I takt med at beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked stiger, og ledigheden er lav, er antallet af unge uden job eller uddannelse omtrent på samme niveau som for ti år siden.
Det viser en stor kortlægning fra Beskæftigelsesministeriet over de omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse eller beskæftigelse.
Det skal der findes en løsning på, mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som derfor vil omlægge besværlige omveje i uddannelsessystemet, så de unge lettere kan komme direkte i arbejde.
Til Politiken efterlyser hun et opgør med de sidste ti års indsats på ungeområdet.
“Uddannelse har altid været svaret, når vi skulle hjælpe unge ledige. Det, at give unge kontanthjælpsmodtagere et pålæg om at uddanne sig, har været helt centralt. Det er vi nødt til at tænke anderledes”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.
God idé med direkte beskæftigelse
Og det er rigtigt set af beskæftigelsesministeren, mener underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne Tina Voldby.
"Det er vigtig at finde løsninger, så vi ikke bliver ved med at gentagne fortidens fejl. Mange af de unge har haft nederlag i uddannelsessystemet. Det er derfor en god idé at få dem ud i job eller kortvarig jobrettet uddannelse, hvor der er plads til dem på arbejdsmarkedet bagefter," siger Tina Voldby til A4 Uddannelse.
Kortlægningens pointer
- De 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse er mellem 15 og 24 år og udgør 6,4 procent af alle unge mellem 15 til 24 år, der har været tilmeldt en dansk grundskole på 8., 9. eller 10. klassetrin, og som også har bopæl i Danmark
- 43 procent har en psykiatrisk diagnose - for eksempel angst, depression, skizofreni
- Seks procent er blevet tilbudt behandling for stofmisbrug
- 15 procent har været anbragt udenfor hjemmet
- 41 procent havde en mor på offentlig forsørgelse som 13-årige
- Omkring 20 procent er blevet sigtet eller dømt for kriminalitet
- 35 procent har ikke aflagt afgangsprøver i dansk eller matematik
- 48 procent er faldet fra en gymnasial- eller erhvervsuddannelse
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Den nye kortlægtning viser blandt andet, at kun halvdelen af de unge i gruppen er i uddannelse eller beskæftigelse ti år senere, og at mange har psykiatriske diagnoser, en tung social baggrund og svag faglighed.
Tina Voldby fortæller, at hun bliver meget beskæmmet af, at der er mange i gruppen, der har multiple udfordringer med psykiske og sociale problemer samt kriminalitetsbaggrund.
Kan være en svær opgave for virksomheder
Helt konkret har næsten hver anden af de unge i gruppen en psykiatrisk diagnose som angst, depression og skizofreni.
"For nogle virksomheder kan det blive en tung og svær opgave. Det kræver i hvert fald ekstrem tillid mellem jobcenteret, der håndterer den unge, og virksomheden. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med en ordentlig support omkring den ledige fra det offentlige i form af en mentor eller andet," siger Tina Voldby.
Hun fremhæver opkvalificeringsforløb på 12 uger, som en god måde for den unge at komme ind på arbejdsmarkedet.
"Vi har held med opkvalificeringsforløb til for eksempel kabelmontører. Det er også for folk, der har været langvarigt væk fra arbejdsmarkedet, som kommer igennem de forløb og i fast beskæftigelse efter. Så, jeg tror, at det er rigtigt, at vi skal lade være med at pushe på med, at en kompetencegivende uddannelse er det eneste rigtigt," siger hun.
Tina Voldby stiller dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt man overhovedet opgør gruppen korrekt.
"Der er helt klar nogle unge i gruppen, som man kan diskutere, om de overhovedet er udsatte. Hvis du har et afbræk på en dag eller to i beskæftigelsen, så har du ikke haft en sammenhængende beskæftigelsesperiode på to år og så kan du havne i gruppe."
Underdirektøren forklarer dog, at det er vigtigt, at gruppens forskellige nuancer kommer til udtryk i kortlægningen, da gruppen i flere år er blevet omtalt som meget homogen, hvilket ikke er retvisende.
