Ligestillingsministeren vil tilbageerobre dagsordenen fra venstrefløjen

Hun vil kæmpe for kvinderne i toppen og mændene i bunden. Men hun vil ikke gøre det med lovgivning. Det er kulturændringer, der skal til, mener hun. Og så vil hun erobre ligestillingsdagsordenen, som hun mener, har sin oprindelse i netop hendes parti, fra de røde partier.

“Det undrer mig, at ligestilling ofte opfattes som en rød dagsorden. Fredrik Bajer, der var med til at stifte Dansk Kvindesamfund, og som kæmpede for kvinders stemmeret, var jo Venstre-mand. Havde det ikke været for Venstre, var vi ikke kommet så langt på ligestillingsfronten så tidligt i historien,” siger Marie Bjerre til A4 ligestilling.  

Selv har hun i årevis talt for den øremærkede barsel til fædre, fordi det kan skubbe til vores forudindtagede ideer om, hvad en mand og en kvinde kan og vil. Og det er grundlæggende liberalt, hvis man spørger hende.

Øremærket barsel er liberalt

Men til trods for den historiske arv, så har ligestilling ikke altid været en mærkesag for Venstre-kvinden. Da hun som 15-årig meldte sig ind i Venstres Ungdom, mente hun, at snakken om ligestilling var overflødig, for i Danmark kunne både mænd og kvinder blive og gøre lige, hvad de ville. 

Den opfattelse ændrede sig, da hun efter jurastudiet gjorde karriere i et stort advokatkontor; her blev det tydeligt, at der var et andet syn på kvinder - særligt dem med karriereambitioner - end der var på mænd. Et syn, som Marie Bjerre genfinder i hele samfundet.

“Der bliver bare set anderledes på en kvinder, der er i sluttyverne og i et fast forhold, men ikke har børn, end der bliver på en mand i sluttyverne, der er i et fast forhold og ikke har børn,” siger hun. 

Marie Bjerre betegner sig selv som en værdipolitiker, og hun er liberal til benet. Siden hun blev Folketingskandidat for Venstre i Himmerlandskredsen, Nordjyllands Storkreds i 2016 har hun advokeret for øremærket barsel til mænd, selvom det ikke altid har mødt opbakning i den blå ende af det politiske spektrum. 

Ministeren  kalder det en øjenåbner, at hun tidligt i sin karriere oplevede, at der ikke var reelt lige muligheder for mænd og kvinder.

“Måske var det også derfor, at jeg som nyslået folketingskandidat advokerede for, at øremærket barsel til mænd burde være en liberal mærkesag,” siger hun. 

Artiklen fortsætter under boksen.

Lovgivning skal understøtte kulturændringer

Ligestilling er et nyt politisk område for Marie Bjerre. De første måneder i ministerkontoret har derfor budt på både kaffeaftaler og lektielæsning. Ministeren har blandt andet læst bogen  "En Forudsigelig Forbrydelse" af journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, der er en grundig kortlægning af kvindedrab i Danmark.

Netop partnerdrab og partnervold er en af de mærkesager, der står øverst på Marie Bjerres dosmerseddel. Det drejer sig konkret om den handleplan, hun har arvet fra sin forgænger, og hvis finansiering netop er faldet på plads med forhandlingerne om SSA-reserven. 

Ud over handleplanen har Marie Bjerre et andet fokus som ligestillingsminister; det handler om vores normer og kultur.  

“Flere kvinder skal slå igennem i toppen af det dansk samfund, og færre mænd skal mislykkes i bunden af samfundet. Det er to selvstændige dagsordner, men de hænger også meget sammen, for det handler om vores snævre forståelse af kønnene,” forklarer hun.

I sin tiltrædelsestale nævnte hun også de snærende normer, og forklarede, at det netop var dem, der forhindrede reel ligestilling. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Landets nye ligestillingsminister har læst lidt på lektien

“Jeg tror, at den mest effektive vej til reel ligestilling er at rykke ved kultur og normer. Og derfor synes jeg også, at man skal være påpasselig med lovgivning. Den lovgivning, vi foreslår, skal understøtte de kulturændringer, der allerede er sat i gang,” siger hun.

Men selvom hun er påpasselig med lovgivning, betyder det ikke, at der ikke kan være steder, hvor hun mener, at lovgivning er det rigtige værktøj: Øremærket barsel er et eksempel på, at lovgivningen har været med til at understøtte en kulturændring, forklarer hun.

“Siden loven om øremærket barsel trådte i kraft sidste år, er der der jo sket en kulturændring på mange arbejdspladser.”

En af de brancher, der de senere år har været mest progressiv, når det kommer til at ligestille barselsforholdene mellem mænd og kvinder, er ministerens egen tidligere: nemlig advokatbranchen. 

Som et andet eksempel nævner Marie Bjerre loven om måltal for kvinder i bestyrelser, som Venstre tidligere har været skeptisk over for, men som blev den første bekendtgørelse, hun godkendte som minister. 

“Virksomhederne tog virkelig godt imod det, de ville gerne have det, og de var allerede godt i gang med arbejdet. Det viser, at lovgivning kan understøtte noget, der allerede er på vej,” siger hun. 

Juridisk kønsskifte er politisk uafklaret

I regeringsgrundlaget, der forpligter SVM til at igangsætte en national indsats mod partnervold og partnerdrab, står der, at "kvinder dræbes, fordi de er kvinder". 

Men netop kønsperspektivet kommer til at udgøre en større udfordring i arbejdet for at forebygge vold og drab i nære relationer. For selvom regeringsgrundlaget nævner kvinder, er lovgivningen i dag skruet sådan sammen, at mænd ikke har samme muligheder som kvinder for at tage på krisecenter, hvis de er udsat for vold. 

Det problem anerkender den nye minister. 

“Man kan jo ikke sige et ord om ligestilling uden at blive mødt med kommentarer om netop servicelovens paragraf 109. Og det er et problem, at mænd ikke har mulighed for at få hjælp på samme vilkår som kvinder. Det har Venstre også tidligere problematiseret. Derfor er vi også glade for den forsøgsordning, der kører i øjeblikket,” siger Marie Bjerre.

LÆS OGSÅ: Analyse: Fire sager og to næsten umulige opgaver venter Marie Bjerre

Der er dog også et men, for det er forskellige problematikker, der gør sig gældende.

“Kvinder er i højere grad udsat for den grove vold og tager på krisecenter, fordi de har brug for beskyttelse. Mænd oplever i højere grad psykisk vold. Det er vigtigt, at man giver det rigtige tilbud til både kvinder og mænd,” siger hun. 

Mænds ligestillingsproblemer optager ministeren meget. Og hun vil derfor gerne sætte mere fokus på det for at forhindre, at mænd bliver tabt på gulvet. “Det er et komplekst område, og der skal sættes ind på flere områder: sundhed, trivsel, uddannelse. Det er ikke noget, vi løser i et snuptag,” siger hun.

En anden sag, der ikke er løst i et snuptag, handler om transkønnede børn. I den LGBT+-handlingsplan, som S-regeringen fremlagde i august 2022, og som der ifølge regeringsgrundlaget skal “følges op på” indgik et forslag om at afskaffe aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Men skæbnen for det forslag er endnu uvis.

“Jeg kan i hvert fald sige, at det er uafklaret politisk, fordi vi simpelthen ikke er enige internt i regeringen. Men når det engang er afklaret, så må jeg jo henholde mig til det, vi bliver enige om,” siger Marie Bjerre.