Landets kommuner sidder lige nu og sliber den store sparekniv. Som led i den politiske aftale om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal kommunerne finde 1,1 milliarder kroner til finansiering af Arne-pensionen.
Et sted, der skal spares, er på de såkaldte ØVO-tilbud (øvrig opkvalificering og vejledning), der tæller alt fra CV- og jobsøgningskurser til kurser i livsmestring.
De udgør i dag omkring 60 procent af jobcentrenes samlede tilbud til de ledige, og ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fører de sjældent til beskæftigelse.
Men nu viser en ny rapport fra Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) - altså ministerens egen styrelse - at ØVO-tilbud har været flittigt brugt i forbindelse med tre Star-indsatser, der har fået udsatte borgere ud i løntimer på en arbejdsplads. Det viser en evaluering i rapporten.
For eksempel har cirka fem ud af ti borgere, der har deltaget i indsatsen ’Bedre indsats til borgere i ressourceforløb’, været på et opkvalificeringskursus forud for virksomhedspraktik, løntimer eller reel beskæftigelse.
Det er en kæmpe fejl at tro, at man kan fjerne de her kurser, uden at det også bliver sværere at få sårbare ledige i beskæftigelse
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Ifølge Dorte Caswell, professor på Aalborg Universitet og ekspert i borgerinddragende beskæftigelsesindsatser, er der evidens for, at opkvalificeringskurser og vejledning bringer ledige tættere på arbejdsmarkedet.
”Det er problematisk at konkludere, at opkvalificering eller vejledning ikke har en effekt på at få folk i beskæftigelse, blot fordi opkvalificering og vejledning ikke blevet givet til borgeren, kort før de er kommet i beskæftigelse,” forklarer Dorte Caswell til A4 Beskæftigelse.
”Forskning viser ret entydigt, at en kombination af opkvalificeringskurser og virksomhedspraktik og løntimer kan bringe den udsatte tættere på ordinær beskæftigelse,” understreger professoren.
Socialrådgivere: En kæmpe fejl
Blandt socialrådgivere frygter man, at en markant nedskalering af ØVO-tilbud vil føre til, at endnu flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet bliver fastholdt på offentlig forsørgelse.
”Det er en kæmpe fejl at tro, at man kan fjerne de her kurser, uden at det også bliver sværere at få sårbare ledige i beskæftigelse. Vi ser allerede nu, at besparelserne har fået konsekvenser i kommunerne. De specialiserede tilbud til borgere med autisme er eksempelvis blevet sparet væk flere steder,” siger Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, til A4 Beskæftigelse.
Nøglen til at få udsatte borgere i job er at sammentænke den beskæftigelsesrettede indsats med en socialfaglig indsats, understreger hun.
LÆS OGSÅ: Massiv kritik af nyt lovforslag: Frygt for ny lavine af "praktikmøller" i jobcentre
A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren til Star-rapportens bemærkninger om brugen af ØVO-tilbud i indsatserne. Men ministeren ønsker ikke at kommentere.
Vil ville have spurgt Ane Halsboe-Jørgensen om, hvorvidt hun er enig i, at rapporten viser, at ØVO-tilbud faktisk har en effekt på at få udsatte ledige ud i lønnede timer på arbejdsmarkedet. Og om det ikke står i modsætning til, hvad hun selv har meldt ud.
Fortsat milliarder til ØVO-tilbud
Hun har tidligere udtalt til A4 Beskæftigelse, at målet er at bruge ressourcerne på de indsatser, der får flest ledige ud i job.
”Fokus skal være rettet på det, som, vi ved, virker – og det er blandt andet mere virksomhedsrettet indsats og ordinær uddannelse. Men jeg vil gerne understrege, at kommunerne stadig kan give tilbud i den kategori, der hedder 'øvrig vejledning og opkvalificering' i de tilfælde, hvor de mener, at det er relevant. Det ændrer aftalen ikke på," lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen i januar.
LÆS OGSÅ: Danmarkskort: Markant forskel i kommunernes brug af løntimer
Tidligere blev kommunerne målt på, hvor mange borgere de fik ud i ØVO-tilbud. Men med aftalen om nytænkning af beskæftigelsen bortfaldt det som et ret- og pligttilbud i jobcentrene, ligesom centrene heller ikke længere kan modtage skærpet tilsyn, hvis ikke ØVO-tilbud tilbydes de ledige.
Men ingen regler uden undtagelser. Kommunerne kan – som beskæftigelsesministeren nævner – i konkrete tilfælde stadig give ØVO-tilbud til de ledige, hvis det er relevant. Det kan være til unge på uddannelseshjælp, der har brug for opkvalificering eller komme på et kursus for at håndtere social angst.
Ane Halsboe-Jørgensen skønner, at der fortsat vil være midler til ØVO-tilbud på knap 2,7 milliarder kroner i 2024.
