Regeringens planer om at give danske virksomheder med overenskomster en forlomme i rekrutteringskampen om udenlandsk arbejdskraft ser ud til at have lange udsigter.
I hvert fald vil regeringen først tage initiativ til at lave- en model for certificerede og overenskomstdækkede virksomheder, når der er indhentet erfaringer fra den såkaldte midlertidige, supplerende beløbsordning. Den skal efter planen evalueres senest i slutningen af 2025.
”Regeringen vil på baggrund af erfaringerne fra den supplerende beløbsordning udforme en model for en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedets parter inddrages i udformningen af den nye model,” skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et skriftligt svar til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Ny analyse: For få hænder i Polen truer beskæftigelsen i Danmark
I april sidste år indførte Folketinget en supplerende beløbsordning, hvor danske virksomheder kan hente udlændinge ind, hvis de giver dem en årsløn på minimum 375.000 kroner. Men kun så længe, den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke overstiger 3,75 procent. Ordningen er et supplement til den permanente beløbsordning, hvor lønkravet er minimum 465.000 kroner.
Den supplerende ordning skal evalueres, inden den udløber 1. december 2025, og først når erfaringerne fra denne ordning ligger klar, påbegynder regeringen altså arbejdet med at lave en model for overenskomstdækkede virksomheder.
Utålmodige arbejdsgivere
Den nye udmelding fra Ane Halsboe-Jørgensen kommer, efter at arbejdsgivere og dansk erhvervsliv længe har presset på for, at der bliver lempet i kravene for udenlandsk arbejdskraft. Senest sagde vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen, at arbejdet kun kan gå for langsomt.
”Det ville være godt, hvis der snart blev taget et initiativ. Vi har stadig en betragtelig mangel på medarbejdere i både den private og offentlige sektor. Hvis vi venter for lang tid, er der andre lande, der får positioneret sig langt bedre, også i forhold til at hente arbejdstagere uden for Europa. Derfor er det ikke klogt at vente for lang tid. Der finder en global konkurrence om medarbejderne sted,” sagde Erik Simonsen for nylig til A4 Beskæftigelse.
DA udgav i starten af januar en ny analyse, der viser, at færre EU-borgere, særligt fra Østeuropa, søger mod Danmark for at arbejde. Det understreger behovet for at gøre det nemmere at tiltrække arbejdstagere uden for EU, mener arbejdsgiverforeningen.
"Vi skal holde fast i balancerne"
Blandt regeringspartierne har betoningen af, hvor vigtigt udenlandsk arbejdskraft er for Danmark, været vidt forskellig. Mens særligt Moderaterne har presset på for at lempe kravene, har Socialdemokratiet og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen været mere forbeholden.
LÆS OGSÅ: Indere og filippinere skal redde Danmark fra "brændende platform"
Ifølge ministeren er det vigtigt at have blik for helheden i samfundet og integrationen, hvis flere udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Derudover er der fortsat mange unge og kontanthjælpsmodtagere, der står uden for arbejdsfællesskabet. De skal hjælpes i job først, mener Ane Halsboe-Jørgensen.
”Der har aldrig før været så mange udlændinge i beskæftigelse i Danmark, og det er godt, så længe vi holder fast i balancerne. Men den demografiske udfordring i de kommende år gælder også resten af Europa, så det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på udenlandsk arbejdskraft,” udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar til A4 Beskæftigelse.
Regeringen har dog ikke sat alle initiativer omkring udenlandsk arbejdskraft på stand-by. I januar tog regeringen således initiativ til at undersøge muligheden for at indgå partnerskaber med lande som Indien og Filippinerne for at få sygeplejersker og sosu-ansatte fra deres lande til Danmark for at arbejde.
