Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil gerne aflive en myte, som hun mener hersker i den politiske debat. Nemlig myten om, at Danmark er et lukket land for udlændinge, der vil arbejde.
”Der mangler arbejdskraft i Danmark, men vi har aldrig haft så meget udenlandsk arbejdskraft, som vi har lige nu. Vi nærmer os 400.000 udlændinge på arbejdsmarkedet. Det svarer til hver ottende. Derfor vil jeg gerne punktere myten om, at vi ikke gør nok for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til A4 Beskæftigelse, der fanger hende efter et besøg på Hvidovre Hospital mandag.
LÆS OGSÅ: Løkke: Tegn overenskomst og få adgang til mere udenlandsk arbejdskraft
På hospitalet har hun mødt sygeplejersker, portører, læger og andre ansatte, der oplever at må løbe stærkere for at nå opgaverne.
De mangler kolleger, der giver en hånd med. Og sådan er situationen faktisk i mange brancher. I bygge- og anlægsbranchen bliver 22 procent af stillingerne ikke besat, og i hotel- og restaurationsbranchen er det 17 procent, viser en rekrutteringsanalyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).
"Quick-fix"-forslaget
Beskæftigelsesministeren er da også fuldt bevidst om, at der er rekrutteringsproblemer på landets arbejdspladser, selvom der allerede er rekordmange udlændinge i arbejde. Men udenlandsk arbejdskraft løser ikke alle problemer, mener hun.
Hun er derfor også skeptisk over for forslaget om at hente 50.000 fra lande som Tunesien, Ghana og Indien ind på det danske arbejdsmarked, som Dansk Erhverv har foreslået. Forslaget er lidt et ”quickfix”, mener ministeren.
”Jeg vil insistere på, at udenlandsk arbejdskraft ikke løser alle problemer. Vi er nødt til at gøre det i et tempo, hvor der er balance, og hvor vi kan følge med,” siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
”Selvom vi har høj beskæftigelse, er der fortsat mange danskere, der står uden for arbejdsfællesskabet. Vi har 43.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, og seniorer, der bliver valgt fra, når de mister deres arbejde.”
Kommer Lars Løkke i møde
Debatten om udenlandsk arbejdskraft tog for alvor fart efter sommerferien, hvor regeringen var ude og sige, at den nye valuta i dansk politik ikke er penge, men medarbejdere.
Regeringskollegerne fra Moderaterne har ved deres sommergruppemøde foreslået, at virksomheder, der har overenskomster, skal have bedre mulighed for at skaffe de medarbejdere i udlandet, de har brug for.
I regeringen har vi hele tiden sagt, at vi er åbne for at se på udenlandsk arbejdskraft, og hvordan vi rekrutterer ikke bare fra EU, men også fra andre lande
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Forslaget flugter med regeringsgrundlaget, hvori der står, at regeringen ”vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår.”
”I regeringen har vi hele tiden sagt, at vi er åbne for at se på udenlandsk arbejdskraft, og hvordan vi rekrutterer - ikke bare fra EU, men også fra andre lande. Men vi har samtidig betonet, at det selvfølgelig skal ske på ordentlige løn og arbejdsvilkår, og hvor virksomhederne spiller efter reglerne. Det er derfor et spørgsmål om, hvordan vi kan få det element med i processen, når vi skal udforme reglerne,” forklarer Ane Halsboe-Jørgensen.
Udlændinge-løsning i sundhedsvæsenet
Spørger man regionrådsformand Lars Gaardhøj (S), der var med under Ane Halsboe-Jørgensens besøg på Hvidovre Hospital, kan flere udenlandske sygeplejersker være med til at fylde hullerne i vagtplanen flere steder på regionens hospitaler. Derfor er udlændinge også en del af løsningen på rekrutteringsudfordringerne, mener han.
"Vi har et sundhedsvæsen på tværs af landet med masser af dygtige medarbejdere fra udlandet, og det vil vi fortsætte med at have. Men man skal også huske på, at når man får arbejde på hospital, er der ret høje standarder, man skal leve op til, for det handler om patienternes sikkerhed."
"Det nytter ikke noget, at man ikke kan tale dansk eksempelvis. Derfor har vi også evalueringsansættelser på et halvt år, når vi ansætter udenlandske sygeplejersker og læger,” siger Lars Gaardhøj.
LÆS OGSÅ: Debat: "Lad os droppe myten om medarbejdere over 60"
A4 Beskæftigelse kunne ikke få noget klart svar fra Ane Halsboe-Jørgensen om, hvornår regeringen vil præsentere et udspil om nye beløbsgrænser for overenskomstdækkede virksomheder.
Den nuværende beløbsgrænse blev tidligere i år sat ned fra 465.000 til 375.000 kroner. Den angiver som bekendt, hvor meget en udlænding må tjene, når han eller hun kommer til Danmark for at arbejde.
