Danmark har i mere end hundrede år bygget sin velstand, fleksibilitet og ligestilling på ryggen af den danske model.
En grundpille i den model er, at rettigheder og ansvar forhandles mellem arbejdsmarkedets parter – ikke dikteres af politisk lovgivning.
Så når SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet og senest Kvinfos direktør Henriette Laursen efterspørger lovgivning om eksempelvis øremærkning af barnets sygedag, så står der rigtig meget på spil.
Både DI og Dansk Metal ønsker ligestilling. Det er et fælles mål, at mænd og kvinder har lige muligheder, og at familierne har fleksibilitet til at give omsorg, når behovet opstår.
En række muligheder
Vi tager ansvar for at skubbe ligestillingen fremad – blandt andet gennem øremærket forældreorlov, som vi indførte i vores overenskomster, længe før der blev lovgivet om det.
Vi har også aftalt en række muligheder udover børns sygedage, der giver familierne fleksibilitet i hverdagen. Men samtidig passer vi hele tiden på virksomhedernes konkurrenceevne, fordi vi ved, at den er forudsætningen for at skabe og fastholde gode arbejdspladser i Danmark.
Den balance på arbejdsmarkedet og i det danske samfund kan vi kun vedligeholde igennem forhandlinger. Ikke ved, at Henriette Laursen eller andre kommer udefra og ødelægger balancen med politiske forslag på områder, hvor parterne allerede har forhandlet fælles løsninger på plads.
Retten til barnets første, anden og tredje sygedag er ikke kommet som en politisk “gave”, men som et resultat af ansvarsfulde og balancerede forlig mellem arbejdsmarkedets parter.
Løsninger, som er udformet, så de tager højde for både medarbejdere og virksomheders behov. Derfor er den danske model det stærkeste redskab, vi har, når det gælder både fleksibilitet, ligestilling og balancerede løsninger på arbejdsmarkedet.
Svækker fundamentet
Når der kaldes på lovgivning som her om øremærkning af børns sygedage, overser man, at politisk detailstyring sjældent passer til medarbejdere og virksomheders hverdag.
Vi risikerer at undergrave den fleksibilitet, som er til gavn for både medarbejdere og virksomheder. Dermed svækkes fundamentet for den velstand og de løn- og arbejdsforhold, der er opnået gennem over 100 års samarbejde.
Kernen i den danske models succes er, at arbejdsmarkedets parter tager ansvaret. Vi forhandler os til løsninger, der virker i praksis. Når politikere og organisationer i stedet beder Folketinget om at lovgive, mister vi grobunden for de fælles fremskridt, der har gjort Danmark til et af verdens rigeste og mest ligestillede lande.
Vores budskab er helt klart: Den danske model er ikke til pynt – den er en central søjle i et velfungerende dansk samfund og fundamentet under vores arbejdsmarked, vores velstand og vores ligestilling. Den leverer resultater – også for ligestillingen – og at undergrave den er ikke gratis.
