DEN POLITISKE AFTALE OM udflytning af videregående uddannelser, der blandt andet resulterer i, at 2.400 pladser udflyttes og 1.950 pladser helt lukkes, kan få alvorlige konsekvenser. For selvom udmøntningen af udflytningsaftalen har betydet, at færre studiepladser i de store universitetsbyer skal nedlægges, risikerer vi fortsat at stå med færre og dårligere uddannede inden for områder med stor mangel på arbejdskraft.
LÆS OGSÅ: Aftale om udflytning af uddannelser faldet på plads
Lederne deler regeringens ambition om at sikre gode uddannelsesmuligheder, og som Danmarks største lederorganisation har vi stor interesse i, at ledere landet rundt har mulighed for at rekruttere højtkvalificerede medarbejdere. Vi er derfor grundlæggende meget begejstrede, når uddannelser placeres ud fra efterspørgslen fra erhvervslivet, og der bliver bygget bro mellem uddannelse og arbejdsliv. Men desværre er risikoen med aftalepartiernes udmøntning af udflytningsaftalen i fremtiden at komme til at mangle de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.
MEN HVORFOR ER DET et problem at lukke studiepladser i de store universitetsbyer, hvis de i stedet genopstår ude i landet? Udfordringen er, at de studerende ikke nødvendigvis følger med og søger de nye pladser uden for de store universitetsbyer. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at mange studiepladser uden for de fire største byer allerede er ramt af gabende tomme pladser.
Udflytningsaftalen løser ikke rekrutteringsudfordringerne i de mindre byer
Berit Toft Fihl, chef for Public Affairs, Lederne
Udflytning af pladser betyder derfor ikke i sig selv samme antal studerende, da erfaringen er, at mange studerende søger mod de større byer, og at drømmestudiet nogle gange betyder mindre end selve placeringen, fordi storbylivet eller vennerne også trækker. Ifølge analysen fra EVA er det svært at rekruttere fagligt stærke studerende til de mindre byer. Så når der med udflytningsplanen bliver færre pladser i de store byer, risikerer vi, at riften om de færre studiepladser i de store byer skaber et A- og et B-hold, hvor studerende med de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet samles i de store byer.
LÆS OGSÅ: Debat: Kvindelige håndværkere og mandlige sosu'ere skal ikke føle sig udenfor
Analyser fra tænketanken DEA peger tilsvarende på en anden problematik ved at lukke pladser i de store universitetsbyer: Færre studerende ender med at tage en videregående uddannelse. Det skyldes, at færre vælger at starte på en lavere prioriteret uddannelse, og at frafaldet er gennemsnitligt højere blandt studerende optaget på en uddannelse med lavere prioritet. Der er altså ikke en garanti for, at de studerendes søgeadfærd vil blive tilpasset i takt med indfasningen af udflytningsaftalen, og dermed risikerer vi, at færre unge gennemfører en uddannelse.
Udflytningsaftalens intentioner er gode, men selve udmøntningen er haltende
Berit Toft Fihl, chef for Public Affairs, Lederne
Udover færre studerende risikerer udflytningsaftalen også at forringe kvaliteten af uddannelserne. Erfaringsmæssigt ved vi fra akkrediteringsinstitutionens arbejde, at der kan være en række udfordringer med kvaliteten i mindre studiemiljøer.
Samtidig kan det være svært at tiltrække både medarbejdere og studerende samt at sikre et forskningsmiljø i topklasse. De danske ledere er stærkt afhængige af både at få uddannede med den rette baggrund og med en uddannelse i topkvalitet, hvis virksomhederne skal kunne konkurrere i det internationale marked. Det risikerer vi at sætte over styr ved udmøntningen af udflytningsaftalen.
UDFLYTNINGSAFTALEN LØSER IKKE rekrutteringsudfordringerne i de mindre byer og risikerer at spænde ben for de uddannelsesinstitutioner, der uddanner arbejdskraft med kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Madsen: De unge bliver taberne i regeringens KL-Canasta
Udflytningsaftalens intentioner er gode, men selve udmøntningen er haltende. Vi har mange positive eksempler på, at universiteter allerede i dag opretter nye studiepladser uden for de store universitetsbyer, for eksempel Syddansk Universitet (SDU) med base i Odense og campusser i Esbjerg, Kolding, Slagelse og Sønderborg.
Når universiteterne selv vælger, hvilke uddannelser der skal flyttes ud fra storbyerne, giver det ikke de samme udfordringer som udflytningsaftalen, fordi uddannelsesinstitutionerne beror etablering af studiepladser på, hvad der giver mening for både de studerende og erhvervslivet. Det hensyn har desværre manglet i den aktuelle proces, hvor uddannelsesinstitutionerne bogstaveligt talt har fået vredet armen om på ryggen for at komme i mål. Derfor frygter vi, at de indlagte benspænd med lukninger i de store byer får konsekvenser for det fremtidige udbud af kvalificeret arbejdskraft.
