Socialrådgivere:
Algoritmer kan aldrig stå alene – der er brug for mennesker i det sociale arbejde
DIGITALISERING OG BRUGEN AF ALGORITMER vinder indpas flere og flere steder.
Overalt bliver 'beslutningsunderstøttende algoritmer' nævnt som en måde at løse opgaverne lidt mere effektivt - eller sågar som løsningen på manglende hænder i den offentlige sektor. Og algoritmerne vinder derfor også terræn i det sociale arbejde.
I løbet af foråret er regeringen kommet med en ny digitaliseringsstrategi, der er kommet en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi og kommunerne har fremlagt deres nye digitaliseringspolitik.
KL har også flere projekter, hvor de bruger kunstig intelligens til alt fra fordeling af sager til målrettede beskæftigelsesindsatser. Det såkaldte ”ASTA”-system bruges allerede i mange jobcentre.
LÆS OGSÅ: Advarer om masseovervågning af ledige: 'Man skal tænke mennesket først'
Når en borger møder op i jobcenteret, så laver ASTA kort og godt en statistisk udregning af sandsynligheden for langtidsledighed ved hjælp af data. Derefter får sagsbehandleren en risikoprofil for borgeren og en anbefalet indsats.
Dog viser en rapport fra KU, at anbefalingerne fra ASTA ofte slår fejl, og den 5. juli kom Datatilsynet frem til, at der slet ikke er lovhjemmel til at bruge ASTA. Politikerne i Gladsaxe stoppede også et lignende algoritme-projekt for udsatte børn.
Som socialrådgivere ved vi, at tal og kvantitative data i et regneark ikke kan stå alene
Signe Færch, formandskandidat i Dansk Socialrådgiverforening og Oskar Norrhäll, socialrådgiver og digitaliseringskonsulent
Kommunernes forsøg møder således knaster på vejen, men det er en tydelig tendens, at der i fremtiden vil komme flere databaserede og beslutningsunderstøttende værktøjer ind i det sociale arbejde.
Og beslutningsunderstøttende værktøjer kan uden tvivl være et led i sagsbehandlingen - på samme måde som spørgeskemaer kan danne en ramme om og sikre, at man undersøger hele borgerens livssituation.
MEN SOM SOCIALRÅDGIVERE VED VI, at tal og kvantitative data i et regneark ikke kan stå alene.
Vi ved, at et barn på papiret kan opfylde alle kriterier for at blive anbragt; dårlige tænder, mor kommer for sent til aflevering, en familiehistorie med vold, misbrug i graviditeten og dårligt begavede forældre.
LÆS OGSÅ: Jobcenterchef efter 7 år i frikommune: Drop samtaleguides og tjeklister
Men i det enkelte tilfælde kan kontakten mellem forældrene og barnet kombineret med støtten fra bedsteforældrene gøre, at der ikke er brug for andet end nogle få støttende samtaler for at få det hele til at fungere.
Derfor må algoritmer og brug af data ikke blive endegyldigt i arbejdet med at løse sociale problemer.
Menneskers liv og problemer kan nemlig ikke sættes ind i kasser, derfor vil godt socialt arbejde altid være betinget af muligheden for at lave individuelle skøn. Og evnen til at se hele mennesket.
Men i takt med at teknologien, lovgivningen og politikerne bliver mere ”digitalt modne”, så vil denne type teknologi uden tvivl få større betydning i socialrådgiveres og andre velfærdsprofessionelles arbejdsdag.
Derfor er vi socialrådgivere også nødt til at komme ud af vores "comfortzone". Med åbenhed og nysgerrighed skal vi turde at tage algoritmerne til os og bruge dem, når de kan lette vores arbejde - samtidig med at vi skal bruge vores faglighed til at sige dem imod, når deres standardiserede verdenssyn ikke stemmer overens med den virkelighed, vi står midt i.
Vær opmærksom på, at teknologien altid kun er til støtte og ikke kan erstatte det faglige råderum og blikket for det hele menneske
Signe Færch, formandskandidat i Dansk Socialrådgiverforening og Oskar Norrhäll, socialrådgiver og digitaliseringskonsulent
Mange it-systemer får skylden for bureaukratisering, og nogle drømmer sig måske tilbage til dengang, hvor journalen blev skrevet i Word, og "skyen" kun var noget oppe i himmelen. Men IT-systemer er også afgørende for at sikre systematisk sagsarbejde, overblik og retssikkerhed.
LÆS OGSÅ: Jobcenter-ansat: Hvem sikrer de ansatte, hvis en robot beslutter noget forkert?
På samme måde tror vi, at mere - og bedre brug af - data og statistik, kan gøre os socialrådgivere klogere og hjælpe os med at træffe effektive og rigtige beslutninger. Men hvis vi fortsat skal udvikle det sociale arbejde, så skal socialrådgiverne også have indsigt i den data og de algoritmer, som skal indgå i deres arbejde - og deres faglighed skal bruges aktivt i udviklingen af redskaberne.
Derfor har vi samlet en liste over, hvad kommunerne bør tænke på, før de sætter gang i arbejdet med algoritmer på det sociale område:
- Hav socialrådgiverne med i hele processen fra idé til implementering og evaluering
- Efteruddan medarbejderne i algoritmer
- Vær opmærksom på, at teknologien altid kun er til støtte og ikke kan erstatte det faglige råderum og blikket for det hele menneske
- Opret en generel efteruddannelse i digitalisering rettet mod socialrådgivere og andre velfærdsprofessionelle
- Kommunerne og KL bør invitere faglige organisationer ind i arbejdet med at tilrettelægge implementering og udvælgelse af denne type teknologi