TALLENE ER TYDELIGE: Det er kvinderne, som fører an, når det gælder om at få flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.
I fjerde kvartal 2014 udgjorde kvinder i aldersgruppen 60-66 år i alt 44 procent af de beskæftigede seniorer. I 2024 er denne andel steget til 48 procent. Og mens mændenes beskæftigelse i aldersgruppen er vokset med 45 procent siden 2014, har kvinderne øget deres deltagelse med hele 66 procent. Det er altså kvinderne, som har sat sig i førersædet, når det gælder beskæftigelsesfremgangen.
Med andre ord: Forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelse i seniorårene er ved at blive udjævnet. Og kvinderne er med til at sikre de hoveder og hænder, et presset arbejdsmarked efterspørger.
Det sker på baggrund af, at der de seneste ti år er kommet godt 122.000 flere 60-66-årige i beskæftigelse. Mere end halvdelen af fremgangen – 64.000 – skyldes kvinder. Det er et markant kursskifte, der viser, at den ældre del af arbejdsstyrken er blevet langt mere kønsbalanceret end tidligere. Stadig flere kvinder vælger at forlænge arbejdslivet, og det giver hele samfundet en tiltrængt håndsrækning.
Uddannelse og ændret tilbagetrækning baner vejen
En vigtig forklaring er, at kvinder i stigende grad har taget en lang videregående uddannelse. Også blandt de +60-årige ser vi, at kvinderne haler ind på mændene. Da højtuddannede typisk bliver længere på arbejdsmarkedet, er det en afgørende drivkraft bag udviklingen.
Samtidig betyder forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelsen af efterlønsperioden, at flere kvinder forlænger arbejdslivet. Selvom færre vælger ordningen i dag, er kvinder fortsat overrepræsenterede både blandt dem, der indbetaler til efterlønsordningen og benytter den. Når efterlønsalderen skubbes op, har det derfor især betydning for kvinderne – og får flere af dem til at tage et par ekstra år i job.
Potentialet er stort – men vi er ikke i mål
Selvom kvinderne har taget et langt spring frem, er beskæftigelsesfrekvensen stadig lavere end mændenes. I fjerde kvartal 2024 var 63 procent af mændene mellem 60 og 66 år i beskæftigelse, mens det gjaldt 56 procent af kvinderne. En af årsagerne er, at mange par ønsker at gå på pension samtidig – og når manden ofte er ældst, betyder det, at kvinden trækker sig tidligere. Derudover er kvinder fortsat overrepræsenteret på tidlige tilbagetrækningsordninger som seniorpension og efterløn.
Vi må derfor ikke læne os tilbage. Tværtimod. Tallene viser, at der er et enormt potentiale i at få flere kvinder til at forlænge arbejdslivet.
Sådan kan vi fastholde flere
Hvis vi skal lykkes, kræver det både politiske greb og en indsats på arbejdspladserne.
Vi bør skabe stærkere økonomiske incitamenter til at blive længere – eksempelvis ved at hæve præmien for at udskyde efterlønnen fra de nuværende godt 15.000 kroner til 30.000 kroner. Derudover skal vi tilbyde mere fleksible seniorordninger og bedre muligheder for gradvis nedtrapning. Og sidst men ikke mindst skal vi i langt højere grad tænke over, hvordan vi bruger de mest erfarne kvinders kompetencer, så de føler sig værdsat og får lyst til at fortsætte.
Vi kan glæde os over, at kvindelige seniorer har lagt sig i overhalingsbanen. Men lad os også være ærlige: Vi er ikke i mål endnu.
Det næste skridt er at gøre det endnu mere attraktivt og muligt for kvinder at blive længere. Lykkes vi med det, kan vi frigøre et tiltrængt potentiale for både arbejdsmarkedet, virksomhederne og samfundsøkonomien.
