A4 Job

Løn- og personaleadministration

Løn- og personaleadministration

Ansøgningsfrist:
7. november 2025

Arbejdssted:
Hvidovre

For vores kunde NTG i Hvidovre søger vi to nye kollegaer til payroll-teamet, som varetager lønbehandlingen for virksomhedens danske selskaber.

Vi leder efter kandidater med erfaring inden for lønadministration, som har opnået en faglig interesse for området og et ønske om at udvikle sig yderligere. Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nyt inden for lønbehandling.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Månedlig lønkørsel, herunder samtlige relaterede opgaver

  • Løbende dialog med koncernens datterselskaber omkring lønkørsel, ferieindberetning og øvrige lønrelaterede emner

  • Indberetninger til samt kontakt med offentlige myndigheder

  • Håndtering af refusionssager, herunder barselsrefusioner

  • Opdatering og vedligeholdelse af stamdata i lønsystemet

  • Administration af elever og voksenelever i henhold til gældende overenskomster

  • Beregning af feriepenge og udarbejdelse af lønafstemninger


Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med løn- og HR-administration

  • Har solidt kendskab til gældende ferielov og barselslovgivning

  • Er detaljeorienteret, struktureret og talstærk

  • Trives i et miljø med mange samtidige opgaver og bevarer overblikket under pres

  • Arbejder systematisk og overholder deadlines

  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

  • Er fortrolig med Office-pakken, herunder især Word og Excel


Velkommen til NTG

NTG (Nordic Transport Group A/S) er en international speditørvirksomhed, der tilbyder et bredt udvalg af logistikydelser inden for vej-, luft- og søtransport. Med aktiviteter i mere end 26 lande leverer NTG effektive og fleksible logistikløsninger verden over. Moderselskabet, NTG Nordic Transport Group A/S, er noteret på Nasdaq Copenhagen.

Hos NTG tilbydes du et spændende og alsidigt job, der favner alle aspekter af løn- og personaleadministration med stor variation i opgaverne. Udover lønadministration kan der desuden forekomme andre administrative opgaver uden for lønområdet.

Rekrutteringen varetages af Peopleview, alle henvendelser forgår via Peopleview.

Send dit cv til steffen@peopleview.dk eller ring tlf: 4020 0944 hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

 

GDPR