I KOMMUNENES JOBCENTER står socialrådgivere og borgere over for en stor uvished, for i den kommende tid skal en af danmarkshistoriens største reformer af beskæftigelsesområdet implementeres.
Den indeholder store besparelser, og vi tør godt love, at de vil få konsekvenser – både for os medarbejdere, og de borgere, som vi hver dag forsøger at hjælpe i job. Borgerne forsvinder jo ikke, bare fordi der bliver færre medarbejdere. Derimod frygter vi, at vi får mere travlt og mindre tid til arbejdet med hver enkelt.
LÆS OGSÅ: Drejebøger, stormøder og fyringsrunder: Sådan griber to kommuner udmøntningen af jobreform an
Sådan var det engang på Jobcenter Lærkevej: Her sad vores kollegaer med helt op til 200 sager hver. Det betød, at borgernes forløb blev trukket i langdrag, og at hjælpen var utilstrækkelig. På den baggrund blev der rejst en heftig kritik, som betød, at der over tid blev ansat flere medarbejdere, så man kunne sænke vores sagstal gevaldigt, så borgerne til gengæld blev mødt med hurtigere forløb, målrettet støtte og en reel mulighed for at komme i job eller videre til en varig ydelse.
DERFOR ER VI GLADE FOR at læse, at Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester slår fast, at han ved de kommende budgetforhandlinger vil forsøge at sikre midler til at beholde de lave sagstal – på trods af regeringens massive besparelser på beskæftigelsesområdet.
Det er en glædelig anerkendelse af, at netop lave sagstal er afgørende for både kvaliteten i indsatsen og borgernes retssikkerhed, og det matcher også vores indtryk af borgmesteren fra det samarbejde, vi har haft igennem årene; at han lytter til medarbejderne. Men ord alene hjælper ikke. Forslaget skal også finde vej til budgettet. Derfor vil vi også gerne opfordre de andre partier på Københavns Rådhus til at bakke op.
REGERINGEN HAR – trods advarsler fra socialrådgivere og borgere – stået fast på, at der skal spares massivt i beskæftigelsesindsatsen. Det er uden tvivl et svigt af de ledige, som har behov for ekstra hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller videre i systemet. Den unge med alvorlig angst, der har brug for hjælp til at mestre sin diagnose. Den ældre, der er blevet sygemeldt med stress og afskediget i mellemtiden. Og borgeren med stærkt begrænset arbejdsevne, der været på kontanthjælp år efter år – og drømmer om et fleksjob.
Det er mennesker som dem, vi socialrådgivere brænder for at hjælpe. Men det kan vi kun, når vores rammer og vilkår giver os den nødvendige tid til at møde hvert enkelt menneske i øjenhøjde, så når regeringen svigter, håber jeg, at politikerne på rådhuset vil træde til.
Borgmesterens forslag om at fastholde de lave sagstal vil uden tvivl være en god begyndelse, for hvis ikke det sker, så er der en overhængende fare for, at Lærkevej-historien vil gentage sig – hvilket hverken vil være i borgernes, medarbejdernes eller politikernes interesse.
