Man må håbe for beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun bruger sommerferien på at puste ud og lade batterierne op.
For på den anden side af ferien venter der et hæsblæsende efterår med masser af arbejde.
Den første store opgave, Ane Halsboe-Jørgensen giver sig i kast med, er forhandlinger om en ny kontanthjælpsreform. Planen var ellers, at de skulle være gået i gang før sommer, men på grund af tidspres er de nu udskudt til efteråret.
Det er ministerens udgangspunkt, at en kommende kontanthjælpsaftale skal være bred, selvom SVM-regeringen har sit eget flertal. Gerne med både røde og blå oppositionspartier. Lykkes det, vil det være lidt af en fjer i hatten for Ane Halsboe-Jørgensen.
Hendes forgænger på posten, Peter Hummelgaard (S), mislykkedes med samme opgave i 2022, hvor han forsøgte at få især Venstre til at blive i forhandlingslokalet til den bitre ende. Det endte dog med, at han kun var flankeret af røde partier, da aftalen blev præsenteret for pressen.
Nu forsøger SVM-regeringen at lave en større aftale, der luger ud i de mange regler i kontanthjælpssystemet, og som baserer sig på de anbefalinger, Ydelseskommissionen kom med i 2021.
Overlever 225-timersreglen?
En af anbefalingerne går på at indføre et optjeningsprincip, hvor folk får mulighed for at få forhøjet deres kontanthjælp, hvis de har taget en kompetencegivende uddannelse eller har tilstrækkelig erfaring fra arbejdsmarkedet.
Kommissionen anbefaler også at afskaffe den forkætrede 225-timersregel, som kommunerne har voldsomme problemer med at administrere.
Spændende bliver det, om regeringen gør anbefalingerne til sine egne, når den efter sommerferien forventes at præsentere sit oplæg til forhandlingerne.
LÆS OGSÅ: Ny rapport modsiger minister: Opkvalificering får ledige ud på arbejdsmarkedet
Det, vi ved med sikkerhed i forhold til kontanthjælpsforhandlingerne, er, at regeringen agter at indføre en såkaldt arbejdspligt, der skal få flere indvandrerkvinder, der har trukket kontanthjælp i årevis, i arbejde. Men det er sådan set også det eneste, der er sluppet ud.
Granskning af sygedagpengeregler
Noget andet, der står højt oppe på Ane Halsboe-Jørgensens to do-liste i efteråret, er at afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten.
Afdækningen skyldes de mange mediehistorier om syge danskere, der sendes i arbejdsprøvning og aktivering, selvom deres helbred ikke kan holde til det. Ministeren har da også erkendt, at den danske beskæftigelsesindsats, som roses til skyerne, også har en kedelig bagside, hvor syge borgere risikerer at komme i klemme.
”Det er vigtigt for både mig som beskæftigelsesminister og for den samlede regering, at vi får set gældende sygedagpengeregler ordentligt efter i sømmene for at blive klogere på, om der er udfordringer, og i så fald hvordan vi kan løse dem,” lød det blandt andet fra Ane Halsboe-Jørgensen tidligere på måneden.
LÆS OGSÅ: Minister indkalder til stormøde om sygedagpenge
Sideløbende med det har regeringen indkaldt til et stormøde om sygedagpengesystemet i september, hvor fagforeninger, arbejdsgivere, politikere og patientforeninger er inviteret.
Det er uklart, om ministeren vil lave en egentlig reform af området. Men i første omgang skal reglerne altså granskes, og det arbejde ventes afsluttet i efteråret.
Ekspertgruppe intensiverer arbejde
Det bliver også interessant at følge arbejdet i regeringens nye ekspertgruppe, der skal levere bud på en gennemgribende reform af hele beskæftigelsessystemet. Gruppen skal først aflevere en endelig rapport til regeringen næste sommer, men allerede til efteråret tager eksperterne fat på arbejdet.
Udgangspunktet er velkendt. Jobcentrene skal i sin nuværende form nedlægges, der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, men først i 2030, og så skal ringbindet med omkring 30.000 siders lovstof på beskæftigelsesområdet gøres væsentligt slankere.
Selvom der måske først er nyt fra eksperterne næste sommer, vil A4 Beskæftigelse ”være på bolden”, skulle der slippe noget ud. Det kan nemlig ikke udelukkes, at de vil gøre status på arbejdet midtvejs.
LÆS OGSÅ: Stikprøve: 6 ud af 10 jobchefer ryster på hovedet af regeringens ekspertgruppe
Oveni de tre milliarder kroner skal kommunerne spare 1,1 milliarder, der skal finansiere Arne-pensionen. Kommunerne har længe været i alarmberedskab over udsigten til milliardbesparelserne, som de frygter vil kunne kvæle den aktive beskæftigelsesindsats, fordi der ifølge dem ikke længere vil være råd til de jobrettede tilbud, de ledige får i dag.
Besparelserne har da også allerede ført til fyringer af jobcenteransatte, og så er jobtilbud til autister og udviklingshæmmede blevet lukket.
A-kasser forbereder sig på ny virkelighed
Det kommer også til at frigive midler i kommunerne, at a-kasserne fra 1. januar overtager de første tre måneder af kontaktforløbet med ledige dagpengemodtagere. Det bliver dog lidt af en øvelse for både kommuner og a-kasser at få overgangen til at ske så gnidningsfrit som muligt. Derfor vil aktørerne til efteråret intensivere forberedelserne med den nye opdeling, så a-kasserne kan være rustet til opgaven fra årsskiftet.
I Københavns Kommune har man eksempelvis indgået en aftale med a-kasserne hos 3F, Det Faglige Hus og Krifa om at afprøve nye idéer og initiativer forud for den nye struktur. På den måde forsøger parterne at udrydde de værste børnesygdomme, inden a-kasserne får ansvaret.
Værd er det også at nævne, at 11 a-kasser netop har etableret et tættere samarbejde, hvor virksomheder fremover kun får ét sted at henvende sig i stedet for at skulle kontakte alle 11 forskellige a-kasser, når de mangler medarbejdere.
Med samarbejdet vil a-kasserne forsøge at udrydde myten om, at a-kasser ikke har interesse i at formidle job på tværs af brancher og fagområder af frygt for at miste medlemmer. Det er især noget, de er blevet skudt i skoen af landets kommuner og arbejdsgiverorganisationer.
Slår beskæftigelsen bakgear?
Måned efter måned har beskæftigelsen slået rekord. Det er sket på trods af, at økonomiske eksperter længe har spået, at det snart vil gå den anden vej. Det er bare ikke sket.
Mere end 42.000 danskere er kommet i arbejde i løbet af det seneste år, og nu er knap tre millioner del af det arbejdende fællesskab. De seneste tal fra juni viser dog, at stigningen ikke er så markant, som vi tidligere har set.
Ane Halsboe-Jørgensen har kaldt det for et privilegium at være beskæftigelsesminister i en tid, hvor tallene ser så gode ud. Spørgsmålet er bare, om det begynder at vende nu. Den udvikling vil ministeren utvivlsomt følge tæt.
Det kan også blive i efteråret, at regeringens nye trepartsinstitution skal diskutere tilbagetrækning og seniorernes arbejdsmarked med arbejdsmarkedets parter. Her bliver det spændende at se, hvad der skal ske med seniorpensionen og den bebudede Arne Plus-ordning, regeringen på papiret stadig vil indføre.
Ane Halsboe-Jørgensen får med andre ord sin sag for i det efterår, der venter.
