Hvilke løfter har regeringen indfriet, og hvilke nåede de ikke i mål med?
De spørgsmål vil A4 Beskæftigelse besvare ved at gennemgå regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikales såkaldte forståelsespapir og vurdere, hvorvidt de vigtigste løfter på beskæftigelsesområdet, er blevet opfyldt.
Sikre, at flere bidrager: Indfriet
Ledigheden er med 2,7 procent tæt på at være rekordlav.
Da regeringen kom til magten, var ledigheden på 3,7 procent. Set med de øjne er løftet indfriet.
Værd at bemærke er dog, at ambitionen i S-regeringens forståelsespapir især var at få flere af de unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, seniorer, familiesammenførte og flygtninge i job.
For gruppen af unge, der hverken er i job eller under uddannelse, er der kun sket et mindre fald i antallet af ledige. Samtidig er flere ikke-vestlige indvandrere dog kommet i job, mens langtidsledigheden også er faldet.
Den nuværende regering kan bryste sig af at have indgået aftaler, der skal sikre, at flere i fremtiden bidrager – blandt andet på baggrund af udspillet ‘Danmark kan mere I’. Her blev det aftalt at skære i dimittendsatsen, at afskaffe modregningsregler for pensionister og at investere i klimaerhvervsskoler. Desuden er der taget initiativ til et nyt partnerskab, der skal få flere seniorer i job. Dog efterlader Arnepension et hul i arbejdstyrken, der skal fyldes ved at skære i dimittendsatsen.
Alt i alt en possitiv udvikling. Dog kan det diskuteres, i hvor høj grad den direkte skyldes regeringens initiativer.
Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft: Ikke indfriet
Beløbsgrænsen blev efter et bøvlet forhandlingsforløb i juni sænket fra 448.000 kroner til 375.000 kroner - vel at mærke til fagbevægelsens store ærgrelse. Samtidig blev positivlisterne for udenlandsk arbejdskraft udvidet.
Men på trods af initiativerne mangler virksomhederne stadig arbejdskraft. I en undersøgelse fra Dansk Industri svarer fire ud af ti virksomheder, at de ser mangel på arbejdskraft som den største vækstudfordring i 2022.
Fra årsskiftet og til og med august 2022 var der kun kommet knap 7.000 udlændinge fra lande uden for EU til Danmark på de forskellige ordninger. Så spørger man arbejdsgiverne, vil de uden tvivl mene, at aftalen forslår lige så lidt som en skrædder i helvede.
Det kan arbejdsgiverne have en pointe i, når op imod 43 procent af virksomhederne i industrien ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv svarer, de har udfordringer med at finde medarbejdere.
Opkvalificering af ufaglært arbejdskraft: Indfriet
Da ledigheden steg markant under coronakrisen, blev det vedtaget, at ledige skulle have mulighed for at tage en uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen.
Uddannelsen skulle være rettet mod et job, hvor der var mangel på arbejdskraft. Først blev aftalen forlænget, siden er den blevet permanent.
Siden august 2020 er der sket en tredobling af personer, der er påbegyndt et uddannelsesløft. Målet må således betragtes som opfyldt, selv om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at aftalen langt fra løser alle rekrutteringsudfordringerne.
Tage initiativer til en kritisk gennemgang af udvalgte reformer: Både-og
Når det gælder regeringens mål om at tage initiativer til en kritisk gennemgang af udvalgte reformer, kan der kun sættes et halvt flueben.
Om det er regeringen eller De Radikales valgultimatum, der bærer skylden, kan diskuteres:
Forhandlingerne om en kritisk gennemgang af førtids- og fleksjobsreformen var nemlig i fuld gang, men blev afbrudt af, at folketingsvalget blev udskrevet.
Nogle ville måske argumentere for, at det var lige lovligt sent i valgperioden, at der blev taget hul på de forhandlinger. Især Enhedslisten, Alternativet og SF har længe haft et ønske om at se den kritiserede reform fra 2012 efter i sømmene.
Regeringen nåede også lige akkurat at starte forhandlinger om en kritisk gennemgang af sygedagpengereformen, ligesom den har landet en aftale om ressourceforløb i 2020.
I gennemgangen af de store reformer er der dermed ikke mange konkrete resultater.
Give bedre muligheder for fuldtid, mindre sygefravær og frafald: Ikke indfriet
Da regeringsudspillet ‘Danmark kan mere III’ blev præsenteret i september lød et forslag, at offentligt ansatte på deltid skal have ret til en fuldtidsstilling.
I dag er omkring 32 procent af alle medarbejdere i regionerne ansat på deltid. Og en undersøgelse fra FOA viser, at hver femte af forbundets medlemmer på deltid ønsker at gå op i tid.
At få sygefraværet ned, var også et punkt i ‘Danmark kan mere III’-udspillet. Heller ikke det er lykkedes regeringen. Social- og sundhedsmedarbejdere har eksempelvis i gennemsnit 19 sygefraværsdage om året.
Da der ikke er indgået aftaler på baggrund af udspillet, er det fortsat en tung byrde, som en kommende regering skal løfte.
En erstatning for kontanthjælpsloftet: Både-og
Kontanthjælpsloftet blev afskaffet i juni og erstattet med en trappe – en såkaldt indkomsttrappe.
Men den model udgør også en slags loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få i støtte. Kontanthjælpsaftalen betød også, at et forhøjet midlertidigt børnetilskud blev gjort permanent, og at alle børn med forældre, der er kontanthjælpsmodtagere, kan få et fritidstillæg. Med tillægget kan man til et barn få udbetalt 250 kroner om måneden, der bruges på fritidsaktiviteter.
Konklusionen må derfor lyde, at målet om en erstatning for kontanthjælpsloftet blev indfriet, men indkomsttrappen lægger stadig et loft over maksimal støtte ved siden af kontanthjælpen.
Ret til tidlig pension: Indfriet
Ønsket om en tidlig tilbagetrækning er ikke skrevet ind i forståelsespapiret. De Radikale ville nemlig ikke være en del af en aftale, der ville sænke arbejdsudbuddet. Men da det var regeringens største valgløfte på beskæftigelsesområdet, fortjener retten alligevel en plads på listen.
Regeringens løfte om tidlig tilbagetrækning for nedslidte må betragtes som indfriet.
LÆS OGSÅ: Regeringen har ikke indfriet central ambition fra forståelsespapiret
For selv om den såkaldte Arne-pension har fået kritik for ikke at blive benyttet i det omfang, der var forventet, har regeringen leveret – ikke kun ved at lande aftalen, men også ved at holde løftet om at ville udfylde Arnehullet ved at skære i dimittendsatsen.
