Dansk Mandesamfund: Hvis vi behandler drenges behov for fysisk udfoldelse som en naturgiven størrelse, gør vi dem en bjørnetjeneste
VORES UDDANNELSESSYSTEM ER et af de vigtigste steder at sætte ind, hvis vi have ligestilling. Og potentialet er enormt. Et opgør med stereotype forventninger kan bidrage til at løse mange af tidens samfundsproblemer - fra manglende arbejdskraft i omsorgsfag til ungdomskriminalitet og voldtægt.
Temadebat: Det kønsopdelte uddannelsesvalg
Køn spiller stadig en afgørende rolle, når danske unge skal vælge en ungdomsuddannelse. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor nogle uddannelser domineres næsten helt af enten mænd eller kvinder. Hvad skal der til, før vi for alvor kan sige farvel til det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked?
Det har A4 Ligestilling spurgt en række aktører og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Cille Skaarup, møbelsnedker og ambassadør for Boss Ladies
- Maria Thiemer, konsulent Danmarks Evalueringsinstitut
- Tina Christensen, næstformand 3F
- René Nielsen, næstformand Dansk Metal
- Tina Voldby, underdirektør Tekniq Arbejdsgiverne
- Vinni Jakobsen, sektornæstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Drenge får dårligere karakterer end piger i folkeskolen og flere får aldrig en ungdomsuddannelse. Det er et problem. Men det er først og fremmest et symptom.
Og ikke et symptom på at vores folkeskole er blevet 'feminiseret', som mange ellers påstår. Hvis vi ser på skolens historie, er det nærmere det omvendte, som har fundet sted.
Det er i barndommen at stereotype forventninger til kønnene bygges op. Det er her, piger begynder at undervurdere deres egne evner i tekniske fag, og drenge finder ud af, at de ikke må græde
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Skolen var oprindeligt orienteret omkring disciplin, udenadslære og autoritet. Dengang var skolen mest egnet til drenge, mente man. Pigerne var for flyvske og kunne ikke forventes at leve op til de boglige krav. Siden har nye pædagogiske bølger introduceret fokus på bevægelse, kreativitet og leg. Og når børn ikke gør, som der bliver sagt, løses det i dag med dialog og ikke med straf. Hvis 'feminisering' betyder krav om at sidde stille og underordne sig autoritet, så har historien gjort netop det modsatte ved folkeskolen.
LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe skal se på køns betydning for fuldførelse af uddannelse
Til gengæld har vi i mellemtiden fået nye ideer om barndom, som betyder, at vi ser barnets indre som noget, der skal foldes ud, og ikke kun som noget, der skal tøjles. Kombineret med ideen om, at drenge fra naturens side er nogle vildbasser, er der ikke noget at sige til, at nogle drenge slår sig, når de faglige krav rammer.
VI ER NØDT TIL AT SE drenges dårligere karakterer i en større kontekst - og ikke kun af skolen som institution. I den bredere kontekst, som er, at det er i barndommen, at stereotype forventninger til kønnene bygges op. Det er her, piger begynder at undervurdere deres egne evner i tekniske fag, og drenge finder ud af, at de ikke må græde.
Børns Vilkår har netop udgivet en rapport, som handler om kønnede forventninger. Den viser tydeligt, at både piger og drenge synes, det er vanskeligt at leve op til de snævre forventninger til, hvordan man skal være deres køn. Og det giver mistrivsel.
Hvis man skal vælge mellem at være pligtopfyldende og være en 'rigtig dreng', så er der ikke noget at sige til, at for mange vælger det sidste - også selvom de har evnerne. Og det samme gælder, når det kommer til faglige interesser. Hvis man taber status ved at interessere sig for fag, der falder udenfor kønsnormen, så vil mange lade være - og vi kan fortsætte med at have et af EU's mest kønsopdelte arbejdsmarkeder.
Selvfølgelig skal der tages hensyn til, at ikke alle lærer på samme måde. Vi skal anerkende ikke-boglige færdigheder, så vi ikke fremmedgør en stor gruppe elever fra uddannelse som sådan. Men hvis vi behandler nogle drenges behov for fysisk udfoldelse som en naturgiven størrelse, gør vi dem en bjørnetjeneste. Vi får de piger, som har det på samme måde, og de drenge, der har det anderledes, til at føle sig forkerte. Og endnu vigtigere så føjer vi drenge, som ville have godt af et skub i en mere boglig retning. Der er ikke nødvendigvis noget dårligt i, at man kræver af drenge, at de skal sidde stille, tage hensyn til fællesskabet og lægge sig i selen, selvom det er både svært og kedeligt.
Stereotype forventninger til drenge er et problem med mange andre alvorlige symptomer end dårlige karakterer
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe om "køns betydning for læring og udvikling", der skal komme med løsninger, og hvor Dansk Mandesamfund også sidder med. Claus Holm, som er formand for ekspertgruppen, skrev i Information for nylig, at kerneopgaven netop er at gøre op med stereotype og lave forventninger til drenge, som bliver en selvopfyldende profeti.
Det er vi enige i.
DET FOKUS, SOM MANGLER i samtalen om drengene i folkeskolen, er, at de stereotype forventninger til drenge er et problem med mange andre alvorlige symptomer end dårlige karakterer.
Er det tilfældigt, at mænd er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, og at dobbelt så mange mænd som kvinder er involverede i trafikulykker? Er det tilfældigt, at mænd er langt mere tilbøjelige at bruge vold end kvinder? Men at der alligevel er tre gange så mange kvinder som mænd, der går til psykolog? Jeg kunne blive ved.
Har det mon noget at gøre med, at drenge og mænd er opdraget med ideen om, at en rigtig mand er sej, dominerende, risikovillig og ikke har brug for hjælp? Eller er det bare et spørgsmål om biologi?
LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Shorts til piger er seks centimeter kortere end shorts til drenge
Selv hvis bare en lille del af disse forskelle skyldes de stereotype forventninger til kønnene, som indlæres i barndommen og bæres med os gennem livet, så har et opgør med stereotype forventninger i skolen enormt potentiale for at forebygge personlige tragedier og store udgifter på samfundsplan.