Psykisk sårbare unge vil i job: “Vi skal ikke have et samfund, hvor dem uden uddannelse lige så godt kan lægge sig i kisten”

I et kælderlokale omgivet af plastikmonstre og latexsværd sidder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Det er mandag formiddag og ministeren er på besøg i rollespilsbutikken Faraos Cigarer i Lyngby, hvor hun lytter til unge mennesker, der alle er en del af det såkaldte IPS-forløb, et beskæftigelsesforløb for psykisk sårbare. 

En høj fyr med langt hår og hættetrøje tager ordet. Han hedder Jens Keis Dinsen og er 23 år. Han har allerede prøvet lidt af hvert, men det er aldrig lykkedes ham at få et fast job eller afsluttet en uddannelse. Det skyldes udelukkende hans diagnose ADHD.

“Jeg tror, jeg kan sige for os allesammen, at vi er her, fordi vi gerne vil samfundet, men vi føler ikke, at samfundet vil os,” siger Jens Keis Dinsen direkte henvendt til ministeren.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have flere unge i fritidsjob: "Som samfund skal vi hanke op i os selv"

For et par år siden fandt Jens Keis Dinsen ud af, at han gerne ville arbejde med børn og blive klubpædagog, men på trods af et vellykket praktikforløb er det endnu ikke lykkedes ham at finde fast arbejde. 

Den historie kan alle rundt om bordet genkende. De unge har vidt forskellige fremtoninger, men de er bundet sammen af en fælles skæbne, som den såkaldte restgruppe på 43.000 unge uden job og uddannelse alle har.

Deres drøm er også den samme. At finde fast beskæftigelse eller som minimum den helt rigtige praktikplads. Gerne med lønnede timer.

Drømmen om et rigtigt arbejde

Særligt Jens Keis Dinsen gør det klart, at det ikke er uddannelse, men job, der er succeskriteriet for ham. 

“Det er ikke alle mennesker, der kan tage en uddannelse. Vi skal ikke have et samfund, hvor dem uden uddannelse lige så godt kan lægge sig i kisten. Det, synes jeg, er et problem,” siger Jens Keis Dinsen. 

Han har efter eget udsagn været til flere jobsamtaler som klubpædagog, og han har også fået positive tilkendegivelser, men han oplever, at hans manglende uddannelse gør, at han ikke bliver tilbudt andet end ulønnede virksomhedspraktikker.

Samme besked kommer fra Peter Egede Ottosen, der i dag er på hjemmebane. Han er nemlig virksomhedspraktikant i Faraos Cigarer. Ligesom Jens Keis Dinsen er han også i et IPS-forløb. 

“Mit håb er at få tildelt et fleksjob. I mit hoved er der ikke rigtigt andre muligheder,” siger Peter Egede Ottosen, der er 29, og som aldrig har haft et ordinært arbejde eller uddannelse. 

LÆS OGSÅ: Forsker og kommunalchef punkterer myte om udsatte unge: Vi har ingen lagerhal, hvor vi gemmer de unge
 
Før i tiden var der snak om, at han skulle på førtidspension. Men nu er han blevet korrekt medicineret for sin ADD-diagnose, og en succesfuld praktik i Faraos Cigarer har gjort ham overbevist om, at han godt kan varetage et job på 16-18 timer om ugen, hvis bare hans skånebehov er opfyldt. 

Der er dog stadig et stykke vej derhen. Han får først en endelig afklaring på sine fremtidsudsigter senere på året, når rehabiliteringsteamet i kommunen skal vurdere hans parathed. 

Indtil da får han lov til at hjælpe til i rollespilsbutikken fire timer om dagen, fire dage om ugen.

Tankemylder fylder

Peter Egede Ottosen fremstår selvsikker. Men under overfladen er han udfordret. Han har tankemylder, der gør det svært for ham at sove om natten, hvilket er problematisk, når han skal møde tidligt i Faraos Cigarer. Peter Egede Ottosen er tilknyttet en IPS-konsulent fra IPSCenter Danmark, som af og til ringer til ham om morgenen for at sikre sig, at han er mødt på arbejde.

“Jeg kan ikke varetage et almindeligt arbejde, men jeg er velfungerende nok til, at systemet vil have mig i praktik eller uddannelse. Problemet er, at der ikke er noget til os midt imellem,” siger Peter Egede Ottosen, der blandt har fået nej til at starte på en særligt tilrettelagt uddannelse (STU), fordi han ganske enkelt fungerer for godt.

 Kælderlokalet i Faraos Cigarer i Lyngby, hvor Ane Halsboe-Jørgensen var til møde. Foto: A4 Medier

Det samme har Jens Keis Dinsen oplevet. Han har været diagnosticeret med ADHD siden han var tre år gammel, men har ikke taget medicin siden han var dreng. Nu venter han på at komme tilbage i psykiatrien, så han kan få udskrevet medicin igen. 

“Jeg gjorde det sindssygt godt i virksomhedspraktik, men når jeg kom hjem, var jeg træt, fordi jeg ikke kunne finde ud af at dosere min energi. Det håber jeg, medicinen kan hjælpe med,” siger  Jens Keis Dinsen. 

Minister: Vi er for længe om at se de unge

Jens Keis Dinsen er glad for at være kommet i et IPS-forløb, men i bagagen har han en lang række mindre vellykkede oplevelser med jobcentersystemet. Han håber derfor, at ministeren vil gentænke hele beskæftigelsessystemet, så der kommer mere fokus på, hvordan den enkeltes behov kommer i fokus.

“Jeg har bevist mange gange, at jeg fungerer fint, når jeg har det godt. Og hvis stedet er fint og fungerer godt, så fungerer jeg også,” siger han.

Den 23-årige mand håber, at endnu flere arbejdsgivere vil løfte et socialt ansvar som Faraos Cigarer i Lyngby og tage flere unge ind og gøre dem til værdifulde medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Jobchef om regeringens paradigmeskifte om udsatte unge: "Vi risikerer at tabe en stor del af de unge"
 
Efter mødet med Jens, Peter og de andre unge i Faraos Cigarer sad beskæftigelsesministeren tilbage med mange indtryk.

“Vi har en gruppe unge, der rummer mange gode ting, som vi ikke får tilstrækkeligt i spil i dag. For alt for mange unge går der år, før der er plads til dem, og til at vi ser dem. Det gør mig rigtig ærgerlig,” lød det fra Ane Halsboe Jørgensen.

Regeringen sidder lige nu og overvejer, om der skal ske lovændringer på fritidsjobsområdet, så flere unge, heriblandt de mest udsatte af slagsen, får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet tidligere. Mange af de unge har oplevet nederlag i skolen, og derfor kan et fritidsjob være med til at give dem de sejre, de har brug for at få, for at vokse og udvikle deres kompetencer.