I valgkampens sidste dage har DI besluttet at lancere en kampagne for at undgå, at store bededag bliver genindført.
I Ekstra Bladet og på sociale medier turnerer de med et budskab om, at det bliver ”en bekostelig affære” for lønmodtagerne, hvis store bededag skal tilbage.
De føder et konkret tal, som modstanderne af genindførelsen af store bededag så kan bruge i valgkampens slutfase.
Det er opsigtsvækkende og dybt problematisk, at Dansk Industri vælger at bruge valgkampens sidste dage på en skræmmekampagne mod genindførelse af store bededag.
De legitimerer et politisk indgreb, som både arbejdsgivere og lønmodtagere ellers var enige om var et frontalangreb på den danske model.
I 2023 stod arbejdsmarkedets parter skulder ved skulder og sagde klart: Afskaffelsen af store bededag var et brud på den måde, vi i Danmark aftaler løn- og arbejdsvilkår på.
Det var politisk indblanding i noget, der retteligt hører hjemme ved forhandlingsbordet.
Læs også: DI og Dansk Metal: Ligestilling på arbejdsmarkedet forudsætter forhandling – ikke lovgivning
Nu har DI tilsyneladende skiftet standpunkt.
Når der er udsigt til, at en politisk beslutning kan blive rullet tilbage, vælger DI i stedet at føre kampagne imod det. Det er svært at tolke det som andet end et opgør med den fælles forståelse, der ellers har været fundamentet under vores arbejdsmarked.
I Dansk Metal står vi fast. Den danske model gælder – også når den ikke nødvendigvis falder ud til vores fordel. Det er skuffende, at DI vælger en anden kurs, når det gælder store bededag.
DI-kampagnens hovedbudskab synes at være, at man får løn, når man mister en helligdag og i stedet skal gå på arbejde. Det burde jo være indlysende.
Den danske model er en af grundpillerne under vores velstand og vores stabile arbejdsmarked. Den kræver ansvarlighed fra begge sider. I den her sag svigter Dansk Industri.
