A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Erfaren beskæftigelsesekspert stiller op til kommunalvalget

Navnenyt|
23. maj 2025 kl. 12.14
Edisa Djuzelovic er bl.a. tidligere virksomhedskonsulent i Høje-Taastrup Kommune. | Foto: Pressefoto/LinkedIn
Edisa Djuzelovic stiller op til kommunalvalget i Roskilde Kommune. Bliver hun valgt til byrådet, vil hun arbejde for et mere sammenhængende samarbejde på tværs af beskæftigelse, skole og sociale indsatser.

Når der skal debatteres lokale prioriteringer i Roskilde Kommune ved kommunalvalget til november, bliver det med en kvinde, der har alenlang erfaren fra beskæftigelsesområdet.

Edisa Djuzelovic, der bl.a. er tidligere virksomhedskonsulent i Høje-Taastrup Kommune, og som nu er områdeleder hos den private aktør Recovr, stiller nemlig op til kommunalvalget for Socialdemokratiet.

Det oplyser hun på LinkedIn.

”Jeg kommer ikke fra en politisk skole. Jeg kommer fra hverdagen. Fra møderne med mennesker, der kæmper med livet. Fra samtalerne, hvor det er håbet, vi skal tænde og ikke systemet, vi skal gemme os bag,” skriver Edisa Djuzelovic i opslaget, hvor hun fortæller om sit kandidatur.

LÆS OGSÅ: Vil kommunerne prioritere beskæftigelsesområdet fremover? Se, hvad 43 borgmestre, viceborgmestre og udvalgsformænd har svaret

Hun fortæller, at hun brænder for at styrke indsatsen for unge, der falder ned mellem systemets stole, og et mere sammenhængende samarbejde på tværs af beskæftigelse, skole og sociale indsatser.

Hos Recovr er Edisa Djuzelovic områdeleder på beskæftigelsesområdet. Her har hun fingeren på pulsen i forhold til Recovrs arbejde med at levere målrettede forløb og jobindsatser, der bringer flere borgere ind i et arbejdsfællesskab.

Recovr samarbejder i dag med en række jobcentre og kommuner i hovedstadsområdet.

Foruden det tidligere job som virksomhedskonsulent og koordinator i Høje-Taastrup Kommune har Edisa Djuzelovic også været jobkonsulent og mentor i Hartmanns, driftsleder i MATCHgruppen og udviklingskonsulent i virksomheden SamFocus, der bl.a. leverer ydelser til jobcentrene.

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR