En større luns af beskæftigelsesindsatsen skal tages ud af jobcentrene og lægges over til private leverandører.
Det er i hvert fald et af punkterne i regeringens opdrag til en gennemgående reform af beskæftigelsessystemet, som snart går i gang.
Meldingen falder næppe overraskende i god jord hos private virksomheder, der hjælper kommunerne med at få ledige borgere i job eller uddannelse.
LÆS OGSÅ: Jobchefer i ny undersøgelse: Massive besparelser vil betyde undergang for kronjuvel i jobindsatsen
En af de virksomheder er Hans Knudsen Instituttet, der allerede i dag løfter beskæftigelsesopgaver for en række kommuner - eksempelvis Københavns Kommune.
Her er den administrerende direktør, Marianne Breth Hansen, spændt på at se, hvad regeringen konkret har tænkt sig.
”Umiddelbart er det en interessant idé, at man vil lægge mere ud til private aktører. Det store spørgsmål er, hvad der konkret bliver foreslået, og det er vi ikke blevet så meget klogere på endnu,” siger Marianne Breth Hansen til A4 Beskæftigelse.
Regeringens planer
- Regeringen vil nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner om året på den kommunale beskæftigelsesindsats fra 2030
- Medarbejdere og ledige skal frisættes, og så skal a-kasser og private leverandører have mere ansvar for de forsikrede ledige
- Det forventes, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om kort tid vil løfte lidt af sløret for den videre reformproces
Aktør: Godt med mere konkurrence
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der i korte perioder står uden arbejde. Hvor meget større ansvar, private firmaer får, og hvordan det skal udmøntes, har regeringen dog endnu ikke konkretiseret.
Hans Knudsen Instituttet udformer forløb og tværfaglige aktiviteter for ledige, der ikke er jobparate, og som har andre udfordringer udover ledighed. Derfor vil det ifølge Marianne Breth Hansen ikke give mening, som situationen er lige nu, hvis Hans Knudsen Instituttet fik større ansvar for de forsikrede dagpengemodtagere, som typisk går ledige i korte perioder.
Hvis man sætter noget i udbud og kun går efter den billigste løsning, så risikerer man også, at mindre dygtige leverandører vinder opgaven
Marianne Breth Hansen, adm. direktør, Hans Knudsen Instituttet
Generelt er mere konkurrence blandt aktørerne på beskæftigelsesområdet imidlertid godt, mener hun.
”Vi er absolut for, at man sætter en ordentlig kvalitetskonkurrence op mellem aktørerne om, hvem der kan levere den bedste indsats over for de ledige. Vi er meget fokuseret på, at de forskellige indsatser har et formål, og at det har en effekt. Uanset om effekten har social progression for øje, eller om effekten måles på, om borgeren kommer i job eller uddannelse,” forklarer Marianne Breth Hansen.
Hverken bedre eller billigere
De private aktører fik for alvor fat i markedet for jobindsatser i 00’erne, da Claus Hjort Frederiksen (V) var beskæftigelsesminister. Dengang lød argumentet, at private jobfirmaer var langt mere effektive og mindre bureaukratiske end arbejdsformidlingen i det offentlige. Men siden har aktørerne været udskældt for deres indsatser, som har fået kritik for ikke at have bragt de ledige tættere på arbejdsmarkedet.
I sidste uge udkom Det Økonomiske Råd med en produktivitetsrapport, der slår fast, at intet tyder på, at private aktører skulle være hverken billigere eller bedre til at få ledige i job sammenlignet med jobcentrene.
LÆS OGSÅ: Analyse: Frisættelse af jobindsatsen har en stor akilleshæl
Rådet begrunder det med et forskningsforsøg fra 2017, hvor jobindsatsen for ledige med længere uddannelse i henholdsvis offentligt og privat regi blev sammenlignet.
Forskerne slog fast, at ”der ikke er forskel på private og offentlige leverandørers succes med at få ledige i job”, og at private leverandører leverer mere intensive og dyrere forløb, der ikke nødvendigvis giver bedre resultater.
Stiller krav til kommuner
Marianne Breth Hansen kender udmærket til kritikken af private aktører. Hun er fortaler for, at området bliver reguleret, og at kommunerne i højere grad bliver opmærksomme på, hvem de udliciterer opgaver til.
”Historisk har der været nogle mindre dygtige leverandører på området. Det er klart, hvis man sætter noget i udbud og kun går efter den billigste løsning, så risikerer man også, at mindre dygtige leverandører vinder opgaven. Det betyder ikke nødvendigvis, at den højeste pris giver den bedste kvalitet.”
”Hvis man får samarbejdet mellem eksempelvis en kommune og privat leverandør til at spille i et partnerskab, tror jeg, at man får højere kvalitet for pengene. Det er vigtigt, at den, der køber ind, forstår, hvad kvalitet er," forklarer Marianne Breth Hansen.
Vi er resultatfokuseret på en lidt anden måde end jobcentrene. Vi er ikke bundet op på nogle langsomme offentlige IT-systemer, og på den måde er vi ofte lidt mere omstillingsparate
Maiken Juhl, adm. direktør, Dekra Job
Det handler om at skabe bæredygtige resultater for alle parter, mener hun.
”Det er vigtigt at se på, om private aktører kan skabe bæredygtige resultater, så man for eksempel matcher mennesker med job, de har en chance for at kunne fastholde. For ellers det er ikke bæredygtigt,” siger den administrerende direktør.
Hvad vil det betyde for Hans Knudsen Instituttet, hvis I med regeringens planer fremover kan indgå flere samarbejdsaftaler med kommunerne?
”Det vil betyde en del. Vi vil kunne indgå flere samarbejdsaftaler med eksterne partnere,” siger hun.
Firma er klar til at løse myndighedsopgave
En anden privat aktør, der håber at få flere opgaver i fremtiden, er Dekra Job. Virksomheden udbyder forløb til jobparate og aktivitetsparate ledige, og aktuelt samarbejder de med jobcentre i hele landet.
”Vi er klar til at løfte en endnu større del af beskæftigelsesindsatsen,” siger Maiken Juhl, administrerende direktør i Dekra Job, til A4 Beskæftigelse.
Hun er spændt på, om regeringen vil lægge en del af myndighedsopgaven over til de private aktører. Eksempelvis i forhold til at sanktionere de ledige, hvis ikke de lever op til krav om aktivering.
Det vil i så fald være et nybrud, mener Maiken Juhl.
”Det vil være en ny opgave for os og andre private aktører, hvis vi også skulle varetage myndighedsopgaven. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne det. Vi udfører i forvejen de samme opgaver som jobcentrene udfører, så selvfølgelig vil vi også kunne håndtere at have det ansvar,” understreger Maiken Juhl.
Private jobfirmaer har allerede i dag en række forpligtelser. De skal blandt andet underrette den lediges a-kasse, når den ledige kommer i job, påbegynder en indsats eller udebliver fra jobsamtale eller andre aktiviteter.
Hvad er det bedste argument for at give private aktører større indflydelse på beskæftigelsesindsatsen?
”Vi er ofte en lidt mere agil størrelse, der er vant til at blive målt på nogle KPI’er på en helt anden måde, end det offentlige er," mener Maiken Juhl.
Hvad betyder det?
”Det betyder, at vi er resultatfokuseret på en lidt anden måde end jobcentrene. Vi er ikke bundet op på nogle langsomme offentlige IT-systemer, og på den måde er vi ofte lidt mere omstillingsparate, og vi navigerer lidt hurtigere, end man gør i et offentligt system,” forklarer hun.
