Fagbevægelsen tager særlig beslutning om 1. maj

Hverken statsminister Mette Frederiksen (S), SF's formand, Pia Olsen Dyhr, eller politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen kommer til at holde tale på hovedscenen i Fælledparken 1. maj.

Det skriver det socialdemokratiske netmedie Pio.

Det er forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Hovedstaden, som har taget beslutningen.

Formand for HK Hovedstaden, Christian Grønnemark, som er en af tre næstformænd i FH Hovedstaden, forklarer til Ritzau, at der 1. maj i år kun vil være fagpolitiske talere på Fælledparkens største scene.

- I år er det 150-året for slaget på Fælleden, fagbevægelsens fødsel. Derfor vil vi markere det med fagpolitiske taler i stedet for Christiansborg-taler, siger Christian Grønnemark.

Adspurgt hvorfor taler fra partilederne ikke passer ind på hovedscenen, svarer Christian Grønnemark:

- Det er ikke fagforeninger, de er politiske partier. Og der er rig mulighed for at lave politiske taler i Fælledparken, for der er talerstole flere steder.

- Partierne har også deres egne talerstole og mikrofoner, så der er rig mulighed for at udtrykke sig, siger han.

Ifølge Christian Grønnemark er der ikke taget stilling til, om partilederne næste år igen vil blive inviteret til at holde taler på hovedscenen.

- Nu er vi ikke nået til 2023, så det ved jeg ikke endnu. Det har vi ikke drøftet, siger han.

Mette Frederiksen har dog ikke talt på hovedscenen siden 1. maj 2019.

I 2020 aflyste hun sin hovedtale i Fælledparken og begrundede beslutningen med, at der de senere år har været uroligheder i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag.

Fejringen af kampdagen i Fælledparken endte dog i sidste ende med at blive aflyst grundet coronaepidemien. Det gjorde den også i 2021.

Ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken 2019 - cirka en måned inden Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved folketingsvalget 5. juni - måtte Mette Frederiksen holde pause i sin tale efter tilråb og slagsmål foran scenen.

Slaget på Fælleden - som altså markeres i år - fandt sted i 1872 og var et sammenstød mellem arbejdere på den ene side og myndighederne på den anden.

Som det første større opgør mellem myndighederne og arbejderbevægelsen er det blevet et symbol for arbejdernes kamp.

/ritzau/