Lütken kræver opgør med "praktikmøller": Indgår fælles spilleregler med fagforeninger og arbejdsgivere

De politiske vinde blæser i retning af, at langt flere borgere skal sendes i virksomhedspraktik end tidligere. 

For at være på forkant med tingene og undgå fortidens fejl har Københavns Kommune, arbejdsmarkedets parter og virksomheder indgået en fælles hensigtserklæring om, hvordan virksomhedspraktikker skal bruges fremover. 

Formålet er at forventningsafstemme, fortæller kommunens beskæftigelses- og socialborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

”Vi vil gerne have nogle fælles spilleregler for, hvordan vi får virksomhedspraktikker til at fungere, så folk rent faktisk kommer i beskæftigelse eller uddannelse, som er formålet,” siger han til A4 Beskæftigelse.

LÆS OGSÅ: Frygt for ny lavine af "praktikmøller" i jobcentre

I hensigtserklæringen har aktørerne opstillet en række pejlemærker for, hvordan det gode praktikforløb bør se ud. Det handler ifølge aktørerne om, at der skal opstilles et klart formål med praktikken, etableres et match mellem virksomhed og borger, og at jobcentret følger op på, om borgeren får det udbytte af praktikken, som er meningen. 

Erkender meningsløse praktikker

Umiddelbart lyder det ikke som noget nyt, men Jens-Kristian Lütken erkender, kommunerne generelt kan have svært ved at leve op virksomhedspraktikkens formål.

”Der har været mange historier i kommunerne om meningsløse praktikker og ’praktikmøller’, der ikke fører til, at borgerne kommer i ordinært arbejde eller uddannelse på sigt. Den situation vil vi gerne undgå fremover,” siger han og fortsætter:

”Det handler om at forberede borgerne så godt som muligt i forhold til virksomhedspraktik. Målet er ikke blot at holde folk beskæftiget i fire uger. Det handler om at afklare borgerne i forhold til deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Det skal vi alle sammen blive bedre til”.

Coop uenig

Den nye hensigtserklæring bliver indgået i en tid, hvor politikerne Christiansborg påbyder kommunerne at give borgerne en mere virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats med reelle løntimer på sigt. Samtidig skal de ledige i mindre grad tilbydes opkvalificering, der er væsentligt dyrere for kommunerne. 

Målet er da også at spare nogle penge på kommunernes beskæftigelsesbudgetter, hvilket viser sig i den politiske aftale nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra 2022, hvor kommunerne skal spare i alt 1,1 milliarder kroner. Lægger man de tre milliarder kroner oveni, som SVM-regeringen også vil skære væk, er det et markant indhug i midlerne til den kommunale beskæftigelsesindsats. 

LÆS OGSÅ: Minister indkalder til stormøde om sygedagpenge
 
Dagligvarekoncernen Coop er en af de største aftager af virksomhedspraktikanter i Københavns Kommune, og koncernen er medunderskriver på hensigtserklæringen. Her genkender man dog ikke billedet af, at praktikkerne hidtil har været formålsløse. 

"Det er ikke vores indtryk. For dem, der kommer i virksomhedspraktik hos os, laves der handlingsplaner med formål og opgaver," konstaterer Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, i et skriftligt svar.

Faldgrube ved regeringens plan

Ifølge Jens-Kristian Lütken giver det god mening at fokusere på en mere virksomhedsrettet indsats i opgangstider, hvor virksomhedspraktikanterne kan løse et rekrutteringsproblem i erhvervslivet. Men hvis konjunkturerne vender, og ledigheden stiger, bør man igen lægge kræfter i at opkvalificere de ledige, mener han.

”I en sådan situation bør man opkvalificere de ledige, hvis der alligevel ikke er nogen job at få. Jeg siger ikke, at det er en fejl fra regeringens side, når de ønsker en mere virksomhedsrettet indsats og besparelser i opgangstider, men der er en faldgrube ved det. Hvis vi ser ind i en stor konjunkturnedgang, så er virksomhedspraktikker måske ikke det mest hensigtsmæssige redskab i beskæftigelsesindsatsen,” siger han.

Læs hele hensigtserklæringen fra Københavns Kommune og de forskellige aktører her.