ET AF DE HELT AFGØRENDE TAL, der giver en temperaturmåling på den danske model, er overenskomstdækningen.
Det er ligeledes et tal, der er kommet mere i fokus efter EU’s mindstelønsdirektiv.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har tradition for at levere det overordnede tal baseret på data fra medlemsorganisationerne kombineret med et kvalificeret skøn for det uorganiserede arbejdsmarked.
Det seneste tal lyder her på en samlet overenskomstdækning på 82 procent.
Det vil altså sige, at 82 procent af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er dækket af en kollektiv overenskomst.
Der findes imidlertid også en anden metode til at beregne overenskomstdækningen, som tager udgangspunkt i lønmodtagernes svar i repræsentative tværsnitundersøgelser af den aktive arbejdsstyrke: Den såkaldt erfaringsbaserede metode.
Denne metode har også svagheder og navnlig den, at ikke alle lønmodtagere er helt sikre på, om de er dækket af en kollektiv overenskomst eller ej.
Andet resultat end Dansk Arbejdsgiverforening
I 2025 har Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) lavet en stor undersøgelse af danske lønmodtageres oplevede tryghed medfinansieret af Trygfonden.
17.279 respondenter har svaret på spørgeskemaet, som er tilrettelagt og eksekveret af Danmarks Statistik. Undersøgelsen giver et godt indblik i de danske lønmodtageres oplevede tryghed, som overordnet set er rigtig god.
I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvorvidt man i sit arbejde er dækket af en overenskomst eller ej.
Netop fordi vi har mange besvarelser og en række baggrundsvariable, har vi mulighed for at se på, hvordan overenskomstdækningen ser ud for bestemte grupper og på bestemte dele af arbejdsmarkedet.
Vores analyse viser, at 69 procent af danske lønmodtagere er dækket en kollektiv overenskomst.
22 procent svarer, at de ikke er dækket og 9 procent svarer, at de ikke ved om de er dækket.
Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvorvidt de 9 procent, der svarer ’ved ikke’ er dækket af en kollektiv overenskomst eller ej. Yderligere analyser peger dog på, at de fleste af dem efter alt at dømme ikke er dækket.
Sorte huller i aftaledækningen
Selvom tallet på omkring 69 procent ligger lidt under DA’s tal på 82 procent, må det alligevel konkluderes, at aftaledækningen generelt er relativt stærk på det danske arbejdsmarked.
Men der er udfordringer, særligt når vi ser på tværs af brancher. Den offentlig sektor er 100 procent dækket og trækker dermed op. Store brancher i den private sektor som eksempelvis bygge- og anlæg og industri ligger også relativt høj med henholdsvis 70 procent og 61 procent.
Udfordringerne ligger i brancher som handel, hotel og restauration og dele af privat service, som alle ligger under 50 procent.
Artiklen fortsætter under grafen
Her findes altså store huller i aftaledækningen, hvor mange lønmodtagere ikke ser meget til den danske model i deres hverdag. En del kan forklares ved, at der her arbejder akademikere, som ikke umiddelbart ønsker en kollektiv overenskomst.
Men det er samtidig også brancher, der bruger meget ufaglært arbejdskraft, som I mange tilfælde kan få løftet lønnen og arbejdsvilkårene ved at være dækket af en kollektiv overenskomst. Når vi bryder vores tal ned på uddannelsesniveau, kan vi netop se, at det er ufaglærte og akademikere, der har den laveste dækning.
Gule medlemmer på overenskomst
Ser vi på fagforeningsmedlemskab kan vi se, at halvdelen af de uorganiserede er dækket af en kollektiv overenskomst.
I forhold til medlemmer af gule fagforeninger (Krifa og Det Faglige Hus som de største) er tallet på 57,8 procent.
De gule fagforeninger har kun meget få kollektive overenskomster, hvorfor deres medlemmer arbejder på kollektive overenskomster, som er indgået af andre fagforeninger.
Artiklen fortsætter under grafen
I forskningslitteraturen betegnes dette fænomen som et ’freerider’- eller gratist-problem. Det er muligt, fordi vi i Danmark har såkaldte områdeoverenskomster, som dækker alle arbejdende.
Vi finder også et interessant resultat, når vi ser på alder.
Her er det helt tydeligt, at der er en klar sammenhæng mellem alder og andelen, der ikke ved, om de er omfattet af en kollektiv overenskomst eller ej. Vidensniveauet stiger proportionelt med alderen, og det er kun mellem 3 og 10 procent af aldersgrupperne over 30 år, der er i tvivl.
Helt anderledes ser det ud for de yngre lønmodtagere.
Hver fjerde af de yngste i undersøgelsen svarer således ’ved ikke’ på spørgsmålet om de er dækket af en overenskomst.
Hele forskningsnotatet og resultaterne kan læses på Aalborg Universitets hjemmeside her.
