Vil du være med på holdet i en af Danmarks vigtigste faglige organisationer, hvor vi
arbejder for at sikre 230.000 lønmodtagere i industrien en god arbejdsdag? Så kan
det være dig, vi har brug for til et interessant job som kontorassistent med gode
udviklingsmuligheder.
I CO-industri er vi med til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for 230.000 lønmodtagere i
danske industrivirksomheder. Grundlaget er vores overenskomster. Vi hjælper i faglige
sager, og vi har konsulenter, der tager ud og vejleder om løn, samarbejde, uddannelse
samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Desuden holder vi kurser, konferencer og temamøder.
Vi søger en kollega til vores administrative team. Dine opgaver bliver at understøtte vores
sagsbehandling i tæt samarbejde med vores faglige sekretærer, advokater og konsulenter.
Du bliver et omdrejningspunkt, der skal samle trådene i forberedelse og styring af sager,
planlægning og forberedelse af møder samt kursus- og mødeaktivitet. Ofte foregår det
desuden i tæt samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere.
Arbejdet er en god blanding af selvstændige opgaver og teamwork, hvor du i samarbejde
med erfarne og hjælpsomme kolleger får opgaverne i mål. Vi har fokus på at løse vores
opgaver effektivt og i et godt kollegaskab. Derfor lægger vi stor vægt på efteruddannelse
samt personlig og faglig kompetenceudvikling.
OM DIG
Du har en administrativ uddannelse, gerne suppleret med relevant efter- og
videreuddannelse.
Det er en forudsætning for jobbet, at du har gode it-kompetencer, herunder i Office 365, og
let kan tilegne dig nye for eksempel i forhold til vores sagshåndteringssystem.
Vi lægger vægt på, at du er systematisk, grundig og struktureret i dit arbejde, da vi skal
overholde en række formalia i vores sagsbehandling. Du kan arbejde selvstændigt, men
indgår også positivt i et team.
OM OS
CO-industri er en af Danmarks stærkeste faglige organisationer. Vi er et sekretariat med
33 dygtige og engagerede medarbejdere og har til huse i et lyst og moderne kontormiljø,
som vi deler med andre organisationer. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, gode løn- og arbejdsvilkår samt aktive personaleforeninger og en lækker kantine.
Forventet tiltrædelse den 1. august 2025, men gerne før.
Yderligere spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til souschef Jan Kristensen Schmidt
på tlf. 3363 8019.
Din ansøgning med CV bedes sendt på e-mail til: [email protected] senest den 2. juni
2025. Skriv ”Kontorassistent” i emnefeltet. Vi anbefaler, at du ikke sender følsomme
personoplysninger som for eksempel de sidste fire cifre i dit cpr-nummer.
CO-industri er en sammenslutning af ni fagforbund for 230.000 timelønnede samt administrative og
tekniske funktionærer i danske industrivirksomheder. På vegne af vores medlemsorganisationer
forhandler vi industriens overenskomster. Vi løser faglige sager, og vi rådgiver om blandt andet løn,
uddannelse, samarbejde, bestyrelsesarbejde samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Læs mere på
co-industri.dk.