A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Jobcenter udruller stor frisættelsesplan: "Vi vil være flere skridt foran"

Jobindsats|
18. januar 2024 kl. 6.00
Aabenraa Kommune udruller en lokal velfærdsaftale, der giver større frihed til jobcenteransatte og ledige borgere. | Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Aabenraa Kommune udruller en lokal velfærdsaftale, der giver større frihed til jobcenteransatte og ledige borgere. Blandt andet afprøver kommunen en helt ny tilgang til ret og pligt-samtaler.

I starten af januar mødtes ledere og ansatte i Jobcenter Aabenraa til en markering af, at kommunens nye velfærdsaftale, der sætter kommunen fri på beskæftigelsesområdet, trådte i kraft.

Aftalen er en lokal aftale indgået mellem kommunens ledere og medarbejdere, og den vil sætte jobcentret fri fra statslige regler inden for lovgivningens rammer.

Dorrit Knudsen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune, nærer store forhåbninger til, at regeringens ekspertgruppe, der skal nytænke beskæftigelsesindsatsen, vil skele til de erfaringer, den sønderjyske kommune gør sig.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se afbureaukratisering og frisættelse i ekspertgruppens udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats, og med velfærdsaftalen tror jeg på, at vi allerede er flere skridt foran. Vi vil, vi kan, og ikke mindst så tør vi gå forrest i Aabenraa,” siger Dorrit Knudsen i en pressemeddelelse.

Starter med fire prøvehandlinger

Den lokale velfærdsaftale er en erstatning for den velfærdsaftale, Aabenraa Kommune var blevet lovet mellem kommunen og Beskæftigelsesministeriet, og som skulle have været søsat i sommer.

Men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) trak stikket, da hun ikke så nogen grund til at fortsætte velfærdsaftalerne, når nu ekspertgruppen alligevel kommer med nye anbefalinger til en større frisættelse af beskæftigelsesindsatsen.

LÆS OGSÅ: Her er 6 ting, du bør holde øje med på beskæftigelsesområdet i 2024

Aabenraa Kommune vil med den lokale aftale udføre fire prøvehandlinger, der skal skabe større albuerum til både jobcenteransatte, virksomheder og borgere i beskæftigelsessystemet.

Blandt de nye initiativer er, at jobcentret vil afholde videosamtaler med borgerne om ret og pligt. Her lægges der op til, at samtalerne ikke længere skal være en slavisk gennemgang af rettigheder og pligter. De skal i stedet give plads, til at medarbejderne kan møde borgerne der, hvor de er, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR