Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester modtog dokumenter, notater og godkendte en aktindsigt om de københavnske jobcentre, der ikke havde sendt én eneste ledig i job i løbet af 2020 og 2021.
Alligevel sagde hun gentagende gang i flere medier, blandt andet til DR, at hun ikke var bekendt med jobcentrenes praksis og de manglende henvisninger.
På spørgsmålet om, hvornår hun blev klar over, hvordan det stod til svarede hun til DR:
- Det gjorde jeg, da jeg læste artiklen i Berlingske sent i går aftes (13. oktober, red.). Og det er klart, at jeg er chokeret, jeg er meget, meget vred, og jeg synes selvfølgelig, at det her er fuldstændig uacceptabelt, lyder det fra borgmesteren, som i samme interview berettede om, at hun havde frataget en direktør sine ansvarsområder.
Borgmesteren slår altså fast, at hun ikke vidste noget, før Berlingskes artikel udkom.
Men notater og dokumenter, som DR er i besiddelse af, viser, at borgmesteren af flere omgange modtog skriftlige orienteringer om, hvordan jobcentrene i København arbejdede. Herunder også, at de ikke lavede de henvisninger, som fik borgmesteren til at fremsætte hård kritik mod sin egen forvaltning, da Berlingske bragte historien.
Professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve har set en del af materialet igennem. Hans dom er klar.
- Ud fra notatet, jeg har set, er der for mig ingen tvivl om, at siden september 2021 burde både borgmesteren og udvalget være klar over, at der ikke blev henvist ledige i jobcentrene, siger Bent Greve til DR.
Han henviser til et dokument, som Cecilia Lonning-Skovgaard godkendte den 6. oktober, 2021 inden det to dage efter blev sendt til hele beskæftigelses- og integrationsudvalget. I notatet beskrives det blandt andet, at jobcentrene fremover vil ændre praksis, så ledige fremover skal henvises til opslåede stillinger, eksempelvis i brancher med stor mangel på arbejdskraft.
Borgerrepræsentationen vedtog tilbage i 2017 det samtalekoncept, som jobcentrene fulgte. Derfor blev der som udgangspunkt ikke henvist ledige akademikere til jobs i eksempelvis rengøringsbranchen.
Derfor var der heller ikke foretaget en eneste henvisning i jobcentrene i 2020 og 2021, da Berlingske bad om aktindsigt i netop det.
Det fremgår også tydeligt af det svar, der blev udarbejdet af forvaltningen til avisens journalist.
Et svar der blev godkendt af borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard den 7. oktober 2021, inden det blev sendt til avisen. Den oplysning er registreret i kommunens journaliseringssystem.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole Roger Buch har set dokumentationen, DR er i besiddelse af. Han mener, at det på den baggrund er tydeligt, at borgmesteren har været informeret både om jobcentrenes praksis, og at de ikke henviste ledige.
- Derfor fremstår hendes udtalelser om, at hun ikke har været vidende om det her, og at det kommer som et stort chok for hende, som fuldstændig utroværdigt og i virkeligheden et udtryk for, at hun ikke holder sig til sandheden, siger Roger Buch til DR.
En uge efter aktindsigten blev sendt ud af forvaltningen, rullede historien i medierne.
Cecilia Lonning-Skovgaard fremstår i dækningen meget vred og meget tydelig i sin kritik af sin egen forvaltning. Da hun i en række medier skal besvare spørgsmål om kommunens beskæftigelsesindsats, fortæller hun, at hun har valgt at fjerne forvaltningens fagdirektør, Marianne Sørensen, fra området.
- Vi skal have sat gang i en tilbundsgående hovedrengøring, udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til DR og uddybede, at det blev med en ny direktør på posten.
- (..) ansvaret for, hvordan vi møder de ledige, bliver flyttet fra den fagdirektør, der, efter at jeg har læst artiklen (i Berlingske red.), må siges, hverken at have styr på tal eller fakta på det her område, udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard til DR P4 København.
Marianne Sørensen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men ifølge kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det et klart problem, hvis direktøren blev fjernet med en ukorrekt begrundelse.
- Det er i virkeligheden at misbruge sin magt som politiker, at man træffer en beslutning, som i er i modstrid med det, som politikeren ved på det pågældende tidspunkt. Der er vi ovre i, at man bruger sin magt på en måde, som man ikke skal, siger Roger Buch til DR.
Roger Buch og Bent Greve er ikke de eneste eksperter, der retter en skarp kritik af borgmesteren.
Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing er det centralt, hvorvidt borgmesteren talte sandt om sin baggrundsviden, da hun fralagde sig kendskab til praksis i jobcentrene og fjernede forvaltningens fagdirektør.
- Grundlæggende er der en sandhedspligt. Alle, der beskæftiger sig med det offentlige, uanset om man er ansat eller borgmester, skal udtale sig sandt, korrekt og på en måde, så det ikke bliver misvisende, siger Sten Bønsing til DR.
Sten Bønsing er, som både Roger Buch og Bent Greve, af den opfattelse, at borgmesteren har været orienteret om forholdene i den pågældende sag, da hun udtalte, at hun ikke var bekendt med den. Han slår dog også fast, at lovgivningen ikke har de store sanktionsmuligheder overfor borgmestre, der ikke overholder sandhedspligten.
- Det er meget svært at fyre en borgmester, og det her er formentlig ikke tungt nok til en straffesag. Så vi er nok der, hvor hun enten kan få kritik af Borgerrepræsentationen eller Ombudsmanden, vurderer Sten Bønsing til DR.
DR ville gerne have spurgt Cecilia Lonning-Skovgaard, hvorfor hun svarede, at hun ikke havde kendskab til sagen, før den kom i medierne, når hun samtidig læste og godkendte en række dokumenter om sagen i tiden op til.
Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren har ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet sendt et skriftligt svar til DR, hvor hun heller ikke forholder sig til eksperternes kritik.
I svaret til DR skriver hun, at 'der er rejst en række kritikpunkter af mig i det whistleblowerpapir, som er sendt til kommunens borgerrådgiver, og som jeg kan forstå på pressen, at der vil blive indledt en undersøgelse af. Jeg har tidligere forholdt mig til kritikpunkterne i mere overordnede vendinger og har ikke mere at tilføje i respekt for de undersøgelser, der skal igangsættes. I min egen forvaltning har vi netop igangsat en undersøgelse via Arbejdsmiljø København, som jeg ser frem til at få resultaterne af, så vi kan komme videre med at få skabt et godt arbejdsmiljø', står der i svaret.
Cecilia Lonning-Skovgaard har tidligere erkendt, at der har været episoder, hvor hun ikke har ageret korrekt. Blandt andet i et interview til DR d. 1. februar i år.
- Det vil jeg gerne beklage, og jeg vil gerne stille mig forrest i forhold til at sikre, at arbejdsmiljøet i vores forvaltning er godt, sagde hun i interviewet til DR.
- Jeg har nok givet udtryk for frustration over ting, hvor jeg har tænkt, at det går for langsomt, eller hvor der virkelig er pres på. Der kan være konkrete situationer, hvor der ryger en finke af panden. Det har været et efterår med meget pres på og meget på spil. Det er klart, det er også noget af det, hvor jeg kigger indad nu og er helt med på, at jeg skal lære at være en endnu bedre leder under pres - og selv håndtere det stress og ikke lade det påvirke andre, sagde Cecilia Lonning-Skovgaard i interviewet til DR.
