KL før ny jobcenter-reform: Vi må ikke sætte den aktive beskæftigelsesindsats over styr
SVM-REGERINGEN LÆGGER OP TIL en markant besparelse på tre milliarder på den kommunale beskæftigelsesindsats – og det er oveni besparelsen til at finansiere Arne-pensionen – dermed nærmer vi os en besparelse på 35-40 procent. Det er ikke hver dag, man ser det.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
Der er et stort effektiviseringspotentiale i afbureaukratisering – men det er også nøglen til en bedre service. De langvarige, og med rette, udskældte forløb for syge og socialt udsatte borgere, hænger sammen med de detaljerede regler. Og selvom vi ikke kan give reglerne skylden for alt, for der begås også fejl i kommunerne, så er reglerne et stort problem.
Nytænkningen bør ikke kun gælde lovgivning og kommuner. Hele det statslige styringsapparat trænger til en grundig sanering
Peter Rahbæk Juel, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
I kommunerne er vi derfor også enige i, at der er behov for nytænkning, selvom den danske beskæftigelsespolitik er en kæmpe succes. Og når vi tænker nyt, kan der også være muligheder for at spare noget uden, at det går ud over resultaterne. Der er plads til forbedring, men der er også en stor risiko for at smide barnet ud med badevandet. Og nytænkningen bør ikke kun gælde lovgivning og kommuner. Hele det statslige styringsapparat trænger til en grundig sanering.
Behov for en grundig proces
Siden man begyndte at udrulle den aktive beskæftigelsesindsats i 1994, er den strukturelle ledighed faldet fra 10,4 pct. i 1993 til 4 pct. i dag. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er rekordlavt – både når det gælder de jobparate og aktivitetsparate. Samtidig har vi den højeste beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund nogensinde. Danmark er ligeledes europamester i at forebygge langtidsledighed.
LÆS OGSÅ: KL med overraskende udmelding: Konstruktionen omkring jobcentre er ikke hellig
Det er vigtigt, at vi ikke sætter disse resultater over styr. Vi har derimod brug for en grundlæggende diskussion af, hvad den aktive beskæftigelsesindsats skal kunne fremover. I regeringsgrundlaget mangler der en klar retning, og en grundig proces skal også involvere de relevante parter. En grundlæggende omlægning af beskæftigelsespolitikken er både kompleks og dilemmafyldt. Derfor er der behov for at inddrage. Der er også behov for at undersøge i praksis, hvad de gode løsninger er. En model kunne derfor være, at man frisatte et antal kommuner indenfor en række centrale temaer, så de kunne afprøve nye løsninger i praksis.
Vi skal holde fast i den aktive arbejdsmarkedspolitik
I KL vil vi anbefale, at der holdes fast i den aktive arbejdsmarkedspolitik – det er hjørnestenen i den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi har i dag et system, hvor vi har relativt høje ydelser, hvis man i en kortere eller længere periode står uden arbejde. Det er forudsætningen for, at vi kan have så stor fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne kan skalere op og ned, og medarbejderne kan klare at miste deres job uden at skulle gå fra hus og hjem - til gengæld skal borgerne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Jobcenterchefer kræver svar fra regeringen: "Det er en stor pærevælling det, der sker nu"
De fleste ledige finder heldigvis et arbejde selv, men nogle har brug for lidt hjælp, mens andre skal have en del mere hjælp. Samtidig er der også ledige, som vil have svært ved at finde et arbejde på ordinære vilkår, men som til gengæld har stor glæde af en tilknytning til en arbejdsplads på særlige vilkår. Det kan det system, vi har i dag, understøtte.
Det enstrengede system bør bevares
I KL er vi ikke hellige omkring konstruktionen 'jobcentre'. Og det er positivt, at regeringen vil give kommunerne frihed til at gentænke og organisere beskæftigelsesindsatsen, så vores dygtige medarbejdere får mulighed for at bruge deres faglighed i højere grad.
Vi bør holde fast i det enstrengede system. Vi skal ikke dele de ledige op i et a- og b-hold - virkeligheden er ikke så enkel, og man bør arbejde jobrettet med alle grupper
Peter Rahbæk Juel, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
Vi tror faktisk, at vi kan lave mange ting om til det bedre. Vi tror også på, at hvis kommunerne får mere frihed, og beslutningerne i langt højere grand kan bero på vores medarbejderes dygtighed og faglighed, og hvis vi kan bruge digitalisering langt mere, så kan vi både gøre det bedre – og billigere.
Men vi bør holde fast i det enstrengede system. Vi skal ikke dele de ledige op i et a- og b-hold - virkeligheden er ikke så enkel, og man bør arbejde jobrettet med alle grupper. Men vi skal arbejde jobrettet med de ledige på forskellige måder, så vi tager individuelt stilling til, hvad den enkelte har mest brug for. Det fungerer ikke med den nuværende inddeling, hvor de ledige puttes i forskellige kasser med særlige regler for hver gruppe - det er både bureaukratisk og uhensigtsmæssigt, og derfor bør vi gøre op med de 13 målgrupper.
Ansvaret bør være samlet ét sted. Selvom både a-kasser og private aktører kan spille en vigtig rolle, så skal virksomhederne have ét sted, hvor de kan henvende sig. Og borgerne skal have mulighed for en individuelt tilrettelagt indsats.
Det kloge her vil derfor være at finde ud af, hvordan man kan ændre det system, som Christiansborg selv har skabt, før man begynder at sætte beløb på. Her er processen desværre startet lidt omvendt – alligevel ser vi i KL frem til samarbejdet og håber på en grundig proces, som kommer borgerne til gode.