DER ER AKUT MANGEL på faglært arbejdskraft, og fortsætter udviklingen, vil der i 2030 mangle op mod 99.000 faglærte i Danmark. Faktisk starter udfordringerne allerede ved fødekædens første led. Næsten hver tredje leder, som har lærlinge, oplever rekrutteringsudfordringer. Den tendens skal vi have vendt, flere unge skal søge den vej, og lederne skal give flere ansøgere en chance. For vi har ikke råd til at lade være, hvis vi vil opretholde vækst og velfærd og sikre den grønne omstilling.
Hvor meget tør regeringen rykke ved status quo, når det kommer til stykket? Der er i hvert fald brug for, at der sker noget drastisk
Nina Christine Andersen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
SVM-regeringen lagde i regeringsgrundlaget vægt på, at erhvervsuddannelserne skal styrkes markant, så flere får lyst til at blive faglærte. Derfor bliver det spændende at se, hvor meget børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vælger at lytte til Reformkommissionens anbefalinger i Nye reformveje 2, der blev offentliggjort fornylig.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionen foreslår helt ny praksisrettet ungdomsuddannelse
Reformkommissionen fremlagde nemlig en række ideer, herunder skitsen til en ny ungdomsuddannelse, HPX (Højere praktisk eksamen), hvis formål er at spore flere unge ind på at blive faglærte. Men hvor meget tør regeringen rykke ved status quo, når det kommer til stykket?
Der er i hvert fald brug for, at der sker noget drastisk.
HOS LEDERNE MENER VI, at HPX’en er et forfriskende pust, der giver unge tid til at snuse til forskellige uddannelsesretninger. Styrken ved HPX’en er, at den kombinerer praktisk og boglig undervisning, som sikrer fleksibilitet under hele ungdomsuddannelsen. Det bør derfor afsøges nærmere, hvilke muligheder og faldgruber HPX’en har, men også hvordan HPX’en kan udfoldes hensigtsmæssigt med involvering af arbejdsmarkedets parter. Lederne er åbne og nysgerrige overfor potentialet en ny ungdomsuddannelse kan føre med sig, men hvordan, den implementeres, er afgørende for, om det er en succes, og det er den først, hvis vi lykkes med at nedbringe antallet af unge, der hverken er i job eller uddannelse.
LÆS OGSÅ: Nytteaktivering blev droppet: Pisk fik ikke unge tættere på arbejdsmarkedet
Men en ny ungdomsuddannelse kan ikke løse udfordringerne alene. I en undersøgelse fra Lederne peger de privatansatte ledere på flere løsninger til, hvordan vi når i mål med at få flere faglærte. De efterlyser mere vejledning til folkeskoleelever om erhvervsuddannelserne, undervisning af høj kvalitet samt investeringer i udstyr på erhvervsskolerne. Samtidig skal der være mulighed for mere fleksible forløb – fx med længere tid i skoleforløb eller praktik. Derudover skal der også komme mere fokus på voksenlærlinge for at udvide rekrutteringsgrundlaget.
Hvis fødekæden skal styrkes, er der også brug for tidlige indsatser allerede i folkeskolen, hvor obligatorisk erhvervspraktik skal være en større del af udskolingen. Unges kendskab til de forskellige erhvervsuddannelser skal øges gennem vejledning og ved, at lokale virksomheder kommer ud på skolerne og fortæller om livet som faglært.
LÆS OGSÅ: Mini Skills for 700 folkeskoleelever skal gøre op med unges automatvalg
Sidst men ikke mindst skal der, hvis vi vil vende udviklingen, være større fokus på efter- og videreuddannelse. Den nuværende og kommende arbejdsstyrke skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor bliver gode muligheder for omskoling og opkvalificering af den enkeltes kompetencer nøglen, hvis vi skal spore flere ind på at blive faglærte. Vi skal kort sagt sikre, at faglærte kan se en karrierevej for sig med muligheder for videreuddannelse herunder også akademiske uddannelser og nye jobfunktioner.
