Private socialrådgivere møder ros, men de vidner om et grundlæggende problem: “Det peger på en svigtende tillid til det offentlige system”

I mødet med det offentlige føler nogle borgere sig nødsaget til at hyre private socialrådgivere, der kan bistå dem i deres sagsforløb som enten bisiddere eller partsrepræsentanter. 

Det er et fænomen, som er velkendt hos både Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD). 

Mens der ikke foreligger ikke eksakte tal på, om tendensen er stigende, findes der talrige steder online, hvor private socialrådgivere mod betaling stiller deres kompetencer til rådighed.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelsesrådmand: "Helt skævt, at jobcentre bliver målt på processer og ikke på effekter"

“At der i det hele taget er et marked for det her, er rystende,” mener John Klausen, cand. jur og lektor med fokus på det offentligretlige ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

“Det peger på, at der er en svigtende tillid til det offentlige system, og - hvilket er langt værre - at der måske også er en god grund til det. For på visse områder er der dokumentation for, at retssikkerheden har det skidt,” siger John Klausen.

Han henviser til, at antallet af sager, der bliver omgjort, efter at borgere klager til ankestyrelsen, er højt.

Ifølge Ankestyrelsens talportal blev 26.1 procent af de 20.998 kommunale sager inden for beskæftigelses- og socialområdet omgjort i 2021. 

Systemet skaber behovet

Marianne Stein har arbejdet som privat socialrådgiver siden 2017, og hun er enig med lektoren i, at udviklingen skyldes mangler i systemet.

“Jeg mener, det er systemet, der har skabt behovet. Hvis der var sagsforløb, hvor man blandt andet lyttede til borgerne og mødte dem med tillid, så tror jeg ikke, at vi havde samme behov,” siger hun.

Konkret tilbyder Marianne Stein at indgå som bisidder i borgernes sager, og hun beskæftiger sig blandt andet med jobafklarings-, ressource- og sygedagpengeforløb. Hun har sideløbende udgivet en bog om emnet og optræder jævnligt i debatten på beskæftigelsesområdet.

Desuden har Marianne Stein oplevet at sidde på begge sider af det kommunale bord, for ud over at være uddannet socialrådgiver, har hun selv været en tur gennem det offentlige system, efter at hun i 2012 blev sygemeldt, kom på sygedagpenge og stiftede en bitter erfaring med jobcentrene i det medfølgende sagsforløb.

LÆS OGSÅ: Analyse: Kontanthjælpsaftalen er en kæmpe sejr for Hummelgaard

Marianne Stein følte sig nødsaget til at hyre en privat socialrådgiver til at assistere med hendes sag, på trods af at hun selv havde både uddannelse og erfaring. Det blev et forløb, som dannede grobund for, at hun senere etablerede sig som privat socialrådgiver.

“Jeg er uddannet socialrådgiver og kunne ikke engang komme igennem - hvem skal så kunne det? Det blev virkelig en øjenåbner for mig. Jeg fik ikke den hjælp, jeg mente, jeg havde brug for,” siger Marianne Stein.

Burde ikke være nødvendigt

Det er helt fint, at der er muligheden for at hyre en privat socialrådgiver, men ideelt set burde det ikke være nødvendigt, lyder det samstemmende fra både arbejdschefer og socialråddgivere i henholdsvis FSD og DS. Begge organisationer peger på, at de overvejende har positive erfaringer med, at borgere inddrager private socialrådgivere i deres sager.

“Nogle benytter sig af en bisidder, og nogle ønsker endnu mere, så de ansætter en privat socialrådgiver. Det, synes jeg sådan set, er op til den enkelte at vurdere. Jeg synes ikke, det er noget, man behøver - sådan skal det jo helst ikke være - men jeg anerkender, at nogle ønsker den tryghed,” siger Jakob Bigum Lundberg, landsformand for FSD.

Etisk problematisk

Mie Vode Moll, regionsformand for Region Syd ved Dansk Socialrådgiverforening, er ligesom Jakob Bigum Lundberg grundlæggende positivt indstillet over for de privat socialrådgiveres praksis. Dog understreger hun, at hun finder det etisk problematisk, at nogle borgere føler sig nødsaget til at betale for vejledning.

“Selvfølgelig skal en privat socialrådgiver tage penge for sit arbejde som andre faggrupper, der bistår borgere. Men jeg synes, at vi som samfund bør stille folk ens, og dét at stille nogle borgere - som måske er udsatte økonomisk - i en situation, der gør, at de er nødt til at bruge penge for at få den rette hjælp, er jo problematisk,” siger Mie Vode Moll.

“Men det er jo ikke anderledes end så meget andet, man går ud og tager penge for - så længe jeg kan stå inde for min rådgivning, og jeg udfører et ordentligt stykke arbejde, der hjælper folk videre,” siger hun og understreger, at hun henvender sig mere til de ressourcestærke klienter og kun indgår som bisidder - ikke partsrepræsentant - for ikke at fratage borgerne kontrollen over deres sagsforløb. 

Overbebyrdet system

Fælles for parterne, som A4 Beskæftigelse har talt med, er erkendelsen af, at fremkomsten af de private socialrådgivere vidner om, at der er en brist i mødet mellem borger og system. 

Både FSD og DS peger på, at en årsag kan være, at lovgivningen er tiltagende kompleks. 

Dansk Socialridgiverforening tilføjer, at de kommunale socialrådgivere har mere travlt, at flere af dem ikke er faguddannede, og at sagerne ofte involverer indsatser fra flere forskellige instanser indenfor det offentlige, hvilket kan øge borgernes forvirring. 

LÆS OGSÅ: Ny borgmester skal rydde op efter Lonning-Skovgaard: "Det er systemet, den er gal med. Ikke jobcentrene og de ansatte"

Derfor opfordrer Mie Vode Moll fra DS alle borgere, som har en sag kørende, til at bruge deres rettigheder herunder retten til at anvende bisiddere. 

“Men allerhelst så jeg jo, at borgerne blev mødt og fik den hjælp, de har brug for,” siger hun.