Det er en myte, når politikere og andre hævder, at der er en arbejdskraftreserve på 43.000 udsatte unge, der hverken er i job eller uddannelse.
Sådan lyder det fra forsker og postdoc Helle Bendix Kleif fra Aalborg Universitet. Hun er tilknyttet universitetets Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB), og hun har forsket i den såkaldte restgruppe med sårbare unge, hvoraf en del kæmper med psykiske diagnoser, misbrugsproblemer og andre sociale udfordringer.
”Når vi taler om den her gruppe af unge, taler vi ofte om et uforløst potentiale. Vi forventer, at der går en stor gruppe rundt, som vi relativt hurtigt kan håndplukke og få ud på arbejdsmarkedet. Den myte er vi nødt til at bevæge os lidt væk fra,” forklarer Helle Bendix Kleif til A4 Beskæftigelse og uddyber:
”For det er ikke hele gruppen på 43.000, det vedrører. Meget af potentialet er høstet allerede, og det kan vi se ved, at mange af de unge kommer hurtigt videre efter at have befundet sig i gruppen i en korterevarende periode.”
Zapper ind og ud af job og uddannelse
Den nuværende regering har ophøjet de udsatte unge til en af de vigtigste dagsordener. Senest lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at der i en årrække har været et for ”entydigt” fokus på at få de unge i uddannelse frem for job, og det skal ændres nu. Flere udsatte unge skal have fritidsjob eller småjob få timer om ugen, mener regeringen.
Men de lavthængende frugter er allerede plukket, vurderer Helle Bendix Kleif.
Forskning: Myter om udsatte unge
Helle Bendix Kleif har forsket i gruppen af 43.000 unge i alderen 16 til 24 år uden job og uddannelse
Hendes forskning viser, at 80 procent af de unge i gruppen zapper ind og ud af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i perioden. Det kan for eksempel være unge, der har sabbatår. Derfor er det en myte, at den store gruppe udgør et stort, uforløst potentiale i forhold til arbejdskraft, som ofte er diskursen i den offentlige debat, vurderer Helle Bendix Kleif
De resterende 20 procent er de mest udsatte i kategorien. Hovedparten af dem har sociale eller psykiske problemer, og de har svært ved at hægte sig på arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Kilde: Myter og fakta om unge udenfor job og uddannelse, november 2023
Hele 80 procent af de unge i alderen 16 til 24 år fra gruppen på 43.000 befinder sig nemlig kun kortvarigt i gruppen, viser hendes forskning, hvor hun har undersøgt de unges livsbane og møde med systemet på ”langs” fra de er 16, til de bliver 25 år.
Mange indgår altså kun i korte perioder i restgruppen, fordi de relativt hurtigt finder vej til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Alligevel tæller de med i statistikken på de 43.000, hvis de på det tidspunkt, gruppen bliver opgjort, ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Når vi som kommune er ude på virksomhederne, kan de godt have et billede af, at vi går og gemmer de unge, og at vi har lavet en lagerhal og låst de unge inde og smidt nøglen væk
Ulla Høy Henriksen, ungevejledningschef, Herning Kommune
Anderledes ser det ud med de resterende 20 procent, som er blandt de absolut mest ressourcesvage unge. Det drejer sig om unge, der har oplevet store nederlag i tilværelsen, fordi de har haft en svær opvækst i problematiske familierelationer. Det kan være unge, der har psykisk sygdom eller misbrugsproblemer inde på livet. Andre kan være blevet anbragt på et botilbud, og andre igen kan have fået en kriminel løbebane.
Disse unge er en langt mere permanent del af restgruppen, og det tager ifølge Helle Bendix Kleif tid at understøtte deres vej til arbejdsmarkedet eller skolebænken.
”De har mange udfordringer, der gør, at det er ikke det, de kan fokusere på som det første. Ja, vi skal job- og uddannelsesvejen for hovedparten af målgruppen, og sådan er det allerede. Og så er der andre, der har behov for at lære at være i livet med en psykisk sygdom, og som har haft mange nederlag i tilværelsen. Det har sat sig i deres selvværd, og den skal bygges op,” siger hun.
