A4 Job

Redaktør til A4 Beredskab og Forsvar

Redaktør til A4 Beredskab og Forsvar

Ansøgningsfrist:
12. marts 2026

Arbejdssted:
København

Kontakt:
Andreas Antoni Lund
Tlf. 3125 6141

A4 Medier søger en redaktør til at opbygge ny niche inden for beredskab og forsvar.

Beredskab og forsvar er blandt de allermest centrale samfundsanliggender i Danmark. Milliardinvesteringer, nye arbejdspladser, omfattende byggeri og store organisatoriske forandringer præger hele det danske arbejdsmarked.

A4 Medier er mediet for den danske model, og derfor er den udvikling kernestof for os og vores læsere.

Derfor etablerer vi A4 Beredskab og Forsvar som en specialiseret niche, der skal levere kritisk, undersøgende og perspektiverende kvalitetsjournalistik om, hvordan ressourcerne bliver prioriteret og brugt i praksis.

Til den nye niche søger vi en redaktør, der kan være med til at sætte retning og sikre en ambitiøs og uafhængig dækning af området.

Vi lægger vægt på den gennemarbejdede historie, der skaber værdi for læserne, snarere end den hurtige nyhedshistorie.

Det kræver, at du har overblik. Til gengæld får du stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.

Kendskab til og kilder inden for beredskabs- og forsvarsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det er også en fordel, men ikke et krav, hvis du har interesse i og viden om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Opgaven

Du får det redaktionelle ansvar for at:

  • etablere A4 Beredskab og Forsvars journalistiske profil og prioriteringer

  • pitche og igangsætte undersøgende og dagsordensættende historier

  • redigere og sparre med en journalist tilknyttet A4 Beredskab og Forsvar

  • opbygge stærke kilder blandt organisationer, myndigheder og eksperter

  • sikre høj faglighed, præcision og publicistisk gennemslagskraft

  • bidrage til debat og perspektiv uden at gå på kompromis med uafhængigheden

Vi tilbyder

  • en central rolle i opbygningen af en ny redaktionel satsning

  • stor indflydelse på prioriteringer og arbejdsform

  • et stærkt fagligt miljø med fokus på samfunds- og arbejdsmarkedsjournalistik

  • løn og vilkår efter kvalifikationer

Om A4 Medier

 A4 Medier er mediet for den danske model og udgiver lige nu fem nichemedier med fokus på den danske model i bredeste forstand: A4 Arbejdsmiljø, A4 Sundhed, A4 Beskæftigelse, A4 Uddannelse, A4 Overenskomst samt Magasinet Arbejdsmiljø og det politiske site A4 Aktuelt. 

 A4 Medier er en arbejdsplads, hvor vi ønsker at sætte mangfoldighed i højsædet. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering eller andre forhold. Vi har familievenlige arbejdstider uden faste weekend- eller aftenvagter.
 
Vi tilbyder en dynamisk, kollegial arbejdsplads med cirka 20 ansatte centralt på Vesterbro i København. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt fællesskab og fælles redaktionel inspiration.

 Yderligere oplysninger fås hos interim ansv. chefredaktør Andreas Antoni Lund. (3125 6141). Send din ansøgning til job@a4medier.dk og send din ansøgning hurtigst muligt.

 Send din ansøgning hurtigst muligt. Forventet tiltrædelse er 1. april 2026. Samtaler vil blive holdt snarest muligt.

 

 

 

GDPR