jobcentrene runger jo endnu mere absurd, når de selvsamme partier falder over hinanden i ønsket om at bevilge flere penge til sundhed og psykiatrien og til unge, der mistrives og derfor ikke kan passe et job. Tingene hænger sammen.
HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening har ført an i protesterne over besparelser på jobcentrene. Det handler helt forståeligt også om at varetage deres medlemmers arbejdspladser, for det er de to fagforbunds medlemmer, der står til en fyreseddel, hvis jobcentrene skal lukke. Men fagbevægelsens top bringer også debatten videre ved at påpege, at nedskæringerne i den grad risikerer at få social slagside.
LÆS OGSÅ: HK-formand: Kritikken af jobcentre er præget af formodninger og fordomme
Næstformand i HK Kommunal Pia Lund Jeppesen pointerer, at politikerne bør tænke sig ekstra om, før de underminerer jobcentrene. Hun advarer om, at det kan trække tæppet væk under de svageste ledige. Og besparelserne virker endnu mere meningsløse i en usikker tid, hvor vismændene spår, at ledigheden vil stige med 100.000 personer, lyder det.
Også socialrådgiverformand Mads Bilstrup er harm over spareforslagene og efterlyser i stedet investeringer i en ny helhedsorienteret beskæftigelsesindsats.
Hvem skal tage de udsatte borgere i hånden, hvis jobcentret lukker? Skal ledige og sårbare sejle deres egen sø? Eller skal aktivitetsparate overlades til private aktører, der vil sætte dem i gang med at bygge spaghetti-tårne?
Gitte Redder, faglig kommentator
HVOR ER DET BEFRIENDE, at Socialrådgiverforeningen og HK Kommunal ikke bare taler medlemsinteresser, men gør et ihærdigt forsøg på at få en mere fremsynet og saglig debat om jobcentre og sammenhængen mellem social- og arbejdsmarkedspolitik.
For hvem skal tage de udsatte borgere i hånden, hvis jobcentret lukker? Skal ledige og sårbare sejle deres egen sø? Eller skal aktivitetsparate overlades til private aktører, der vil sætte dem i gang med at bygge spaghetti-tårne?
Jobcentrene er ikke perfekte. Det er et monstrum af et system, som er skabt af politikerne på Christiansborg over de seneste 20 år. Folk kommer i klemme og føler sig uretfærdigt behandlet – og ofte med rette. Men jobcentersystemet er langt hen ad vejen også lykkedes med det, som de er sat i verden for. På linje med sygehuse, folkeskoler og ældrepleje løser jobcentrene en masse af samfundets problemer. Lige nu har Danmark rekordhøj beskæftigelse – mon ikke også jobcentermedarbejdere har haft en finger med i spillet her og sørget for at tage en kontanthjælpsmodtager eller tre i hånden og med ud på en arbejdsplads?
Når vi er på den anden side af valgkampen, så skylder et nyt Folketing og 179 folketingspolitikere danskerne et godt svar på, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal se ud, så det ikke bare tager hånd om den nyledige rengøringsassistent, men også om kontanthjælpsmodtageren og den psykisk syge unge uden uddannelse og familie.
