Styrelse henter ny arbejdsmarkedsdirektør fra egne rækker

Susanne Hansen fortsætter som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).
Hun har den seneste måned været konstitueret arbejdsmarkedsdirektør i styrelsen og har siden 2015 været arbejdsmarkedschef samme sted.
“Jeg skal heldigvis ikke sige farvel til nogen. Men fortsætte mit gode samarbejde med mine fantastiske medarbejdere og alle mine gode kolleger i Star. Det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig også til fortsat godt samarbejde med alle jer ude i “beskæftigelsesland”,” skriver hun på LinkedIn.
LÆS OGSÅ: Jobchefer deler ud af erfaringer: Sådan bekæmper vi lange jobafklaringsforløb
Susanne Hansen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har årevis af erfaring fra beskæftigelsesverdenen.
Foruden at have været arbejdsmarkedschef i Star, var hun fra 2006 chefkonsulent og siden sekretariatsleder i Det regionale beskæftigelsesråd i hovedstaden og på Sjælland.