Arbejdet i landets jobcentre er fyldt med dilemmaer og svære problemstillinger. På den ene side skal den ansatte leve op til statslige regler om antal samtaler og aktivitetstilbud, de ledige skal tilbydes, og på den anden side skal han eller hun agere tillidsvækkende sagsbehandler, der lytter til borgerens behov og ønsker.
Ofte kan de to forhold kollidere. Det mærker man i Aabenraa Kommune, der aktuelt arbejder på at frisætte beskæftigelsesindsatsen.
”Medarbejderne er nogle gange frustrerede over lovgivningen, og at den nogle gange kan være en hæmsko for udføre den faglighed, der skal til for at hjælpe borgerne på rette spor,” siger Dorrit Knudsen (S), formand for arbejdsmarksudvalget, til A4 Beskæftigelse.
For at få kommunens jobcenteransatte til at reflektere mere over deres egen faglighed, vil kommunen afprøve metoden "faglig refleksiv praksis", der handler om at systematisere dialogen om den faglighed, man udfører som velfærdsprofessionel med tæt kontakt til borgerne.
Vil udfordre vanetænkning
Indsatsen er led i en større frisættelsesdagsorden på beskæftigelsesområdet i Aabenraa Kommune. Den sønderjyske kommune skulle efter planen have været frikommune fra 1. juli, men en såkaldt velfærdsaftale med regeringen hænger nu i en tynd tråd. Siden maj har Aabenraa Kommune forsøgt at få et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, hvorvidt aftalen bliver til noget eller ej, men det er endnu ikke lykkedes.
Det sætter imidlertid ikke en stopper for kommunen, der trods manglende afklaring har valgt at gå videre med at frisætte beskæftigelsesindsatsen inden for den nuværende lovgivnings rammer.
Faglig refleksiv praksis
Ph.d. Leif Tøfting Kongsgaard fra Aalborg Universitet har forsket i "faglig refleksiv praksis" og skrevet om det i sin afhandling, som han forsvarede i 2022.
Her har han undersøgt den organisatoriske dilemmahåndtering og refleksivitet i velfærdsarbejdets frontlinje. I forbindelse med afhandlingen har Leif Tøfting Kongsgaard lavet feltarbejde i et dansk jobcenter.
I en omtale af projektet skriver Leif Tøfting Kongsgaard følgende:
"Velfærdsarbejde er fyldt med vilde problemer og dilemmaer, hvor der må foretages skøn og afvejes balancer, hensyn og ressourcer. Dette dilemmahåndterende arbejde foregår ikke kun individuelt, men udspiller sig også som fælles refleksioner under bestemte ideologiske, styringsmæssige og lokale organisatoriske betingelser. Frontpersonalet og dets ledere tænker højt sammen, og de reflekterer over faglige problemstillinger i arbejdet med at omsætte politik til praksis. De udøver faglig refleksiv praksis."
En af Leif Tøftning Kongsgaards vigtigste konklusioner i projektet er, at kritisk refleksiv praksis ikke sker af sig selv. Den skal skabes og understøttes af hele organisationen på en arbejdsplads.
Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Væksthusets Forskningscenter.
Læs mere om faglig refleksiv praksis her.
Ifølge Dorrit Knudsen er det vigtigt for de jobcenteransatte at udfordre vanetænkningen.
”Hvis ikke vi får en velfærdsaftale, der gør, at vi bliver fritaget fra rigide paragraffer, bliver vi nødt til at gribe det an på en anden måde. Så bliver vi nødt til at se på, hvad vi kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Og det kræver nye måder at anskue fagligheden på.”
”Vi har hørt fra flere steder, at den faglige refleksive tilgang er spændende. Vi har inviteret forskeren bag metoden til at komme og holde et oplæg for vores afdelingsledere og arbejdsmarkedsudvalget. Det glæder jeg mig til,” siger Dorrit Knudsen.
Refleksioner sker ikke af sig selv
Forskeren bag faglig refleksiv praksis er ph.d. Leif Tøfting Kongsgaard, og ifølge ham er der forskellige faktorer, der fremmer den refleksive praksis. Det er afgørende, at der er tillid mellem medarbejdere og psykologisk tryghed på en arbejdsplads, hvis der skal være tid og overskud til at stoppe op og reflektere over arbejdet. Derudover er det helt centralt, at ledelsen bakker op om og understøtter refleksive processer i både ord og handling.
LÆS OGSÅ: Kommunale jobchefer: Udmelding fra regeringens jobcenter-vismand gør os mere trygge
Men en kritisk refleksiv praksis sker ifølge Leif Tøfting Kongsgaard ikke af sig selv. Den skal netop blåstemples af ledelsen. Det konkluderer han på baggrund af sin afhandling om emnet, som blandt andet består af feltarbejde på et dansk jobcenter.
Skal turde at gå nye veje
Dorrit Knudsen ser frem til et oplæg fra Leif Tøfting Kongsgaard, der finder sted 2. oktober.
”Jeg forventer at blive klogere på, om det her kunne være den rigtige retning at gå. Jeg vil lægge mærke til, hvordan lederne tager imod det, og om det er noget for dem. I sidste ende handler det om at lave en endnu mere værdig sagsbehandling i beskæftigelsesindsatsen. Vi vil gerne gøre mere for at sikre, at sagsbehandlerne har råderum til at hjælpe borgerne ud fra borgernes kompetencer og muligheder frem for ud for lovgivningens rammer,” forklarer udvalgsformanden.
LÆS OGSÅ: Overblik: Vanvittigt travlt efterår venter minister, kommuner og a-kasser
Bliver det ikke svært at få de ansatte i jobcentret til at reflektere over deres egen praksis, når de har travlt i hverdagen?
”Det kan kræve en investering for at få medarbejderne til at gøre det. Det er klart. Men det handler om at få lavet nogle prøvehandlinger og turde at gå nye veje. Hvis det ikke virker, så skal vi turde at gå en anden vej igen,” siger Dorrit Knudsen.
I forbindelse med Aabenraa Kommunes nye frisættelsestilgang øger kommunen også samarbejdet mellem beskæftigelses- og socialforvaltningen. Mange borgere i den sønderjyske kommune får indsatser i regi af begge forvaltninger, og derfor vurderer Dorrit Knudsen, at en mere tværfaglig tilgang til disse borgere kan skabe et bedre flow for borgerne og samtidig medføre besparelser for kommunen.