Morten, Emma og Mads har det sværest
Senest har Helle Bendix Kleif arbejdet sammen med Herning Kommune. De har i fællesskab undersøgt nogle af kommunens dårligst stillede unge, der er i berøring med det offentlige system. Altså unge, der tæller med i de 20 procent mest udsatte fra restgruppen. Konkret har de taget udgangspunkt i 48 unge i alderen 24 år og set på, hvilken indsats de har fået, siden de var 18 år.
Ud fra den viden har Helle Bendix Kleif og kommunen lavet tre arketyper på de unge, som de kalder "Morten", "Emma" og "Mads". Fællesnævneren for de tre typer er, at de har haft en svær tilværelse med tilbagevendende indsatser i den kommunale ungeindsats.
”'Mads' udgør den største gruppe i Herning Kommune blandt ungeindsatsens 24-årige. Det, der kendetegner dem, er, at de har haft en udsat opvækst. Hovedparten er drenge, og mange af dem har en historik i børne- og familieforvaltningen. Det betyder for eksempel, at den unge og familien har haft brug for forskellige former for støtte, og at flere har været anbragt uden for hjemmet.”
”Det er familier, hvor psykisk sygdom, misbrug eller kriminalitet forekommer i forældregenerationen. Det ser vi også hos 'Mads'. Han har ofte udfordringer med psykiatri, misbrug og gæld og kommer af og til ud i kriminalitet. Det sker typisk i en meget tidlig alder,” forklarer Helle Bendix Kleif.
Artiklen fortsætter under grafikken
De tre arketyper, Helle Bendix Kleif opererer med i sin forskning. Foto: Myter og fakta om unge udenfor job og uddannelse (CUBB, Aalborg Universitet)
Vil gribe dem tidligere
Tirsdag i sidste uge præsenterede hun og repræsentanter fra ungevejledningen i Herning Kommune de første resultater fra deres samarbejde ved det årlige beskæftigelsestræf i Kommunernes Landsforening (KL). En af Herning Kommunes motivationer for at deltage er at blive klogere på, hvem de unge er, og hvad kommunen kan gøre for at gribe dem i en tidligere alder ved at gøre indsatserne bedre.
LÆS OGSÅ: Debat: Arbejdskraftreserven på 43.000 unge er både mindre og større på én gang
Samtidig har det været vigtigt for kommunen at nuancere billedet af de 43.000 udsatte unge, fortalte ungevejledningschef Ulla Høy Henriksen ved beskæftigelsestræffet, der blev afholdt i Odense.
”For os har projektet også handlet om mytepunktering. Når vi som kommune er ude på virksomhederne, kan de godt have et billede af, at vi går og gemmer de unge, og at vi har lavet en lagerhal og låst de unge inde og smidt nøglen væk i stedet for at komme ud med dem som arbejdskraft til virksomhederne. Det er ikke 43.000 passive og meget udsatte unge, vi har med at gøre. Men omvendt har de 24-årige, vi har kigget på i projektet, ikke fundet deres vej endnu, typisk på grund af mange komplekse udfordringer,” sagde Ulla Høy Henriksen under oplægget.
Bakker op om regeringens tanker
Men selv om job og uddannelse ikke som udgangspunkt er det mest oplagte for de mest udsatte i gruppen af de 43.000 unge, så kan få timers arbejde om ugen faktisk også gavne dem, vurderer ungevejledningschefen. På den måde bakker hun op om regeringens nye fokus på job.
”Vejen til uddannelse kan også gå gennem en arbejdsplads. Det kan helt sikkert være en bedre træningsbane at blive tilknyttet en virksomhed i lønnede timer end at forsøge noget, der kunne ende med endnu et nederlag på en uddannelsesinstitution. Det gælder også den for mest de udsatte unge, der er længst væk fra arbejdsmarkedet,” siger Ulla Høy Henriksen til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Minister efterlyser opgør med ti års ungeindsats: Løsning er direkte beskæftigelse
Helle Bendix Kleif er enig.
”Vi skal væk fra den der lineære tanke med, at først er det uddannelse, de unge skal have, inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Det kan godt være, at de først skal ud og modnes i småjobs,” påpeger forskeren.
