Kvinfo: Flere mænd skal uddanne sig til sygeplejerske og pædagog, hvis vi skal løse omsorgskrisen

REKRUTTERINGSUDFORDRINGER TIL FAG SOM sygeplejerske, pædagog og SOSU er bredt anerkendte på tværs af politiske skel. Men hvad, der sjældent tales om, er, at omsorgskrisen i meget høj grad handler om køn.

Omsorgskrisen handler blandt andet om et kønnet uddannelsesvalg og en deraf skæv kønsbalance på arbejdsmarkedet, hvor omsorgsfag i praksis er kvindefag. Mænd udgør omkring 13 procent inden for området ’Omsorg, sundhed og pædagogik’. 92 procent af de optagede på sygeplejeuddannelsen er kvinder. Det samme gælder for 74 procent af de optagede på pædagoguddannelsen.

Brug for flere mænd i omsorgsfag

Der har været stor opmærksomhed på, at fremtidig mangel på personale inden for STEM-fagene kan løses ved at få flere kvinder med. (STEM står for science, technology, engenieering og mathematics.) Og det er i nogen grad lykkedes, for eksempel på IT-Universitetets uddannelser.

Men der har ikke på samme måde været fokus på at løse omsorgskrisen ved at få flere mænd til for eksempel at vælge sygeplejefaget.

LÆS OGSÅ: Moderaterne kalder tjenestemandsreformen for uhensigtsmæssig
 
Flere kvinder end mænd tager en videregående uddannelse, mens flere mænd tager en erhvervsuddannelse. Mænd udgør 60 procent af gruppen med grundskolen som højest fuldførte uddannelse og 57 procent af gruppen med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Derfor er der behov for at tænke nye tanker: Hvordan får vi flere mænd til at søge ind på især sygeplejerske- og SOSU-uddannelserne?

Ansvaret for hjem og børn

Et ofte nævnt forslag til at løse personaleproblemet er at få flere ansatte til at arbejde fuldtid. Men en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd viser, at 40 procent af de deltidsansatte ikke kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen på fuldtid.

Ansvaret for hjem og børn bærer desværre stadig præg af det traditionelle kønsmønster, hvor kvinden sendes på deltid. Når børn, familie og privatliv er årsager til, at kvinder i omsorgsfag ikke vælger at arbejde fuldtid, er det relevant at sætte fokus på, at danske kvinder (stadig) udfører en større del af arbejdet i hjemmet, end mænd gør. Nærmere bestemt 54 minutter mere hver dag.

LÆS OGSÅ: Kvinders karriere rammes af familieliv: Djøf vil have loven skærpet

Set i det perspektiv er det derfor som en del af løsningen på omsorgskrisen relevant at inddrage kønsarbejdsdelingen i hjemmene, hvis det skal være realistisk at forvente, at mange kvindelige offentligt ansatte skal arbejde flere timer.

Løn og prestige bør følge med

Lønnen i de kvindedominerede faggrupper har generelt et lavere afkast set i forhold til uddannelseskrav end de mandedominerede fag. En sammenligning af lønnen mellem en nyuddannet sygeplejerske og en nyuddannet politibetjent viser, at den nyuddannede politibetjent tjener 25.809 kroner i startløn, mens den nyuddannede sygeplejerske tjener 25.114 kroner i startløn.

Umiddelbart lyder lønforskellen måske ikke af meget. Men her er det vigtigt at tage med i betragtning, at uddannelsen til sygeplejerske tager over et år længere end uddannelsen til politibetjent. Dertil kommer, at den sygeplejerskestuderende må leve af SU gennem hele studietiden, mens politiuddannelsen veksler mellem SU i skoleperioderne og løn i praktikperioderne.

Omsorgsfagene er historisk set blevet betragtet som mindre prestigefulde – som ’varme hænder’ og endda som et kald. De har endnu ikke fået den anerkendelse som velfærdsprofessionelle og samfundskritiske funktioner, som vi med al tydelighed kan se, at de er. Løn er et vigtigt element af at skabe den anerkendelse af fagene.

Ingen lette løsninger

Alt i alt er der ingen lette løsninger på omsorgskrisen. Men skal vi gøre os forhåbninger om at ændre den alvorlige situation, kræver det som minimum, at vi ser og handler på nogle af de kønnede strukturer i uddannelsesvalg, løn og familie, som vi har i Danmark.

LÆS OGSÅ: Kvinder stormer ind på mandefagene: Men mændene vil stadig ikke være sygeplejersker

For eksempel er det en nødvendighed at arbejde aktivt for, at flere drenge og mænd vælger velfærdsuddannelserne. Der er ganske simpelt ikke kvinder nok til opgaver og stillinger, og slet ikke når der samtidig konkurreres om kvinder inden for andre brancher som for eksempel STEM.

Det er også nødvendigt med fokus på sammenhængen mellem deltidsarbejde og omsorgsarbejde i hjemmet. Ændring i kønsarbejdsdeling i familier er en af forudsætningerne for, at kvindelige medarbejdere i omsorgsfagene kan påtage sig at arbejde flere timer i deres professionelle omsorgsarbejde. Det er selvsagt ikke let at ændre på arbejdsdelingerne i de private hjem. Men der findes måder, som den nu bedre fordeling af forældreorlov, der med tiden kan ændre arbejdsdelingen i hjemmene. Her er fokus på ligeløn også vigtigt.

Den kommende regering bør i det hele taget indgå i et forpligtende samarbejde med regioner, kommuner og de relevante faglige organisationer om en fremtidssikring af tilgangen til velfærdsuddannelserne, og samtidig også arbejde med fastholdelse af personale i professionerne. Fokus skal være på at sikre bedre løn og arbejdsvilkår – og på at skabe en bredere rekruttering til fagene.