DEN NYE KONTANTHJÆLPSAFTALE, der landede midt i juni, kan få stor betydning for mennesker i social udsathed, som slet ikke hører til i kontanthjælpssystemet.
Temadebat: Et nyt ydelsessystem
Der er nu landet en politisk aftale om fremtidens kontanthjælpssystem. A4 Beskæftigelse har spurgt en række aktører, hvad de mener om aftalen, og hvordan et nyt ydelsessystem i deres optik burde udformes.
Foreløbige deltagere i temadebatten:
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i Sand - De hjemløses landsorganisation
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Alexander Grandt, vicedirektør Cevea
Mads Lundby Hansen, cheføkonom Cepos
Fini Beilin, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
Lizette Risgaard, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation
Karsten Hønge, politisk ordfører SF
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Kommune
Hans Andersen, beskæftigelsesordfører Venstre
Lene Roed, formand HK Kommunal
Mads Bilstrup, formand Socialrådgiverne
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører Konservative
Kontanthjælpen er en midlertidig akut hjælp til mennesker i en kortere overgangsperiode, og derfor er det også en meget lav ydelse, som man ikke kan leve ordentligt for i længere tid. Det har aldrig været meningen, at man skal strande i kontanthjælpssystemet.
Alligevel ser vi igen og igen, at mennesker i social udsathed lever hele og halve liv på kontanthjælp, selv om de ofte er dybt udfordret af en kombination af fattigdom, hjemløshed, misbrug, psykiske og somatiske lidelser og naturligvis ikke er jobparate.
LÆS OGSÅ: Dennis har været tilknyttet jobcenter i 16 år: ’Det har ødelagt mig’
Derfor glæder det Rådet for Socialt Udsatte, at kontanthjælpsaftalen omfatter en årlig afklaringsret til kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Det er en strukturel landvinding, som skal sikre, at det enkelte menneske ikke ender i en blindgyde, men i stedet får den rette hjælp.
Vi har en forventning om, at afklaringsretten sikrer midlertidigheden i kontanthjælpssystemet og hjælper flere ud af fattigdom og udsathed, og vi ser frem til at følge kommunernes praksis på området
Kira West, formand Rådet for Socialt Udsatte
Når tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere er aktivitetsparate med ofte komplekse sociale problemer, og cirka halvdelen af dem har været på kontanthjælp i mere end tre år, så er der tydeligvis noget galt.
Det handler ikke om, at mennesker i social udsathed per automatik skal tilkendes en førtidspension. Det er den rigtige løsning for nogle, som ikke har nogen udsigt til at kunne arbejde, mens andre med relevant støtte og behandling kan komme helt eller delvis i arbejde med fleksjob, revalidering eller pension i en periode. Der er flere muligheder.
LÆS OGSÅ: Få overblikket: Her er de mest centrale pointer i ny aftale om kontanthjælp
Den årlige genvurdering skal sikre, at kommunerne får pligt til at tage hånd om de mennesker, som har været i kontanthjælpssystemet for længe, og ikke selv har haft ressourcerne til at bede om hjælp og komme ud af deres situation.
Hvis afklaringsretten skal have den ønskede effekt, er det afgørende, at kommunerne løfter opgaven med mennesket i centrum. Det betyder, at afklaringsretten i praksis skal danne grundlag for en grundig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der reelt kan hjælpe mennesker til en bedre livssituation.
Ender det i stedet som en hurtig skrivebordsøvelse ude i kommunerne eller en anledning til at trække mennesker igennem udmattende ressourceforløb, så hjælper vi ikke de mest udsatte mennesker, og så er vi lige vidt.
Den nye afklaringsret træder først i kraft, når et menneske har været på kontanthjælp i 24 måneder. Rådet for Socialt Udsatte mener, at den burde gælde efter 12 måneder. Og vi havde naturligvis håbet, at den ville omfatte alle på kontanthjælp, også dem under 30 år.
MEN VI GLÆDER OS OVER, at retten er kommet med i den nye aftale. Vi har en forventning om, at den sikrer midlertidigheden i kontanthjælpssystemet og hjælper flere ud af fattigdom og udsathed, og vi ser frem til at følge kommunernes praksis på området.
Hvis man ikke formår at arbejde 225 timer på et år, så skyldes det alvorlige sociale problemer, psykiske lidelser, sygdom eller andet - og så skal man slet ikke være på kontanthjælp
Kira West, formand Rådet for Socialt Udsatte
Det er også positivt, at kontanthjælpsmodtagerne fremover kan få gratis medicin, permanent børnetilskud og bedre muligheder for at tage småjob. Det sidste er rigtig vigtigt for dem, som kan arbejde i mindre job i perioder, hvor de har overskud til det. Det giver mennesker glæden ved at bidrage og være en del af et fællesskab, ligesom vi har set med det sociale frikort.
LÆS OGSÅ: Analyse: Kontanthjælpsaftalen er en kæmpe sejr for Hummelgaard
De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal til gengæld fortsat trækkes med den urimelige 225-timersregel. Det siger sig selv, at vi ikke løser sociale problemer ved at tage penge fra mennesker, som i forvejen lever et ofte kaotisk og presset liv. Det gør ikke nogen mennesker med sociale problemer mere i stand til at arbejde at få færre penge. Og hvis man ikke formår at arbejde 225 timer på et år, så skyldes det alvorlige sociale problemer, psykiske lidelser, sygdom eller andet - og så skal man slet ikke være på kontanthjælp.
Der vil stadig være børn og voksne, som må lide afsavn, når den nye aftale er fuldt implementeret. Men i Rådet for Socialt Udsatte anerkender og glæder vi os over forventningen om, at flere mennesker får den hjælp, de har brug for.
