DER ER MANGE HÅB knyttet til den nye beskæftigelsesreform. Færre kontrolsamtaler, færre kasser og færre sanktioner og til JobCamp 25 i Aalborg (23.-24. oktober) blev det igen og igen gentaget, at det fremover er personen og ikke sagen, der skal i centrum.
Det lyder som en ny start, og intentionerne fejler da heller ikke noget. Men vi bliver nødt til at stille et grundlæggende spørgsmål: Hvem passer på borgerens retssikkerhed i det nye system?
ET EKSEMPEL ER den nye bestemmelse om “fleksibelt kontaktforløb”. Her skal kommunen tilrettelægge jobsamtaler ud fra en individuel vurdering. Men der er ingen krav om dokumentation for, hvorfor én borger får mange samtaler og en anden næsten ingen. Faktisk kan de helt undlade at tilbyde en samtale. Det kan skabe stor forskel i sagsbehandlingen fra kommune til kommune, og borgeren mister overblikket over, hvad de kan forvente. Det svækker både transparens og klageadgang.
LÆS OGSÅ: Se hele listen: Så meget skal hver enkelt kommune spare på beskæftigelsesindsatsen næste år
Når det gælder visitation til fleksjob, går det endnu videre. Kommunen får mulighed for at fravælge at indhente lægeattester, hvis den selv vurderer, at sagen er “tilstrækkeligt oplyst”.
Men det står ikke beskrevet, hvad der definerer et tilstrækkeligt grundlag, og der er ingen pligt til at dokumentere, hvorfor en sundhedsfaglig vurdering fravælges. Det betyder i praksis, at en sagsbehandler kan vurdere helbredsmæssige forhold uden at være sundhedsuddannet, og uden borgeren får indsigt i, hvordan den vurdering er foretaget.
Et tredje eksempel er den digitale sagsbehandling, der vil betyde, at afgørelse kan sendes digitalt uden navngiven sagsbehandler, men blot med en maskinelt gengivet underskrift. For borgeren kan det være umuligt at gennemskue, hvem der har truffet afgørelsen, og hvor man skal henvende sig eller klage. Det skaber afstand og ansvarstomrum.
DERTIL KOMMER, at mange tidligere proceskrav til kommunerne fjernes. Samtalefrekvens, koordinering og planlægning skal ikke længere følge faste retningslinjer. Det giver frihed, men det skaber også usikkerhed for borgeren. Systemet bliver mere uforudsigeligt, og der bliver længere fra fejl til korrektion.
Endelig styrkes ministerens mulighed for at ændre regler via bekendtgørelser uden politisk behandling. Det betyder, at grundlæggende rettigheder for mennesker i systemet kan justeres uden debat, høring eller folkelig kontrol. Det bør bekymre os alle.
I Teknisk Landsforbund møder vi borgere og medlemmer, der allerede oplever et komplekst og til tider uigennemsigtigt system. Reformen burde være en mulighed for at rette op på det, men vi frygter, at den går i den modsatte retning.
Vi ønsker også en beskæftigelsesindsats med tillid, helhed og faglighed. Men det er også præcis, hvad klare rettigheder, gennemsigtighed og mulighed for at klage sikrer.
LÆS OGSÅ: Flertal af kommunale beskæftigelsespolitikere: Ny reform rammer de svageste ledige
Derfor er det vigtigt, vi holder skarpt øje med netop retssikkerheden. For uden klare spilleregler risikerer vi et beskæftigelsessystem stik mod hensigten om øget værdighed for borgerne.
