A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Debat: Tag nu seniorerne seriøst – vi både kan og vil

Debat|
3. april 2023 kl. 6.00
Vi bør få pulsen ned i debatten om Arne-pension. Mange seniorer vil gerne arbejde, lyder det fra Poul Elmegaard, landskoordinator i foreningen Senior Erhverv. | Foto: Pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.
Forargelsen over seniorer på Arne-pension bør stoppe, mener foreningen Senior Erhverv. Hvis flere seniorer skal forblive i arbejde, bør arbejdsmiljøet forbedres, lyder det.

Stop klynkeriet om Arne-pensionen!

Flere end forventet tager imod retten til at gå på Arne-pension, og de forlader dermed arbejdsmarkedet før tid, som det er tilladt ifølge ordningen. Det har skabt en vældig forargelse og debat. Nogen kalder det ligefrem misbrug af ordningen.

Men hvis noget skal betegnes som misbrug, så skal det jo være, fordi det strider med noget, der står i lovteksten. Og her er der ingen tvivl. Det er det en rettighed at gå på Arne-pension for alle os, der har været på arbejdsmarkedet i 42 år eller mere, uanset helbred eller nedslidning.

Få pulsen ned og vend skåen

Og måske skal vi også lige få pulsen ned og vende skråen lidt. For hvis det er så stort et problem, at nogen, der har været på arbejdsmarkedet i plus 42 år, går på pension, hvordan kan det så være, at der er over 20.000 ufrivilligt ledige seniorer på +50 år? Rigtig mange af dem både kan og vil gerne arbejde, men der er ikke bud efter dem.

Et godt arbejdsliv giver trivsel, fællesskab og for mange mennesker et bedre liv, hvor den enkelte holder sig i gang
 Poul Elmegaard, landskoordinator, Senior Erhverv 

I Senior Erhverv vil vi gerne være med til at skabe rammerne for et positivt arbejdsliv, så længe den enkelte kan og vil. Det vil vi gøre for samfundets skyld og for den enkeltes trivsel. Et godt arbejdsliv giver trivsel, fællesskab og for mange mennesker et bedre liv, hvor den enkelte holder sig i gang.

Senior Erhverv er et frivilligt, non profit-netværk for jobsøgende +50-årige, der arbejder tværfagligt, gerne i samarbejde med fagforeninger, a-kasser og jobcentre.

Om Senior Erhverv

- Senior Erhverv er landsdækkende frivilligt netværk for arbejdsliv til seniorer. Netværkets formål er at skabe de bedste betingelser for seniorers egen jobsøgning, samt de bedste vilkår for seniorers egen indsats for at genvinde arbejdsliv

- Senior Erhverv drives med puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star)

Kilde: seniorerhverv.org

Vi er aktive i det meste af landet og med stor succes. Hvert år bringer netværket på helt frivillig basis mellem 500 og 1.000 tilbage i job og sparer på den måde samfundet for et trecifret millionbeløb i sparede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Hertil kommer øget skatteindtægter til Danmark, når flere kommer i arbejde.

Vi har dokumenteret erfaring, opbygget i mere end 25 år.

Ret fokus på arbejdsmiljøet

Hvis medarbejdere, der stadig er friske, ønsker at stoppe, bør der rettes fokus mod arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads. Et dårligt arbejdsmiljø kan skubbe mange væk.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Yngre seniorpensionister føler sig mere nedslidte end ældre seniorer på samme ordning

Derfor bør medarbejdere og virksomheder arbejde sammen om at tilpasse arbejdsmiljøet, så det opleves som givende og berigende at gå på arbejde. Det er en fælles opgave, men arbejdsgiverne har hovedansvaret, fordi de har ledelsesretten.

Samfundet har i høj grad brug for seniorerne, fordi der mangler arbejdskraft. Men det er en udfordring, når en meget stor gruppe +50-årige er jobsøgende og har svært ved at finde en ny virksomhed, hvor kompetencerne kan komme i aktivt spil.

Seniorerne er der, og vi både kan og vil!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR