IT-problemer og fejludbetalinger har præget opstarten for svensk jobmodel, der får stor bevågenhed fra dansk ekspertgruppe

En ny svensk beskæftigelsesindsats, hvor private aktører spiller en helt centrale rolle i at få ledige i job og uddannelse, har været ramt af en række startvanskeligheder. 

Det fortæller den svenske professor og arbejdsmarkedsforsker Johan Vikström i et interview med A4 Beskæftigelse.

Han er ansat ved Intitutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering (IFAU), som har fulgt den nye indsats tæt, siden den blev etableret i forbindelse med en større reform i 2019.

"Når man skal implementere en så stor indsats, vil der være nogle udfordringer i starten på forskellige områder," forklarer Johan Vikström.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er detaljerne i den svenske jobmodel

Indsatsen hed under en indledende forsøgsperiode Krom (Kundval Rusta och Matcha). Den bygger på en udbredt grad af frihed til de ledige. De ledige bestemmer således selv, hvilken privat jobleverandør der skal hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Mens den udførende del er lagt ud til leverandørerne, har Arbetsförmedlingen primært til opgave at sørge for de kontrollerende myndighedsopgaver.

"Det har været vanskeligheder med indsatsen i forhold til, og hvordan man konkret som jobsøgende og privat leverandør skal anvende Krom," uddyber Johan Vikström, der samtidig understreger, at der også har været tilfredshed blandt de ledige og private leverandører.

Flere problemer i starten

Johan Vikström og hans kolleger fra IFAU har i 2021 undersøgt de første erfaringer med Krom-indsatsen, da den kørte som en forsøgsordning i 32 svenske kommuner. Her kunne de konstatere startproblemer med det profileringsværktøj, der benyttes til at visitere ledige til indsatsen.

Værktøjet bruges til at inddele de ledige i tre forskellige kategorier, så man frasorterer dem, for hvem Krom-indsatsen ikke er relevant for. Det gælder de ressourcestærke ledige, der vurderes til at kunne finde et nyt job på egen hånd, og de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet.

Problemerne med værktøjet betød i starten, at ledige, som i første omgang ikke var i målgruppen for indsatsen, blev visiteret til den. Det drejede sig blandt andet om ressourcesvage ledige, som havde været tilknyttet Arbetsförmedlingen i længere tid, og som ikke var klar til en målrettet jobindsats hos en privat leverandør.

En intern rapport fra Arbetsförmedlingen har ligeldes dokumenteret flere udfordringer med indsatsen, skrev mediet Arbetet i april 2022. Problemerne handlede blandt andet om fejl i udbetalinger til private leverandører, aftaler, der ikke blev overholdt, samt et IT-system, der slugte ressourcer.

Stor effektmåling på vej

Den svenske beskæftigelsesindsats er lige nu en stor inspirationskilde for den danske regerings ekspertgruppe, der til juni skal præsentere anbefalinger til en omkalfatrende reform af den danske jobindsats.

Fritvalgstankegangen fra den svenske pendant optager ekspertgruppen og har i de seneste måneder været et fokusområde i de oplæg, eksperterne har holdt for den såkaldte følgegruppe, der inddrages i ekspertgruppens interne arbejde, samt andre interessenter.

A4 Beskæftigelse erfarer, at der blandt aktører tæt på processen er ved at brede sig en opfattelse af, at man ikke kan kopiere den svenske en til en. Ganske enkelt, fordi det danske arbejdsmarked er skruet sammen på en anden måde end det svenske. Men man er stadig nysgerrig på at lære af den svenske indsats og også om de udfordringer, der har været forbundet med den.

Efter sommerferien ventes IFAU at præsentere den første effektevaluering af Rusta och Matcha-indsatsen, som den har heddet, siden den blev gjort permanent i alle svenske kommuner. Evalueringen bliver indsatsens første store eksamen.

"Der er flere spørgsmål, vi har villet finde svar på. Det første spørgsmål handler om, hvorvidt Rusta och Matcha-indsatsen er bedre, end den indsats som nogle jobsøgende stadig kan få i Arbetsförmedlingen. Derudover vil vi kortlægge omkostningerne for begge indsatser,” fortæller Johan Vikström og tilføjer, at de første resultater fra evalueringen allerede er tikket ind. 

Professoren ønsker dog ikke at dele dem med A4 Beskæftigelse, før de præsenteres efter sommerferien. Der er nemlig rift om dem, og selv den danske ekspertgruppe må han sige nej til, fortæller han.

Markant dansk interesse

Ekspertgruppen med økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner i spidsen kan altså ikke regne med at få indsigt i den svenske evaluering, inden den danske ekspertgruppe præsenterer sine anbefalinger i juni.

Johan Vikström er bekendt med den store danske interesse.

”Vi samarbejder om evalueringen med Arbetsförmedlingen, og ekspertgruppen, du omtaler, har været i kontakt med dem. Den danske ekspertgruppe har været interesseret i at lære om indsatsen, og de har også været interesserede i resultaterne fra evalueringen. De har brugt meget tid på at lære om, hvordan Rusta och Matcha virker i Sverige,” siger den svenske professor.

Claus Thustrup Kreiner bekræfter, at han og de øvrige eksperter har haft øjnene rettet mod Sverige. Den svenske model er dog blot en af mange indsatser, ekspertgruppen lader sig inspirere af, understreger han. 

"Vi har ladet os inspirere mange steder fra. Det var vigtigt for os at besøge Sverige for at få en forståelse af, hvad der foregår der. Særligt i forhold til deres model om private aktører. Men vi har også fået inspiration fra danske indsatser og forskningsprojekter og fra indsatser i for eksempel Holland og Australien. Vi prøver at samle et bredt vidensbillede," påpeger han til A4 Beskæftigelse.

Ekspertgruppen skal levere bud på, hvordan a-kasser og private jobleverandører kommer til at spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen, uden at det svækker borgernes tilskyndelse til at søge job. Målet er en markant frisættelse af både borgere og kommuner, fremgår det af kommissoriet.

Effektevalueringen af den svenske indsats ventes at blive præsenteret i august eller september, oplyser Johan Vikström.