Det er svært for en række danske virksomheder at skaffe de hænder, de står og mangler.
Derfor har erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv foreslået, at man slækker på kravene for at give udlændinge uden for EU arbejdstilladelse i Danmark.
Spørger man Det Økonomiske Råds formandskab - de såkaldte vismænd - er det en hensigtsmæssig måde at forsøge at løse problemet på.
I deres årlige produktivitetsrapport, der er offentliggjort tirsdag, har de kigget på rød bloks forslag om at sænke den krævede årlige minimumløn for beløbsordningen fra de nuværende 448.000 til 375.000 i en periode på to år.
Vismændene bakker op om idéen, dog med det forbehold, at man sænker grænsen permanent og ikke kun i to år for at få størst mulig virkning.
I modsætningen til kritikerne af forslaget er de ikke bekymret for, at flere udlændinge vil føre til højere løntryk for danske ansatte.
Det skyldes, at de udlændinge, der i givet fald vil komme hertil, vil have kvalifikationer, som mangler på det danske arbejdsmarked.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard formulerer det således:
- En reduktion af beløbsgrænsen kan hjælpe virksomhederne med at finde arbejdskraft i den nuværende situation, men den primære gevinst er i virkeligheden en styrkelse af produktiviteten.
- Og siden der næppe vil være en varig og mærkbar fordelingsvirkning af en lavere beløbsgrænse, er det vores anbefaling, at lempelsen gøres permanent, så man varigt kan høste produktivitetsgevinsten, lyder det i en udtalelse fra formanden.
Vismændene konstaterer i øvrigt i rapporten, at produktiviteten i Danmark har udviklet sig positivt under coronaperioden.
Der er godt nok usikkerhed forbundet med tallene, blandt andet fordi lønkompensationsordningerne forplumrer billedet.
De peger dog på, at der kan være længerevarende gevinster at hente ved, at hjemmearbejde er blevet mere udbredt.
Dog er der risiko for, at færre fysiske møder kan betyde mindre vidensdeling.
/ritzau/
