"Jocenter-reform kan blive en pseudobesparelse, og i værste fald baseres den på en løgn"
"LUK JOBCENTRENE", SIGER REGERINGEN, men hvad så? Først og fremmest er mit håb, at ændringerne må blive til det bedre. Det er ikke givet, men det er håbet.
Hvad skal der så til for, at fremtidige ændringer bliver til det bedre? Og hvem skal beskæftigelsessystemet være bedre for?
Jeg er talsperson for den største faglige organisation på beskæftigelsesområdet, så derfor vil mit første fokus naturligvis være på de ansatte i landets jobcentre. Men jeg er også beskæftigelsesfaglig medarbejder for en lille brøkdel af de 42.000 unge, der står uden for job eller uddannelse, og jeg elsker mit arbejde, så derfor tænker jeg også en del på, hvordan ændringerne skal blive til fordel for borgerne.
Ud over at forandringer skal være til fordel for de ansatte og borgerne, så skal forandringerne også være til fordel for økonomien og for de virksomheder, der skal bruge arbejdskraft. Og nu er det, at det bliver svært
Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet
Ude i kommunerne ved de lokale politikere godt, at hvis der skal være flere penge til skoler, plejehjem eller nye veje, så skal beskæftigelsesindsatsen fungere godt for at mindske udgifter og give flere skatteindtægter. Så ud over at forandringer skal være til fordel for de ansatte og borgerne, så skal forandringerne også være til fordel for økonomien og for de virksomheder, der skal bruge arbejdskraft.
Og nu er det, at det bliver svært.
EN AF DE VÆSENTLIGSTE POINTER, inden man går i gang med at ændre kurs på beskæftigelsespolitikken, er, at der inden for beskæftigelsessystemet er en lang række modsatrettede ønsker og behov, som politikerne kommer til at vælge imellem.
LÆS OGSÅ: Ny debatserie: Fremtidens jobindsats - hvad skal erstatte jobcentrene?
Man får svært ved at leve op til et større arbejdsudbud, hvis man samtidig letter adgangen til førtidspension, og det er i hvert fald sidstnævnte konklusion flere aktører på beskæftigelsesområdet drager, når de læser regeringsgrundlaget. Om det så faktisk er det, regeringen mener, er nok noget mere uafklaret, men ønsket om mere borgerindflydelse på, hvornår afgørelsen er førtidspension, og hvornår det er fleksjob, vil kunne afhjælpe en del af de kendte 'møgsager'. Det vil dog lige som afskaffelse af ressourceforløbene, som mange taler for, kunne føre til flere på pension.
Der er fra politisk side et umætteligt ønske om at spare på administration. På beskæftigelsesområdet betyder det oversat til almindeligt dansk: at fyre de mennesker, der har kontakten til borgere og virksomheder
Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet
Et andet sæt modsatrettede ønsker og behov er ønsket om en mere individuelt tilpasset løsning i forhold til behovet for at finde besparelser i milliardklassen. Aktuelt er adgangen til andre beskæftigelsesrettede tiltag end virksomhedsindsatser og uddannelse blevet kraftigt beskåret i besparelsesøjemed og ud fra devisen, at man skal gøre, hvad der virker. Effekten af de virksomhedsrettede indsatser sker for det meste for de udsattes borgergruppers vedkommende på et fundament bygget af andre indsatser, så når disse indsatser nu beskæres eller forsvinder helt, så bliver adgangen til det individuelle forløb begrænset.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
DER ER FRA POLITISK SIDE et umætteligt ønske om at spare på administration. På beskæftigelsesområdet betyder det oversat til almindeligt dansk: at fyre de mennesker, der har kontakten til borgere og virksomheder. De administrative udgifter i jobcentrene er udgifter til menneskers løn, og de mennesker sidder med borger- eller virksomhedskontakt. Noget af borger- og virksomhedskontakten skal flyttes væk fra kommunalt regi og over til andre aktører og a-kasser. En flytning af visse, men ikke alle, opgaver, giver mere administration – igen et modsatrettet ønske, for jo flere aktører, man får på et område, desto større behov bliver der for koordinering, netop fordi et af de overordnede behov er virksomhedernes behov, og her er der et stærkt ønske om færrest mulige kontakter i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Kommunale topprofiler i bøn til regeringen: Udskyd milliardbesparelserne på jobindsatsen
Det ønske, som de fleste aktører på beskæftigelsesområdet kan blive enige om, er, at den meget komplicerede lovgivning på beskæftigelsesområdet skal revideres og forenkles. Nogle politikere har meget høje forventninger til, hvad en forenkling kan medføre i besparelsesøjemed. Jeg tænker nok, at for det første så vil jeg se den frisættelse, før jeg tror det. Der har været en meget stram styring indtil nu, og når man også i regeringsgrundlaget beskæftiger sig med kontrol og sanktion, så ser jeg ikke udsigter til helt fri leg for kommunerne.
Hvis afskaffelse af jobcentrene blot fører til flytning af massive udgifter til kommunernes sociale område, så er det i bedste fald en pseudobesparelse, der er tale om, og i værste fald en direkte løgn
Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet
Jeg tænker også, at man fra politikernes side er nødt til at være realistiske omkring, at helhedsorienteret sagsbehandling kræver ansatte. Jeg kan blive vældig harm på vegne af mine kolleger på socialområdet, der gør deres yderste for at bedrive socialpolitik på et skrabet budget, når de skal lægge ører til, at man nu vil genindføre socialpolitikken. Og så vil jeg med formanden for Kommunernes Landsforening minde landspolitikerne om, at de er nødt til at stoppe med at afgive ufinansierede løfter, som kommunerne skal holde.
HVIS AFSKAFFELSE AF JOBCENTRENE blot fører til flytning af massive udgifter til kommunernes sociale område, så er det i bedste fald en pseudobesparelse, der er tale om, og i værste fald en direkte løgn.
Mit ønske for fremtidens beskæftigelsesindsats kan afslutningsvis sammenfattes i to gode værdiord: tillid og ærlighed. Politikerne er nødt til at have tillid til, når forskere og praktikere på beskæftigelsesområdet beskriver konsekvenserne af en politikændring. Og så ønsker jeg mig, at man så er ærlig omkring konsekvenserne, når man skal vælge i de ovenstående enten-eller-situationer.